»Jamen Sajad, skal din kommende kone bære tørklæde?« og »Kender du de bandemedlemmer fra Nørrebro?« eller »Sajad, vil muslimerne virkelig overtage Danmark?«

Spørgsmålene hagler ned over mig, i samme øjeblik som jeg takker nej til medisterpølsen i kantinen.

Min halve times frokostpause er nærmest blevet omdannet til et moderne afhøringslokale, alt efter hvor ofte ordene grønthandlere, humus, skyderier, Halalkød, bandemedlemmer og BMW er blevet nævnt på TV2 News dagen inden.

For uanset hvor ofte jeg husker at sige »godmorgen« på arbejde, hvor meget jeg omtaler det danske vejr, og hvor mange julefrokoster jeg deltager i, bliver jeg stadig ufrivilligt omdannet til »talsmanden fra Nørrebro«, hver gang Ibrahim er gået over for rødt lys i trafikken.

Men jeg er jo heldigvis »god nok« i manges øjne på trods af min berygtede

indvandrer/nydansker/udlænding-baggrund, nu når jeg jo taler et flydende dansk og samtidig ikke kalder til hellig krig i kontorlokalerne i bygningen.

At være »god nok« er en status, som kan opnås, ved at man fungerer som Islam-ekspert overfor sine etniske danske medmennesker, når f.eks. grønthandleren vælger at holde længere åbent end den lokale Netto, eller når vandpibe-tobakken er dyrere end en pakke Prince Light.

Den obligatoriske og trivielle sætning »jamen du er jo god nok, men det er jo mere de andre, der er problemet« sætter stadig mine tanker i gang efter 27 år i Danmark.

Sætningen symboliserer og beskriver en tendens, hvor det nærmest er blevet en populær sport at skulle generalisere »de andre«, fordømme og tage afstand til mørkemændene, frem for at gå ned på gadeplan og hilse på den smilende grønthandler eller den ihærdige pizza-mand.

Det er dog svært at være nuanceret, tænkende og fordomsfri, specielt når man samtidig skal forholde sig til en 18 årig arabisk digter, som for åben skærm var i gang med at bekræfte de fleste fordomme på blot 20 minutter.

Her blev der prædiket om Islam, arabere og hykleri, nu når digtsamlingen skulle sælges og berømmelsen skulle i hus.

For emnet Islam er altid relevant, når folkets frygt skal forstærkes, racismen skal styrkes og der skal scores bonus-point på popularitets-kontoen.

Selvom Islam-budskabet fra Yahya tilsyneladende var sagligt og relevant ifølge eksperternes dom, opnåede man præcis det, man ville.

Efterspørgslen på digtsamlingen steg markant, fordommene blev styrket mod de socialt udsatte og Naser Khader optrådte nu som »digt-ekspert« på tv.

Da jeg hverken er socialt udsat eller på andre måder belaster samfundet, udover når jeg triller rundt i mit ikke-miljøvenlige dieselbil i København, kan jeg jo være ligeglad, når endnu en hvidløgs-duftende teenager stjæler en cykel lørdag aften eller når banderne giver Fru Jensen en god grund til at holde sig væk fra indre by. Ligeglad kan jeg vælge at være, da jeg ikke er forpligtet til at agere religionsforsker, hver gang min skræmte kollega er kørt forbi en sharwarma-bar.

Uanset hvor mange spørgsmål jeg tager imod, tager jeg gerne imod med et smil på læben og forklarer tålmodigt, indtil alle fordommene er afblæst, og jeg har skabt ro i sindet på tværs af Sjælland.

For det er vigtigt for mig at fjerne fordommene og give et så sagligt indblik som muligt.

Det gør jeg, da jeg kan fornemme at det flytter tanker og holdninger, og i sidste ende forhåbentligt medfører at Grethe vælger at lægge sine varer på det bånd, hvor tørklæde-kvinden sidder ved kassen.

Men jeg er heldigvis god nok.

Sajad Koftan er 29 år og kom som toårig til Danmark som flygtning fra Irak-Iran krigen. Han arbejder som ordrebehandler.