Skandale at FTF & LO ser muligheder i OPP! (Offentlig-Privat-Partnerskab)
OPP er udlicitering og privatisering i forklædning. OPP vil føre til at markedskræfterne kan gidseltage den offentlige sektor, - politisk, forvaltningsmæssigt og økonomisk. Erfaringerne fra England, Skotland og Norge skræmmer. Hvorfor fanden vil fagbevægelsen deltage i at undergrave sig selv, medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår og den offentlige sektor? Hvorfor vil fagbevægelsen understøtte social dumping?
Men hverken FTF & LO ser det som en hindring. Tværtimod ser fagbevægelsens top muligheder i OPP, men efterlyser dog mere solid viden – for erfaringerne er få og blandede, viser ny analyse.
Sugerøret i den offentlige kasse
I takt med markedsgørelsen af den offentlige sektor og SRSF-regeringens beslutning om at styrke offentligt-privat samarbejde (OPS), og at flere og flere velfærdsopgaver skal udliciteres og privatiseres, bliver det tydeligere og tydeligere, at stærke kræfter indenfor erhvervslivet og multinationale selskaber ønsker at stikke sugerøret langt ned i den offentlige kasse.
At få sugerøret i den offentlige kasse er attraktivt, ikke mindst fordi det kan give et stabilt og sikkert afkast på investeret kapital - modsat på det frie marked. Udviklingen i Danmark er langt fra så grotesk som i vores nabolande. Endnu har vi ikke set multinationale selskaber som Adecco snige sig ind på daginstitutioner, skoler samt i plejesektoren, men det er formentlig bare et spørgsmål om tid før den politiske iver for privatisering og udlicitering også rammer her.
Fra nyliberalisme til mere nyliberalisme
VK-regeringen satte med sin ”Strategi til fremme af offentligt-privat samarbejde” en række initiativer i gang for at fremme de nye offentligt-private samarbejdsformer. SRSF-regeringen har fulgt op på den tidligere regerings initiativer i sit eget regeringsgrundlag, som vil fremme offentligt-privat samarbejde og servicepartnerskab/funktionsudbud.
Uanset navn, forkortelse og variant, er alle udgaver kendetegnet ved, at de får indflydelse på medarbejdernes forhold.
Udbudslovgivningen gælder uanset samarbejdsformen:
• Offentlig-Privat-Partnerskab (OPP)
• Offentlig-Privat-Samarbejde (OPS)
• Offentlig-Privat-Innovation (OPI)
• Samlet Udbud
• Servicepartnerskab/partnering
Det betyder, at de forskellige samarbejdsformer skal i udbud, før de kan etableres. Og ofte vil regionen eller kommunen anvende to udbudsformer i denne rækkefølge:
• Begrænset udbud/prækvalificering
• Efterfølgende konkurrencepræget dialog ▶
Hvad er OPP? ABC for begyndere
OPP-projekter adskiller sig hovedsageligt fra det mere kendte ”Samlet Udbud” ved, at den private part står for finansieringen af hele projektet og som ejer, indtil kommunen på et eller andet tidspunkt overtager. Det betyder, at den private partner står for:
• design/projektering
• udførelse
• vedligehold
• drift
OPP er med andre ord et samarbejde mellem en eller flere private aktører og en offentlig myndighed. Samarbejdet drejer sig hovedsageligt om, at den private partner finansierer opførelse af en række bygninger/anlæg samt står for driften og vedligeholdelsen af disse i en årrække. Ofte vil kontraktlængden være på 30 år. I den periode betaler den offentlige myndighed leje. Efter kontraktudløb overtager den offentlige myndighed ejendommen direkte efter vedtagne bestemmelser og viderefører selv drift og vedligehold.
Tankegangen er som følger:
Hvis en privat partner skal
• finansiere hele projektet
• tåle eventuelle udgifter ved manglende overholdelse af byggeterminer
mv.
• være forpligtet til at holde bygningerne i en vis standard (for
at undgå strafafgift til den offentlige myndighed ved dennes overtagelse af bygningerne)
så har vedkommende en interesse i at
• få bygningerne færdig til tiden inden for den givne tidsramme
• sørge for et højt drifts- og vedligeholdelsesniveau. (Dels for at overholde bestemmelserne i kontrakten og dels for at kunne overdrage bygningerne til den offentlige myndighed uden tab.)
