Tak til Herbert Pundik. Han har afsløret den kritisable udenrigspolitik, EU fører. Han skriver den 11. maj i Politiken:

»EU’s udenrigspolitiske chef Catherine Ashton har besøgt Kairo. Ifølge egyptiske kilder har hun underskrevet en aftale med sine værter om udsendelse af EU-observatører til den kommende egyptiske præsidentvalg. EU legitimere ved sin blotte tilstedeværelse militærdiktaturen«.

Alle, som stemmer den 25. maj til EU-palamentsvalg, må tænke på det, når de sætter deres kryds. Forhåbentlig vil de støtte Folkebevægelsen mod EU, som er kritisk over for EU’s politik.

I forbindelse med parlamentsvalget vil også valget af afløsere til topchef i EU, Jose Manuel Barroso, blive en tema.

Den socialdemokratiske topkandidat er Martin Schulz. En anden topkandidat er en kendt toppolitiker i EU, Luxembourgs gamle regeringsleder Jean-Claude Juncker, som er konservativ leder i EU-parlamentet. Juncker har sammen med Angela Merkel længe spillet en afgørende rolle i EU`s politik.

Men mange ved ikke, at han som statsleder i Luxembourg har sørget for at landet har kunne være et skattely for milliardærer fra andre EU lande.

Det har ikke kun medvirket til voksende ulighed i mange EU-lande. Det har også givet en voksende arbejdsløshed og fattigdom for børn og unge - et scenarie, der ellers tidligere fremstod som utænkelig i EU. Specielt Grækenland, Spanien og Portugal, men også Italien og Frankrig er hårdt ramt.

Paul Krugman, professor i økonomi og nobelprismodtager, har argumenteret for, at de fleste politikere i de vestlige lande er tilhængere af grundlæggende økonomiske teorier, der bevidst ignorerer resultaterne.

Det skulle finansminister Bjarne Corydon tænke over.

Krugman mener, at det meste spild og de fleste lidelser, der har ramt vestlige økonomier i de seneste fem år, har været helt unødvendige. Men EU stikker hovedet i sandet og vil kun varetage storkapitalens interesser.