Forsvaret for biodiversiteten handler ikke bare om at beskytte naturen, men om vores egen overlevelse. Det er på tide at handle, og første sted at tage fat er i landbruget.
Over halvdelen af de beskyttede dyrearter og mere end to tredjedele af den beskyttede natur i EU er så pressede, at de er ved at forsvinde. Det fastslår en ny rapport fra EU's miljøagentur. Situationen er ikke meget anderledes, hvis vi kigger på Danmark alene. Vi når ikke målsætningen om at standse tilbagegangen i arter og natur inden 2020.
Budskabet er både trist og meget alvorligt. Det er trist, fordi naturen har en eksistensberettigelse i sig selv. Arter, vi udrydder, kommer aldrig igen, og det er trist, at vi ikke formår at give plads til alle de andre eksistenser, vi deler denne klode med.
Men det er også et dybt alvorligt budskab for os mennesker. Det skyldes, at netop biodiversiteten udgør et bærende element i de økosystemer, der er afgørende for, at vi overhovedet kan overleve her på planeten. Beskyttelse af biodiversiteten handler derfor dybest set om at beskytte fundamentet for vores civilisation og velstand, og i sidste ende vores overlevelse som art.
De økosystemer, som vi er afhængige af, afhænger på deres side af et mylder af liv fra millioner af arter. Fra de mikroorganismer i jordbunden, der sørger for næring og sygdomsbeskyttelse til planterne. Over havets komplekse fødekæder, der giver mennesker adgang til tonsvis af fisk. Til de insekter, der ved at bestøve vores afgrøder er forudsætningen for, at vi overhovedet kan dyrke mad. Hovedparten af landbrugsafgrøderne afhænger af insekter, og det samme gør en række vilde planter og blomster, som vi bruger til at udvikle medicin.
Det er også naturens biodiversitet, der gør jordens økosystemer i stand til at neutralisere en del af den menneskeskabte forurening. For eksempel formår træer via deres blade at rense luften bedre end menneskeskabte luftfiltre, og deres rødder renser jord og vand mere effektiv end spildevandsrenseanlæg. Mens muslinger kan rense vand forurenet med næringsstoffer og dermed fjerne kilden til iltsvind og fiskedød.
Naturens vigtige funktioner er på spil sammen med biodiversiteten. Skaderne på vores klode bliver uoprettelige og konsekvenserne for vores børnebørn uoverskuelige, medmindre vi ændrer retning her og nu. Ikke via politiske initiativer som NaturPlan Danmark og Naturfonden, der er sympatiske, men helt utilstrækkelige. Men via en grundlæggende omlægning af alle dele af vores produktion, så vi får glæde af jordens ressourcer uden konstant at gå lige til eller helt over grænsen. Landbruget skal ophøre med at udpine jorden og slå bestøvende insekter ihjel. Fiskeriet skal finde et niveau, der ikke udrydder hele fiskebestande. Tømmerindustrien skal levne skovområder til naturen, så livet i skovene kan bestå. Kort sagt skal hele vores samfund indstille sig på at give plads tilbage til naturen.
I Danmark er det åbenlyst fornuftigt at starte med landbruget, der bærer en kæmpe del af ansvaret for ødelagt natur og arter i fare.
Landbruget optager helt bogstaveligt for meget plads. Danmark er det mest opdyrkede land i verden, og naturen er fortrængt til små usammenhængende pletter, fordi ethvert markskel og lille vandhul er fjernet. Det er smart for landbruget, at mejetærskerne og rendegraverne slipper for at køre slalom om vandhuller og snørklede markskel. Men for de frøer og bier, der får frarøvet bo og blomsterliv, er det en dødsdom.
Ondt bliver værre af landbrugets rundhåndede omgang med sprøjtegifte og kunstgødning. Insekter, der er fødegrundlag for fuglene, har ikke godt af brusebadet med giftsprøjten. Det samme gælder mikroliv og regnorme i jorden, og uden dem bliver landbrugsjorden sårbar, porøs og dårlig til at holde på vand og næringsstoffer, hvilket gør det nødvendigt at sprede endnu mere gift og kemisk gødning for at få den udpinte jord til at bære frugt.