Den offentlige myndighed undgår på sin side at stå med finansieringsproblemerne og kan derfor overføre anlægsudgifter til bundne driftsudgifter i en lang årrække. Selv om man skal deponere et beløb svarende til anlægsudgifterne, kan dette gøres risikofrit og uden betydning for det samlede regnskab. En sådan fremgangsmåde er tillokkende i en situation, hvor der fra statens side er sat loft over kommunernes og regionernes budgetter. Regeringens økonomiske benlås understøtter indirekte mere markedsgørelse og tvinger indirekte kommunerne og regionerne til at vælge en eller anden variant af OPP. Uanset om der politisk modvilje mod markedsgørelsen.
Tvangsægteskaber er altid en dårlig løsning!
Problemet med hele konstruktionen er, at der kan ske meget på 30 år, hvor regionen/kommunen er bundet af kontrakten. Tillige kan kontrakterne skabe problemer for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i regionen eller kommunen. (Erfaringerne fra udlandet er på dette felt meget blandede.) Endvidere kan der ske det, at den private partner opkøbes af et andet selskab, som så flytter ejerforholdet til et andet land og ofte til et ”skattely”. Det viser bl.a. en stor rapport fra det engelske National Audit Office.
Der er endvidere det problem med OPP, at den private partner skal betale en højere rente for sine lån, end en offentlig myndighed skal. Det betyder, at den offentlige myndighed kan komme til et betale en højere leje i 30 år for at undgå selv at stå med finansieringsrisikoen, problemer med byggefrister og fordyrelser af byggeriet.
Man taler om, at regionen eller kommunen betaler en vis overpris som en forsikring mod store tab ved anlæg og levering. Men der er tale om den rene tilsætning, hvis ikke regionen eller kommunen som modydelse opnår en større leveringsikkerhed, højere effektivitet og billigere drift, der som minimum ophæver overprisen.
Internationale erfaringer viser dog allerede nu, at det kan være uhyre vanskeligt at udarbejde en holdbar økonomisk kalkulation for en kontrakt, der skal løbe over 30 år. Lige som det kan være vanskeligt for det offentlige at sikre sig mod, at den pågældende private partner overtages af et andet selskab, hvorefter skattebetalingerne eksempelvis flyttes til udlandet eller endog til et ”skattely”.
OPP og virksomhedsoverdragelse
Men OPP behøver ikke kun at omfatte nybyggeri. Det kan fx også omhandle nedlæggelse og samling af en række skoler eller plejecentre i en kommune. Det kan også dreje sig om et nyt sygehusbyggeri, hvor de private partnere skal stå for opførelse og den samlede drift plus vedligehold. Her vil der typisk skulle virksomhedsoverdrages medarbejdere fra regionen & kommunens drifts- og vedligeholdelsesfunktioner.
Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan OPP-udbuddet og – kontrakten udformes. Men da både udbudsproces, udbudsmateriale og kontrakterne er nogle ret komplicerede størrelser, kan det anbefales, at det er de faglige organisationer, der overtager hele arbejdet med at sikre de berørte medarbejderes interesser. Ofte kan det endog være nødvendigt at søge juridisk og faglig assistance fra forbundskonsulenter, der har området som speciale. Og det bør gøres på et meget tidligt tidspunkt i processen.
For det første er der ikke ret mange erfaringer med OPP-projekter (i skrivende stund blot 19 i Danmark).
For det andet er erfaringerne fra udlandet mildest talt noget blandede.
For det tredje er finansieringsgrundlaget og ikke mindst nettogevinsten særdeles usikker. Og for det fjerde løber de fleste projekter over en meget lang årrække, hvor regionen/kommunen er forpligtet på en kontraktoverholdelse, uanset om de faktiske forhold og behov ændrer sig. Det kan i værste fald betyde, at eventuelt ændrede forhold eller dispositioner inden for den offentlige myndighed må gå uden om OPP-projekterne, fordi man her er bundet kontraktligt. Det kan fx medføre, at den offentlige myndighed ved budgetnedskæringer må foretage yderligere besparelser indenfor ”kontraktfrie områder”, fordi de andre områder ikke kan røres. Det gælder også ved almindelig udlicitering, men her løber kontrakterne dog sjældent i mere end fire år.
