Piratradioen Byens Radio bringer i denne uge interviews med aktivister samt reportager fra aktionsugen »Aktion69«, som er vendt imod kommerciel brug af Jagtvej 69-grunden.
Venstreradikale aktivister går i denne uge på gaden på Nørrebro i København for at kræve medbestemmelse over, hvad den tomme grund på Jagtvej 69 skal bruges til og for at vise deres modstand mod at adressen, der indtil 2007 var hjemsted for Ungdomshuset, bruges til kommercielle formål.
Kampagnen, der har overskriften »Aktion 69« inkluderer blandt andet daglig uddeling af løbesedler, ophængning af plakater og klistermærker, der gør det klart at Jagtvej 69 er »risikokapital«.
Samtidig opfordrer aktivisterne den kontroversielle grunds ejere og Københavns Kommune til at gå i dialog med Nørrebros borgere om grundens fremtid.
Der er udsigt til flere happenings og ophængning af bannere i bybilledet i løbet af ugen, mens klimaks er en demonstration lørdag den 16. november med parolen »JAGTVEJ 69 - ER MERE END EN ADRESSE!«.
Man kan følge begivenhederne på piratradioen Byens Radio, som sender i hovedstaden på FM-båndet og løbende offentligøre interviews og indslag online.
Hør Byens Radio med interviews om Aktion69 her.
Læs om begivenheden »JAGTVEJ 69 - ER MERE END EN ADRESSE!« i Modkraft's kalender.
Læs artiklen »Ungdomshuset kæmper stadig for Jagtvej 69« hos Modkraft.
Læs artiklen »Efter borgmesterkritik: Ungdomshuset afviser at leve i fortiden« hos Modkraft.