EU har kanaliseret flere hundrede millioner euro til militære virksomheder, der forsker i udvikling af droner. En stor del af pengene er blevet bevilget, skønt hverken EU-parlamentet eller de nationale parlamenter har været hørt i sagen, afslører organisationen Statewatch.
Trods EU-regler, der forbyder finansiering af militære projekter, har europæiske forsvarsvirksomheder modtaget hundredvis af millioner euro gennem EU's forskningsbevillinger til udvikling af såvel civile som militære droner.
Det fastslår en ny rapport fra den London-baserede organisation Statewatch, som holder et skarpt øje med, om borgernes rettigheder overfor myndighederne bliver overholdt.
Ifølge rapporten er der i løbet af de seneste år tilflydt firmaer, som forsker i droner, mindst 315 millioner euro. Heraf er næsten 120 millioner euro gået til forskning i øget sikkerhed.
Statewatch-rapporten afdækker desuden en skjult budgetpost på 70 millioner euro, som er afsat til ny EU-lovgivning i år om luftkontrol som »en politisk drevet prioritet« om at udvikle droner til overvågning for europæiske politistyrker, grænsevagter og sikkerhedstjenester. En bevilling, som er gennemført uden nogen form for demokratisk kontrol via EU-parlamentet eller i de nationale parlamenter.
Begrebet »teknologi med dobbelt anvendelse«, hvor udstyret kan bruges til både civile og militære mål, åbner imidlertid en kattelem for EU-institutionerne til at gå videre med projekterne.
Ifølge Europa-kommissionen er forskningen nemlig målrettet til civilt brug.
– Det er sandt, at forskning potentielt kan bruges til både militære og civile formål, men det afgørende er, at vi regulerer forskelligt omkring militært luftrum og civilt luftrum, siger EU-ordfører Helen Kearns til netavisen EUobserver.
Hun siger at EU's opgave er at regulere fjernstyrede fly i civile luftrum.
– Målet for vores forskning er helt klart på deres anvendelse for sikkerheden i civile luftrum. Ubemandede fly kan desuden for eksempel bruges til at overvåge afgrøder eller miljøfarer, tilføjer hun.
Læs artiklen: »EU steps up funding for drone research« hos EUobserver.com
Men der er en stigende tendens til at anvende dronerne til »militariserede og undertrykkende« formål, herunder retshåndhævelse og grænsekontrol, med alvorlige konsekvenser for privatlivets fred og menneskerettigheder, konkluderer Statewatch-undersøgelsen. Den beskriver EU-bevillingerne som en »blankocheck« til Europas forsvarsvirksomheder.
Og bevillingerne kender kun én vej: op ad. Fra et samlet EU-budget til forskning i sikkerhed på 1,4 milliard i den foregående budgetperiode til 3,8 milliarder euro i 2014 til 2020.
Nogle af de EU-finansierede projekter, europæiske forsvarsvirksomheder som Dassault Aviation og Thales for øjeblikket arbejder med er:
Talos: Transportabel, autonom grænseovervågning over land.
Perseus: Beskyttelse af europæiske have og grænser gennem intelligent brug af overvågning.
Seabilla: Grænseovervågning over havet.
I Talos-projektet, som modtog knapt 13 millioner euro, deltager desuden Israel Aerospace Industries, en førende producent af militære droner.
Israel er ud over USA og Storbritannien det eneste land, der har brugt droner som angrebsvåben, hvilket sker jævnligt over Gaza. Næst efter USA er Israel verdens største producent og eksportør af droner.
Parallelt med EU’s bevillinger har Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), som er EU's tænketank på forsvarsområdet og omfatter alle EU-lande undtaget Danmark, udbetalt omkring 190 millioner euro til militær og civil droneforskning mellem 2005 og 2011.
Og på et møde i EDA i efteråret 2014 gik syv af landene skridtet videre og aftalte at sætte gang i decideret produktion af europæiske kampdroner, som efter planen skal være på vingerne i 2025. De syv lande er: Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Holland, Polen og Spanien.
På samme tid presser EU-institutionerne på for at få fjernet de lovgivningsmæssige og tekniske hindringer, der i øjeblikket begrænser brugen af droner i civilt luftrum. EU-Kommissionen offentliggjorde sidste sommer en køreplan, der sigter mod at have droner flyvende i civilt luftrum fra 2028.
Konfronteret med hård konkurrence fra amerikanske og israelske producenter er det EU’s håb, at investeringer i droner vil bidrage til at skabe arbejdspladser og overskud i Europas militær-industrielle kompleks.
Læs Statewatch-rapporten »Eurodrones Inc« (pdf-fil)
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96