Episoder med hærværk og gaderøverier får nu det brugerstyrede kulturhus Bolsjefabrikken på Nørrebro i København til ar aflyse flere planlagte arrangementer. »Vi vil nu have lidt ro på sagerne og gå i tænkeboks,« lyder det fra husets aktivister.
I en offentlig besked på facebook oplyser brugerne af det alternative kultursted Bolsjefabrikken torsdag den 18. december, at man grundet en række ubehagelig oplevelser aflyser flere arrangementer.
Besøg Bolsjefabrikkens facebook-side her.
Læs beskeden fra Bolsjefabrikken (18/12 2014) her:
DER ER FOR MEGET PRES PÅ!
I sidste weekend blev 2 (af hvad vi ved af) gæster til Bolsjefabrikken rullet ved Haraldsgade. Selvom det sjældent sker, er det ikke første gang. Det er noget rigtig lort!!
Desuden blev der smadret en rude og skrevet tags på vores naboers facader, vinduer og køretøjer inkl. varevognen i billedet.
Selviom vi gentagne gange har opfordret til at man respekterer naboerne, er det alligevel sket. Det er dybt usolidarisk, og er nu også blevet direkte farligt, da nogle naboer nu vil gribe til selvtægt!
Sådan har vi ikke lyst til at det skal være omkring Bolsjefabrikken! Vi vil nu have lidt ro på sagerne og gå i tænkeboks. Derfor er alle weekends arrangementer AFLYST, inkl. Tung Torsdag, Onsdagsklubbens Special Edition og BattleMania.
Del, og lad os passe godt på hinanden!