Den 30. januar kunne man på Modkraft læse et åbent brev »Giv sexarbejderne rettigheder«, skrevet af fortalere for en legalisering af prostitution som erhverv.

Som talsperson for Netværksgruppen for kvinder med prostitutionserfaring og på vegne af netværkets medlemmer, finder jeg det foruroligende, at 12 af underskriverne har en akademisk baggrund, hvilket burde danne grobund for en valid argumentation.

Det er dog ikke tilfældet, idet disse akademikere udelukkende forholder sig til og belyser en marginal gruppe af mennesker i prostitution, uden at tage højde for de overlevere, der offentligt har fortalt, hvilke komplekse skadevirkninger prostitution har medført på baggrund af den vold og de overgreb, de blev udsat for i prostitution.

Underskriverne nævner, hvordan fordomme, stigmatisering og moralsk fordømmelse af prostituerede længe har været en del af den offentlige debat og derfor har været uretfærdig overfor de såkaldte sexarbejdere.

Det samme gør sig gældende overfor de kvinder, som gennem tiden har delt deres personlige erfaringer fra prostitution, men som i særlig grad underkendes og ignoreres af underskriverne. Deres erfaringer tages ikke tages i betragtning. Og de står i modstrid til underskrivernes egne interesser.

Hvor underskriverne bevarer deres fokus på de tilfredse sexarbejdere, så ligger det Netværksgruppen på sinde at fremhæve de faktorer, der er med til at opretholde systemet prostitution, nemlig køberne.

Køberne synes ikke at have nogen synderlig interesse for fortalerne, og de lukker da også øjnene for den systematiske vold, som overleverne igen og igen forsøger at italesætte.

Underskriverne har ret i, at debatten ofte har sit udgangspunkt i farerne ved at sælge »sex«, for det er netop de farer, det er væsentligt at fremhæve, og som betyder, at prostitution ikke kan sammenlignes med andre erhverv.

Det er medlemmernes erfaring, at en stor andel af køberne ikke opfører sig på samme måde i det offentlige rum, på arbejdspladsen eller i familien, som når de er alene med den prostituerede.

Netværksgruppen finder det kritisabelt, at underskriverne ikke forholder sig til de anbefalinger, der foreligger fra blandt andet EU og de evalueringer der foreligger fra Sverige og Norge, som har henholdsvis 16 og fem års erfaring med en sexkøbslov.

Begge evalueringer påpeger, at loven har haft den ønskede effekt:

• At ændre befolkningens syn på det at købe et menneske til seksuel tilfredsstillelse
• At fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder
• At bidrage til mindre prostitution
• At placere ansvaret for opretholdelsen af prostitution hos dem, der køber
• At tage det sociale problem, som prostitution er, alvorligt
• At reducere omfanget af menneskehandel
• At dæmpe efterspørgslen på prostituerede

Når underskriverne henviser til rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed om klinikprostitueredes sundhed, så undlader de at nævne, at det blandt de prostituerede var mere udbredt at indtage euforiserende stoffer.

Derudover er der konsensus hos Netværkets medlemmer om, at skadevirkningerne blev undertonet, imens de befandt sig i prostitution, og først manifesterede sig, da de var ude af prostitution.

Skaderne bestod blandt andet af angst, depression, flashbacks, mareridt, migræne, selvskade, selvmordstanker, spiseforstyrrelser, PTSD og en lang række følger som social isolation, mistillid til andre, problemer med intimitet, nærhed, seksuelt samvær m.m.

Når underskriverne nævner mennesker med funktionsnedsættelse, så er det væsentligt for Netværksgruppen at understrege, at mennesker med funktionsnedsættelse ikke er den typiske køber af seksuelle ydelser.

Det er hverken medlemmernes erfaring, eller det der fremgår af rapporten »Kortlægning af prostitutionsefterspørgslen« (2013) som netop påpeger: At 15,5 % mænd har erfaring med sexkøb, at 13 % af de adspurgte lever sammen med en partner, at 33 % har købt sex, fordi der i gruppetilhørsforhold eksisterer en norm om, at sexkøb skal afprøves.

Underskriverne nævner, at prostitution befinder sig i en juridisk gråzone. Det er Netværket enige i.

I en ny rapport: »Unges holdning til køb og salg af sex« (2015), udarbejdet af TNS Gallup, bestilt af være- og rådgivningsstedet for kvinder i misbrug og prostitution på Vesterbro, Reden, er det netop kommet frem, at hver femte ung mellem 15-20 år synes, at sex for gaver er helt i orden.

For os er det dybt bekymrende, idet den liberale holdning og gængse »sexarbejder«-retorik får afgørende betydning for børn og unges forhold til seksualitet og grænser, og at den generelle kommercialisering af (fortrinsvis) kvinders seksualitet, er med til at præge samfundet i en negativ retning og åbne dørene for udsatte børn og unge, der har større risiko for at havne i prostitution.

Netværksgruppen anbefaler politikerne at kriminalisere sexkøb, fordi:

• køberne er ansvarlige for, at systemet prostitution opretholdes
• flere og flere socialt udsatte unge ender i prostitution uden kendskab til de svære følger, der knytter sig til at være i prostitution
• køberne qua deres anonymitet ikke behøver at stå til ansvar for de psykiske ar, og den vold og de overgreb, som de påfører og udsætter mennesker i prostitution for
• evalueringer viser, at en kriminalisering af sexkøb har en positiv effekt.

Tanja Rahm er talsperson for Netværksgruppen for kvinder med erfaring fra og som er ude af prostitution. Hun er desuden cand. stud. i sociale interventionsstudier.

Se også linksamlingen på Modkraft Biblioteket: »Prostitution, sexkøb og venstrefløjen«