Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > EU-Kommissionen presser på for sultelønninger i Slovenien

Udland
3. oktober 2013 - 11:20

EU-Kommissionen presser på for sultelønninger i Slovenien

Selv om mindstelønnen i Slovenien er lavere end EU's »risiko-for-fattigdoms«-grænse, anbefaler EU-Kommissionen den sættes yderligere ned. Europæisk fagbevægelse protesterer.

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Hans Brinkmann

Europæisk fagbevægelse protesterer mod EU’s indblanding i medlemslandene lønforhold, senest er det mindstelønningerne i Slovenien som får kniven.

– Vi protesterer mod EU-institutionernes åbenbare og uansvarlige indblanding i de nationale lønsystemer, lyder det fra generalsekretæren for den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS), Bernadette Ségol.

Hun har netop sendt en protestskrivelse til EU's to »præsidenter«, formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompoy, og EU-kommissionens formand, Jose Barroso, hvor hun opfordrer EU til at holde fingrene langt væk fra lønspørgsmål.

Under niveau for udstødelse til fattigdom

Den konkrete anledning denne gang er angreb på mindstelønne (pdf-fil) i Slovenien. Den slovenske mindsteløn knap 600 euro om måneden, det er lavere end den grænse EU har sat for, hvornår man er i risiko for at ende i fattigdom. Alligevel har EU-kommissionen i sine seneste anbefalinger til landet peget på mindstelønnen som et problem for konkurrenceevnen. Og så er mindstelønnen endda reguleret med prisudviklingen, som det understreges i anbefalingen.

Læs slovensk fagbevægelses notat om minimumslønningerne til Bernadette Ségol (pdf-fil)

Og den har da også straks udløst et massivt pres fra den slovenske politiker på fagbevægelsen. Det slovenske LO bliver stillet over for et krav om, enten at fastfrys mindstelønnen eller accepterer, at den bliver gjort »fri«, så den kan fastsættes efter forhandlingerne på den enkelte virksomhed.

Ideologi og overskridelse af kompetence

EFS ser anbefalingerne som båret af kommissionens rent ideologiske overbevisning om, at lavere mindstelønninger vil føre til øget konkurrenceevne og jobskabelse.

Segol minder om, at EU ikke har nogen kompetence overhovedet til at blande sig, det fremgår udtrykkeligt af EU-traktaten, understreger hun.

– Grænserne for EU’s ret til at blande sig må respekteres. Dets kompetence til at behandle lønspørgsmål i forbindelse med at anbefalinger om brede økonomiske retningslinjer er netop begrænset til kun at være anbefalinger. Der må ikke være noget pres overhovedet på de nationale lønsystemer og helt aktuelt på mindstlønninger, siger hun.

Stop Trojkapres

– Til sidst kære præsidenter, hvad håber I at opnå ved at skære i Sloveniens mindsteløn? Det vil kun føre til en voksende skare af arbejdende fattige i landet. Den slags indgreb er uretfærdige ineffektive og forøger kun afstanden mellem EU og borgerne. Det genskaber ikke vækst og forstærker kun den nedadgående lønspiral, skriver Bernadette Ségol og slutter med et lønligt håb:

– Jeg ved, at Trojkaen [EU, Centralbanken og IMF, red.] snart kommer til Ljubljana. Jeg er overbevist om, at de pågældende embedsmænd vil blive fuldt informerer om vores opfattelse, og at de vil få besked på, at deres pres for at sænke mindstelønnen må holde op!

Artiklen bringes også på hjemmesiden for  EU-fagligt Netværk
 

Redaktion: 
Nyheder
Emneord: 
EU
Slovenien
fagligt
fattigdom

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96