Landbrugets effektivisering har mange andre alvorlige konsekvenser for naturen. For ti år siden kom tre ud af fire danske køer på græs. I dag er det kun én ud af fire. For når målet alene er mere, hurtigere og billigere, kan det bedst betale sig for konventionelle landmænd at holde køerne i stalden tæt på malkemaskinen. Det går selvsagt ud over køerne, men det går også ud over naturen, for meget store dele af Danmarks natur er afhængige af at blive græsset ned af kvæg. Ellers gror områderne til på måder, der gør dem ubeboelige for sommerfugle, frøer og en række fugle.
De mange dårlige nyheder har en indbygget positiv: Lige så effektivt som landbruget har været i sin ødelæggelse af naturen, lige så effektivt kan det bidrage til at genoprette selvsamme natur. Derfor skal vi på ingen måde lukke landbruget ned og omdanne Danmark til naturpark. Vi skal tværtimod satse massivt på landbrug, men i en form, der spiller sammen med og aktivt understøtter vores natur.
Giftstoffer og kunstgødning ødelægger mere, end vi fuldt ud begriber, og har selvsagt ingen plads i en produktion, der skal harmonere med naturen. Derfor er det afgørende, at al landbrugsproduktion i Danmark bliver økologisk. Men økologien skal udvikles massivt i forhold til, hvor den er i dag.
Først og fremmest skal vi definere landmandens rolle på en ny måde. Landmanden skal ikke længere kun regnes for fødevareproducent, men i lige så høj grad ses som naturforvalter. Det skal fortsat være landmandens opgave at levere sunde, velsmagende fødevarer. Men landmanden skal også levere natur, biodiversitet, rent vand og kulstofbinding. Det kan ske ved, at hun indretter fødevareproduktionen på en måde, der tilgodeser og gavner naturen.
Hvis kvæget får lov at græsse, hvis sædskiftet er på plads, arealer tages ud af produktion for at skåne vandløb for kvælstofudvaskning, og jorden dyrkes på en måde, der opbygger kulstofpuljen og får mikrolivet til at trives – så vil det udløse en naturgenoprettende dominoeffekt. Hvis kulstoffet samles i jorden, så betyder det, at det trækkes ud af atmosfæren. Mindre kulstof i atmosfæren afhjælper klimakatastrofen. Mere kulstof i jorden understøtter det mikroliv, der gør planterne modstandsdygtige over for sygdomme og svampeangreb. Helt uden sprøjtegifte. Det giver bier og insekter mulighed for at overleve, hvilket igen giver fugle føde og planter mulighed for at blive bestøvet. På den måde kan den destruktive spiral vendes til en positiv.
I Enhedslisten, hvor vi jo har flere landmænd blandt vores spidskandidater til det kommende folketingsvalg, har vi taget hul på den vigtige opgave med at gentænke vores landbrug. Vi har lagt en plan for, hvordan produktionen kan komme til at eksistere i samspil med, i stedet for bekostning af, vores natur. På finansloven for 2015 fik vi afsat midler til såkaldte biodiversitetsgårde bygget på de principper, vi har skitseret ovenfor. Biodiversitetsgårdene vil gå foran og vise, at et bæredygtigt landbrug er muligt og sund fornuft. Det er et vigtigt første skridt.
Men hvis vi skal i mål, hvis vi inden 2020 skal have stoppet ødelæggelsen af vores biodiversitet, så må vi have resten af fødevareproduktionen med. Vi må have de landmænd med, der står med redskaberne til at genoprette den danske natur, og vi må indrette landbrugsstøtten derefter. Vi må tænke langsigtet i stedet for én valgperiode frem ad gangen. Det skylder vi både vores bier og vores børnebørn.
Rasmus Vestergaard Madsen, Søren Egge Rasmussen og Maria Reumert Gjerding er folketingskandidater for Enhedslisten.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96