Radikale Venstre mener, at man ikke kan kritisere partiets asylpolitik, fordi alle individuelt forfulgte ifølge regeringens nye stamning af asyllovgivningen vil få lov at komme til Danmark med deres familie.

Men hvor mange er det?

Dengang man i Hitlertyskland gennemførte den frygtelige pogrom mod alle tyske jøder i 1938, satte ild til alle synagoger, nedbrændte jødiske skoler og jødiske kulturinstitutioner og ødelagde alle jødiske butikker, så der lå glasskår lå i gaderne (deraf navnet »Krystalnatten«) forstod alle jøder i Tyskland, at de ikke længere kunne leve i landet, hvis de ville overleve.

Men i denne fortvivlede situation var alle grænser til europæiske nabolande lukket for tyske jøder. Man anså dem ikke som individuelt forfulgte.

Kun engelske hjælpeorganisationer som Quaker m.fl. forstod at de tyske jøder var i livsfare og besluttede at redde jødiske børn, trods modstand fra den engelske regering, som krævede penge for hvert barn, som kom til England.

Op til krigen brød ud i 1939 kom 10 000 jødiske børn med børnetransporter fra Tyskland og Østrig til Storbritannien – og overlevede.

Men deres forældre måtte blive tilbage i Nazityskland og omkom i Auschwitz og andre udryddelseslejre, fordi de var ikke  individuelt forfulgte.

Derfor er det så vigtig at vi nu, 76 år senere, endnu holder mindemøder den 9. november i Danmark og protesterer mod den stramme asylpolitik, som splitter familier i nød, som må flygte fra lande, hvor der er krig og alt bliver ødelagt og de bliver forfulgt.

Det er umenneskeligt  ikke at hjælpe dem, som det var også dengang.

Man må spørge: Hvad har vi lært af historien ?