Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Fredsvagter for retten

14. juli 2003 - 17:44

Fredsvagter for retten

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af modkraft

Den danske fredsvagt Frederik Lind blev sammen med tre andre anholdt onsdag den 9. juli. fredsvagterne havde slået lejr, hvor israelerne vil bygge en kæmpe mur, der fratager palæstinenserne yderligere 10 procent af Vestbredden. Det betyder, at mange mister deres hjem og landbrugsjord.

Solidaritetsbevægelse kriminaliseres

Den israelske regering har tidligere varslet en langt hårdere kurs overfor fredsvagterne, bl.a ved at gøre det sværere at komme ind i de besatte områder og ved at udvise alle, der anholdes.

At kursen er blevet skærpet voldsomt understreges af, at to fredsvagter blev dræbt, og en tredje nu er erklæret hjernedød pga. den israelske hærs fremfærd i marts og april måned.

Det var omtrent samtidig med erklæringerne fra en israelsk talsmand om den hårdere kurs overfor International Solidarity Movement (ISM), som koordinerer fredsvagternes indsats.

Statsanklager kræver udsættelse

Den israelske Højesteret skulle tage stilling til spørgsmålet om udvisning af fredsvagterne søndag den 13. juli.Den 21-årige fredsvagt Frederik Lind fra København. Sidder fængslet i bosættelsen Arial. Foto. Palæstina Fredsvagter Sagen var allerede blevet udsat, da forsvarene skulle have forberedelsestid, men statsanklageren krævede yderligere udsættelse.

Det skyldes, ifølge en af de fire forsvarere, Shamai Leibowitz, at statsanklageren ønsker at sagen mere kommer til at dreje sig om fredsvagternes koordinerende organisation, International Solidarity Movement (ISM) og ikke om de faktiske handlinger, hvorunder hver enkelt af de anklagede blev tilbageholdt.

Under retsmødet smuglede Frederik Lind en seddel ud med teksten:

»Jeg ved, at hvad der end sker, har jeg retten på min side. Denne stats lov er muligvis ikke med mig, med den er overskygget af menneskelig moral.«

Sagen er nu berammet til tirsdag den 15. juli.

Fredsvagterne fortsætter

De resterende fredsvagter fortsætter deres ikke-voldelige aktioner. den danske fredsvagt Anne-Lene skriver om deres aktion ved en vejspærring:

»Denne bosættervej benyttes af de cirka fyrre bosættere i bosættelsen Ariel, samt af militærfolk fra en militærlejr ved siden af denne. Bosættervejen skærer igennem »storbyen« Jenin og adskillige palæstinensiske landsbyer, hvilket har betydet, at den palæstinensiske vej, som den krydser, er blevet blokeret af Israel med kæmpestore betonblokke, som forhindrer biler i at komme frem og tilbage mellem Jenin og landsbyerne paa den anden side af vejen. De 25.000 landsbyboere, der ellers benyttede vejen, skal køre en halv times omvej med bil for at komme ind til Jenin.

Vi var til aktionen 28 fredsvagter (som kom fra hele Vestbredden) og omkring 100 lokale palæstinensere. Og fik både demonstreret og flyttet to af disse tunge betonblokke ved hjælp af donkraft samt store løftestænger, så der nu kan køre personbiler igennem.

Efter halvanden time blev vi færdige og brød op. Som taxierne blev bestilt og nærmede sig, ankom en politijeep. Vi skyndte os afsted, og ingen hverken lokale eller udlændinge blev anholdt.«

Læs pressemeddelelse fra Palæstina Fredsvagter

Tre fredsvagter på en måned: plan eller tilfælde?

Israel: Fredsvagter er dække for terrorister

Af Linda Hansen/Monsun

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96