I forbindelse med Grøndalsvængesagen havde jeg skrevet nedenstående indlæg til Berlingske Tidne, som jeg håbede at de ville bringe idag.
Det har de ikke ønsket, men jeg mener at debatten er for vigtig til at gemme væk, så derfor har jeg valgt at bringe det her.
____
Kære andelshavere i Grøndalsvænge
Jeg skriver til jer som en der har fulgt jeres sag på sidelinjen, som en politiker fra København der ikke længere kan sidde den uretfærdighed I er udsat for overhørig og som socialist der har et anstrengt forhold til forskelsbehandling og magtarrogance.
I skrivende stund (mandag den 1.september) er I nok ved at forberede generalforsamling, hvor I skal beslutte om I tager imod Københavns Kommunes ”tilbud” eller I vil kæmpe Østre Landsret og jeg har bedt Berlingske Tidende om dette brev, tidligst bringes onsdag. Der har jeg fordi, der allerede er nok politikere, der har forsøgt at fortælle jer hvad i skal og ikke skal gøre. Jeg ønsker ikke at bidrage til det spil. Det er jer og ikke mig, der skal leve med konsekvenserne, hvad i end vælger og derfor vil jeg ikke prøve at påvirke jeres beslutning.
Men alene fortælle jer, at jeg og mange andre venstreorienterede i København bakker jer op.
Jeg stiftede først bekendtskab med jeres sag, da medierne begyndte at berette om hvordan Morten Kabell (Ø) ønskede at bruge en over 100 år gammel og glemt servitut til at gennemtrumfe et nutidigt politisk ønske om billige boliger i København. Siden da har jeg prøvet at finde hoved og hale i alt den information der er strømmet ud og en ting træder tydeligt frem, jeres kamp handler ikke om jura. Kampen handler om politik. Jeres strid handler om en politisk kamp mellem højre og venstre. I er uforvaret havnet midt i en national politisk strid om billige boliger.
Og lad mig slå fast, jeg elsker tanken om billige boliger ligeså meget som Morten Kabell, men det er lovgivning som spærrer vejen for mange af de ting, som både Morten Kabell og jeg kunne ønske at gennemføre, og lovgivning ændrer man ved at overbevise lovgivere eller få valgt et nyt folketing, ikke ved at gøre knap 400 helt almindelige andelsboliger i København til tabere i et politisk spil, der handler om at Morten Kabell gerne ville have ændret national politik.
Derudover er det altså noget vrøvl at hævde, at denne sag vil skabe flere billige boliger, i hvert fald indenfor den nærmeste fremtid. Der bliver hverken flere eller færre billige boliger her og nu gennem det indgreb Københavns Kommune er ved at lave. Det eneste man gør, er at stavnsbinde beboerne til deres boliger i en årrække og så håbe på at boligerne bliver billigere med tiden. Servituter skaber ikke billige boliger, det gør arkitekter, tømrere, murere og visionære politikere der kæmper for at bygge nyt, og ikke for at bruge kræfterne på at tvinge almindelige andelshavere i insolvens.
Og det er hvad Grøndalsvænge er, helt almindelige andelsboliger. De er hverken rigere eller fattigere end os andre. De er ikke spekulanter eller bolighajer , der er ude på at tjene kassen, som de er blevet beskyldt for i den offentlige debat. De er helt almindelige københavnere, der ønsker et godt liv i den by, vi alle elsker. Men nu er de uden skyld blevet gjort til midtpunkt i en politisk strid, der grundlæggende ikke handler om dem.
Der har været meget fremme i debatten om at I andelshavere selv var ude om det; at jeres advokat ikke var god nok og at i burde have været opmærksomme på servitutten.
Uden at gå dybt ned i den meget tekniske debat, så vil jeg blot i al stilfærdighed konstatere at, Københavns Kommune ikke siden 1995(!) har været opmærksom på servitutten, samt at alle banker, advokater og ejendomsmæglere der har bistået ved køb og salg af andele siden 2004 ikke har været opmærksomme på servitutten. Derfor kære beboere, hvis i har været uopmærksomme, så er I i fint selskab.
Men selv hvis jeres advokat skulle være ansvarlig for at have overset servitutten, så ændrer det ikke ved at det er uretfærdigt - og uretfærdig jura, er et politisk ansvar at ændrer. Det er urimeligt og vilkårligt at gøre jer andelshavere til syndebukke for politiske uenigheder imellem rød og blå blok. Selv hvis servitutten skulle være juridisk bindende, så ændrer det ikke ved, at den er urimelig og Borgerrepræsentationen bør opgive at håndhæve den.
Det er blevet fremført i debatten fra Morten Kabell, at det ville skabe en uheldig præcedens, såfremt kommunen frafaldt servitutten. Argumentet er sært, for hvordan er det en uheldig præcedens at skabe lighed og gennemskuelighed på et i forvejen unødigt kompliceret boligmarked. Det burde være røde politikers fremmeste opgave.
Nu er der blevet fremlagt et ”forligstilbud.” Et tilbud, der vil stavnsbinde mange af jer til jeres andelsboliger i 15-20 år frem i tiden. Et forligstilbud, der vil gøre nogle, men ikke alle af jer teknisk insolvente og et tilbud der med garanti vil stille jer alle dårligere end i stod før.
Som socialist tror jeg stærkt på at staten eksisterer for at beskytte borgeren. Jeg vender mig imod enhver totalitær tendens, hvor statsmagten i sin iver efter at nå et bestemt mål tramper på borgerne. Det er desværre hvad der lige nu, sker med Grøndalsvænge. Morten Kabell(Ø) og Socialdemokraterne har stirret sig så blind på et politisk mål om billige boliger, at de er klar til at gøre hvad som helst for at nå det, inklusiv at trampe på borgernes retssikkerhed.
Jeg vil derfor slutte mit brev til jer med at love, at sagen ikke er slut! Med at love at jeg fortsat vil prøve at påvirke mit eget parti til at ændre holdning! At jeg vil fortsætte med at kæmpe for jer!
For det I er udsat for er dybt urimeligt og hører ikke hjemme i en retsstat. Og jeg vil kraftigt opfordre flertallet i Borgerrepræsentationen til at genoverveje deres beslutning.
____
Opdatering: