Sidste år blev danskernes brug af internet og mobiltelefoner registreret 3,5 billioner gange, viser nye tal fra brancheorganisationen Teleindustrien. Det er en firedobling på blot et enkelt år og det skaber bekymring på Christiansborg.
Den såkaldte Terrorpakke II, der trådte i kraft i 2007, har ført til at danske borgeres brug af internettet og mobiltelefoner registreres i et hidtil uset omfang.
Sidste år blev danskernes brug af internet og mobiltelefoner således registreret 3,5 billioner gange, viser nye tal fra brancheorganisationen Teleindustrien.
Det skriver dagbladet Information.
– Omfanget af overvågningen bør være proportionalt med det, man politisk ønsker at opnå. Når vi sammenholder den her eksplosionsagtige vækst i mængden af registreringer med de oplysninger, som politiet og Justitsministeriet har fremlagt om, hvad det har skabt af værdi, så virker det mildest talt ikke proportionalt, siger Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien til avisen.
Flere partier på Christiansborg deler bekymringen over udviklingen og vil nu undersøge om registreringen har taget overhånd.
Læs artiklen »Politikere vil stoppe nyttesløs overvågning« hos Information.
Læs artiklen »S: Stop for internetovervågning afhænger af politiet« hos Information.
Læs artiklen »Avis: NSA kan overvåge et helt land med tidsmaskine« hos Ekstra Bladet.