Organiseret løndumping, nu i FTF
Her tidligere i dag fik jeg noget af et chok - på Twitter kunne jeg se at FTF søgte en ulønnet praktikant til deres kursusafdeling. Opslaget blev delt af en medarbejder i et LO forbund. Opslaget kan ses her
http://m.ftf.dk/politik/nyhed/artikel/vil-du-vaere-med-til-at-sikre-forn...og praktikanten ville bl.a. få til opgave at:
"Det er vores hensigt, at dit praktik forløb skal have særligt fokus på vores indsats omkring organisering, hvervning og fastholdelse. "
Der bliver i opslaget ikke stillet krav om at man skulle være under uddannelse, der bliver ikke stillet krav om at det skulle være en del af studiet som eksempelvis en del bachelorer har (eks. socialrådgiver, politimand, pædagog, mfl.) Jeg er generelt i mod ulønnede praktikanter, af en mængde årsager, eksempelvis.
Løndumping, praktikanterne ofte tager reelt arbejde som ellers ville blive udført af enten overenkomstsansatte funktionærer eller af overenkomstansatte studenter.
Det forsinker de studerende i studiet ofte, som med ovenstående opslag, en mildt sagt svævende læringsbeskrivelse.
Det favorisere studerende fra hjem med overskud, fordi studerende fra hjem uden mulighed for at hjælpe økonomisk vil have enddog meget svært ved at passe et 37+ timers job uden penge
Med de nye SU-regler risikere praktik, hvis der ikke gives fuld merit for et semester at sætte de studerende i en rigtigt ubehagelig situation, når de ikke har flere SU klip.
Ovenstående er bare et par af grundene.
Derudover kan nævnes, at jeg måske kunne leve med det, hvis vi snakkede om en lille og fattig NGO eller for den sags skyld Modkraft, der ikke har penge til andet - men at FTF, hvor jeg tvivler på at der findes medarbejdere uden overenskomst eller fastansatte til under 40.000 om måneden inklusiv pension og andet, ikke vil lønne deres praktikanter er direkte frækt!
ps. jeg er også stærkt i mod at SF bruger ulønnede praktikanter og har flere gange både internt og eksternt kritiseret at vi bruger ulønnede praktikanter.
pps. FTF forbundet PROSA har lige bekræftet på twitter at de er i mod brugen af ulønnede praktikanter.
ppps. Den pågældende ansvarlige for opslaget har på twitter nu forklaret, at der vil bliver stillet krav om relevant studieretning og fuld meret - det fremgår dog ingen steder i stillingsopslaget..
pppps. jeg kan simpelthen ikke få lov til at sætte links korrekt ind, på den maskine jeg sidder på, men her er lidt om hvad DM mener om det.
http://universitetsavisen.dk/politik/dm-vil-have-lon-til-praktikanter