Enhedslistens Teknik- og Miljøborgmester i København, Morten Kabell, støtter ligesom Landsforeningen for Socialpædagoger og Ungdomshuset ofrene for højreekstremistisk knivoverfald i Malmø i weekenden.
Det tragiske knivoverfald på fire venstrefløjsaktivister på Kvindernes Internationale Kampdag lørdag i Malmø har udløst en bølge af solidaritetshilsner og støtteerklæringer på de sociale medier.
Onsdag kunne Ekstra Bladet på forsiden af deres papiravis fortælle, at en dansk kvinde er blandt ofrene, og både tirsdag og onsdag er støtten fra Danmark begyndt at strømme ud på internettet i form af gruppebilleder, officielle udtalelser, støtteplakater og graffiti-malerier.
Opmærksomheden retter sig i særlig grad mod den 25-årige svensk-iranske antifascist og fodboldsupporter, Showan Shattak, der stadig er indlagt i koma på hospitalet i Lund med livstruende skader efter overfaldet.
Den virale kampagne »#KämpaShowan« har givet genlyd i hele verden og blandt de danske støtter er Enhedslistens Teknik- og Miljøborgmester i København, Morten Kabell, Landsforeningen for Socialpædagoger, Socialistisk UngdomsFront og Ungdomshuset på Dortheavej.
Se flere støtte-billeder nederst i artiklen.
Læs artiklen »Dansk nazi-spion knivstukket i Malmø« hos Ekstra Bladet.
Læs artiklen »Knivoverfald i Malmø: Massiv støtte til antifascist i koma« hos Modkraft.
Se støtteerklæringerne på facebook-gruppen »Solidaritet med kamraterna i Malmö. #kämpashowan«.
To af indtil videre fire anholdte i forbindelse med overfaldet i Malmø er medlem af det nynazistiske parti Svenskernes Parti.
Partiet har et medlem valgt ind i byrådet i den svenske kommune Grästorp og stiller senere i år op i 30 kommuner over hele Sverige.
En af de anholdte fra Svenskernes Parti, som nu er sigtet for drabtsforsøg, har været i Ukraine for at støtte den nynazistiske bevægelse i uroplagede land.
Læs artiklen »Nazisterna ställer upp på 30 orter« hos Sydsvenskan.
Læs artiklen »Fjärde misstänkt pekas ut för mordförsöken« hos Sydsvenskan.
Afsløringen af den formoede gerningsmands internationale forbindelser har som tidligere omtalt på Modkraft fået Enhedslisten til at stille spørgsmål til den danske Justitsminister omkring danske højreekstremisters eventuelle forbindelser til det militante nynazistiske miljø Ukraine.
Enhedslistens menneskerettighedsordfører, Nikolaj Villumsen, uddyber i en pressemeddelse tirsdag sin bekymring.
– Jeg frygter at radikaliseringen af de højreekstreme miljøer vil sprede sig til Danmark. Når svenske nazister tager til Ukraine og mødes med ekstreme kræfter dér, er der grund til at tro, at det også foregår blandt danske højreekstremister, siger Nikolaj Villumsen.
Han minder om, at det langt fra er første gang, at den yderste højrefløj i Skandinavien går til angreb på venstrefløjen.
– For tre år siden begik Anders Behring Breviks massakre på en hel række unge socialdemokrater på øen Utøya. Nu er højreekstremister så igen på anklagebænken for mordforsøg. Det er afgørende, at vi som samfund fordømmer deres adfærd og siger fra over for højreekstreme kræfter.
Læs pressemeddelelsen »Pas på højre-radikalisering« hos Enhedslisten.
Læs Researchgruppens gennemgang af handlingsforløbet i forbindelse med overfaldet.
Ungdomshuset har også fokus på det internationale perspektiv og udtrykker i en udtalelse vedtaget på husets fællesmøde mandag bekymring over den stigende vold fra højreekstremister i Europa de seneste år.
– Dette voldsomme overfald er ikke et tilfælde, men en del af en generel udvikling i Europa, hvor en stadig mere militant og aggressiv fascisme præger dagsordenen. Vi ser med bekymring på, hvordan blandt andet Grækenland, Rusland, Ukraine, Italien og nu Sverige oplever vold og terror mod venstreorienterede.
Læs udtalelsen fra Ungdomshuset: »Sammen mod fascisme!«.
Den danske ungdomsorganisation Socialistisk UngdomsFront (SUF) erklærer i en udtalelse, at »vores tanker og solidaritet ubetinget hos ofrene for nazi-volden«.
Organisationen mener, at sagen er en påmindelse om hvorfor kampen mod fascisme er vigtig.
– I Danmark oplever vi også en stigning i nazisternes aggressive handlinger, dog ikke af samme karakter, som det vores kammerater i Sverige er udsat for. Vi må lade denne eskalering, og alle andre politisk motiverede angreb, være en påmindelse om, hvorfor vores kamp imod fascisme er vigtig, og en påmindelse om, hvorfor vi altid må og altid vil modarbejde nazismen. For antifascisme vil altid være en kamp imod undertrykkelse, skriver SUF.
Læs udtalelsen »SUF: Ubetinget solidaritet med ofrene for nazi-volden i Malmö« hos SUF.
Både i Sverige og Danmark er sorgen og chokket over det blodige overfald i det hele taget ved at blive afløst af handling.
Der er indkaldt til en stor demonstration i Malmø søndag den 16. marts under overskriften »Antifascisme er selvforsvar«.
Læs om demonstraionen »Kämpa Malmö - Antifascism är självförsvar« hos Skåne mot racism på facebook.
Og fra Danmark er der planlagt fælles afgang til arrangementet.
Turen fra København til Malmø er planlagt af Antifascistisk Aktion (AFA)
Læs om begivenheden »Fællesafgang til solidaritetsdemonstraion i Malmø« på facebook.
I en udtalelse onsdag den 11. marts skriver AFA København, at de er rystede over knivangrebet i weekenden og kalder det en »ufattelige situation«, som gør dem både vrede og ulykkelige.
– Angrebet på vores kammerater i Malmø er chokerende. Vi er rystede over erkendelsen af den optrapning, det er, at vores venner bliver overfaldet og stukket med kniv på Möllan. Det, der ikke måtte ske, er sket. Den kommende tid bliver en tid, hvor vi må stå sammen, passe på hinanden og stille os solidarisk med vores svenske kammerater, siger AFA’s talsperson Sille Lindeberg i udtalelsen, der slutter:
– Vi er vrede, vi er ulykkelige, vi er uden ord.
Læs udtalelsen »AFA: Solidaritet med Malmös antifascister« hos ProjektAntifa.
Læs kommentaren »Säpo måste ta av sina skygglappar« hos Aftonbladet.
Læs artiklen »PET på fisketur blandt aktivister« hos ProjektAntifa.
Se flere støtteerklæringer fra Danmark her:
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96