Så kom beskæftigelsesreformen, regeringen valgte desværre at gå højre om, og lave reformen med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det er smittet af i reformen, som jeg mener ikke er katastrofal, men ret uambitiøs på de fleste områder og på nogle områder direkte dårlig.
Sagt med andre ord, hvis SF havde været forligspartner, havde jeg ikke været rasende, men nok lidt skuffet over hvor uambitiøse vores forhandlere havde været og sur over nogle bestemte kerneelementer. Det sagt, så er der mange rigtig positive elementer i aftalen, uddannelses af jobkonsulenter og styrket voksenlærling ordning er 2 eksempler på fornuftige tiltag, som jeg er meget begejstret for.
Jeg har på opfordring prøvet at gennemgå de elementer i reformen, som jeg er mest kritisk overfor, vær opmærksom på at vi stadigvæk kun har set aftalen og ikke den endelige udmøntning, en del kan derfor nå at ændre sig, når embedsværket laver udmøntningen af aftalen.
A-kasserne og Jobcentene
Det fremgår klart af aftalen, at man har haft ret svært ved at blive enige om det er jobcentrene eller A-kasserne der skal have ansvaret, så de fleste steder ender man med en lidt sær dobbeltløsning. Jobcenteret har hovedansvaret, men A-kasserne skal bl.a. deltage i nogle fællesmøder og man har opfundet et nyt registreringsværktøj ”joblog” som skal kunne læses af både A-kasser og jobcentre, det skal nok blive godt med endnu et nyt IT-system, i stedet for at bruge de eksisterende…
Man lever desværre stadigvæk i en forestilling om at der ikke foregår noget virksomhedsopsøgende arbejde i jobcentrene, så i stedet for at overveje hvordan man kan styrke det eksisterende og de fleste steder ret omfattende arbejde, så opfinder man noget nyt. Personligt synes jeg det er ærgerligt at man ikke tør lære af de erfaringer vi har, som bl.a. siger at A-kasserne er ret gode til virksomhedskontakten og at det derfor giver rigtig god mening, eksempelvis at lade dem overtage de første 6 måneder af ledigheden.
6-ugers selvvalgt
6-ugers selvvalgt uddannelses afgør reelt ved døden, i stedet indfører man en ordning hvor ufaglærte, faglærte og kortuddannede får ret til 6-ugers arbejdsmarkedsrelevant uddannelses på en række områder. Disse områder skal fastlægges i en positiv liste. Det er jeg generelt positiv overfor, 6-ugers selvvalgt var blevet for dyr og blev af mange brugt som en måde at undslippe samtaler i jobcentrene på, eller til at tage ekstremt dyre og ikke specielt kompetencegivende uddannelser. Det var spild af de lediges tid og fællesskabets penge. Jeg hæfter mig dog ved at man ikke i aftale teksten har lavet nogen form for rum for at man ved et individuelt skøn kan give mulighed for 6-ugers uddannelser til mellemlange/eller længere varende uddannelser. Man har altså fjernet retten fuldstændigt for de grupper, uden at give mulighed for dispensation hvis det giver mening i den konkrete sag. Det er noget hø.
Afskaffelse af G-dagene.
Man har over 3 år afskaffet G-dagene for alle med under 3 måneders anciennitet ved opsigelses (er du i tvivl om hvad G-dage, så er her en fin gennemgang). – Det tiltag kommer kun arbejdsgivere til gode. For mange ansat på overenskomster uden specielt opsigelsesvarsel er G-dagene det eneste det koster arbejdsgiver at fyre dem, samt hvis de ikke er dagpenge berettigede så er det det eneste de får inden de ryger på kontanthjælp. Det er rent arbejdsgivertiltag og jeg har svært ved at se hvor i reformen arbejdsgiverne har betalt for dette.
Så for at opsummerer, reformen har nogle rigtig positive elementer, men generelt opfinder den for mange nye dybe tallerkner og er ikke ambitiøse nok i sine reformer.
Havde jeg bestemt havde man snarere gjort noget hen af:
Fordi tillid virker og A-kasserne har generelt bedre føling med deres branche end jobcentrene har med det generelle arbejdsmarked.