
70-året for befrielsesbudskabet 1945 markeres med antiracistiske demonstrationer i Aarhus og København. Og ellers kan man også sætte et lys i vinduet.
Den traditionsrige march igennem Vesterbro med den gennemgående parole »Istedgade overgiver sig aldrig« har i år flyttet start fra Halmtorvet til Rådhuspladsen. Årets parole lyder »Sammen mod krig og fascisme«.
Det hele starter med musik og talere, og når frihedsbudskabet har lydt klokken 20:36 går demonstrationen fra Rådhuspladsen igennem Istedgade ned til Enghaveparken.
Se program »Sammen mod krig og fascisme « på Rådhuspladsen
Overskriften i Århus er »Tillid, solidaritet, medmenneskelighed« og her startes der klokken 19 ved Godsbanen, Skovgaardsgade 3. Derefter går deltagerne i fakkeltog til Storetorv.
Her er den tidligere efterretningsofficer og whistleblower Anders Kærgaard som taler.
Se program for »Tillid – Solidaritet - Medmenneskelighed« i Århus
Vil du blot markere over for dine naboer, at du har styr på Danmarkshistorien kan du gøre som tusinder af andre og sætte lys i vinduet.
Se begivenheden »Sæt lys i vinduet 4. maj« på Facebook
Endelig er der kransenedlæggelser, mindemøder og alsang landet over.