Der er således al mulig grund til, at TR & FTR og i særdeleshed fagbevægelsen offentligt blander sig ved udsigten til offentlige udbud af OPP-kontrakter, da disse:
Ved selve udbuddet vil TR & FTR og de faglige organisationer skulle igennem nøjagtig de samme processer og procedurer som ved almindelige udbud og udlicitering. Erfaringerne fra processer og procedurer ved almindelige udbud og udlicitering skræmmer. Lønmodtagerne og fagforeningerne har næsten altid trukket det korteste strå.
Kært barn har mange navne
Samarbejdsformen OPS (Offentlig-Privat-Samarbejde) adskiller sig i det væsentlige fra OPP ved, at den offentlige myndighed overtager ejerskabet efter, at anlægsopgaven er leveret.
Men det betyder ikke, at den private partner ikke kan fortsætte med at drive og vedligeholde bygningerne. Der vil så blot være tale om, at det skal foregå under en form, som meget ligner almindelig udlicitering.
OPI står for Offentlig-Privat-Innovation. Det handler i det store og hele om, at en region & kommune indgår i et partnerskab med en privat virksomhed om at udvikle fx velfærdsydelser/ velfærdsteknologi (eksempelvis robotstøvsugere, hjælpemidler mv.). Kommunen stiller viden til rådighed, og virksomheden arbejder på, at de nye produkter kan markedsføres og sælges på markedet. Ordningen er meget lidt udbredt i Danmark, men SRSF-regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at OPI skal styrkes. Det samme skriver den om Servicepartnerskab og Funktionsudbud, som meget ligner OPI.
Det karakteristiske for disse udbudsformer er, at de lægger mere vægt på output end på måden, ydelsen produceres på. Dvs. den private partner er ikke bundet til bestemte procedurer beskrevet i et udbudsmateriale. Det er først og fremmest resultatet, der er det afgørende. Det forventes faktisk, at kontraktindehaveren har frihedsgrader til at introducere og afprøve nye måder at løse den udliciterede opgave på. Forventningen er, at regioner & kommuner ved denne udbudsform kan få udviklet nye innovative løsningsformer, som man ikke selv mener at have mulighed for eller kapacitet til.
Men disse udbudsformer kan gøre det særdeles vanskeligt for medarbejderne, TR & FTR og de faglige organisationer at gennemskue både selve udbudsprocessen og hvad resultatet af udbuddet får af konsekvenser for medarbejderne (hovedsageligt de medarbejdere, der bliver virksomhedsoverdraget). Derfor kan det også i tilfældet OPI og Servicepartnerskab anbefales, at de faglige organisationer involveres i udbudsarbejdet fra starten – på samme måde som ved OPP og OPS.
For det første kan der komme en række aftaleforhold i betragtning.
For det andet kan både OPI og Servicepartnerskaber pålægge de ansatte i regionen/kommunen nogle begrænsninger eller nye opgaver/betingelser, der afgørende ændrer på deres arbejdsforhold. Ændringer som måske først opdages midt i en kontraktperiode. Det kan bl.a. ske ved, at den offentlige myndighed flytter ressourcer fra driften over til den kontraktbestemte innovation eller serviceudvikling, som jo først og fremmest er drevet af den private partners kommercielle interesser. I det hele taget rummer disse projekter den risiko, at der i hele kontraktperioden vil blive taget mere hensyn til de snævre kommercielle interesser end til de almene interesser, som regionen eller kommunen er forpligtet overfor.
Afvis mere markedsmagt
Skal velfærdsstaten forsvares og videreudvikles, må samfundsmæssige drivkræfter og magtforhold sættes i fokus. Demokratisk styring og kontrol udgør de vigtigste redskaber mod markedsmagt, spekulationsøkonomi og brutalisering af samfunds- og arbejdsliv. Demokrati og velfærd er op gennem historien blevet tilkæmpet på trods af stærke modkræfter. Fra at være i defensiven, med en velfærdsstat som langsomt skifter karakter til en konkurrencestat – og med voksende grupper af mennesker som marginaliseres og mistænkeliggøres – kan demokratiske kræfter ændre kursen. Midt i en global finanskrise som ingen ved hvor ender, er det afgørende, at de sociale kræfter og ikke mindst fagbevægelsens millioner af medlemmer kommer i offensiven.
Men det kræver at fagbevægelsen fra top til bund, stopper med at lege med de selvsamme udemokratiske markedskræfters forsøg på at undergrave og underløbe demokratiet, velfærdsstaten og fagbevægelsen.
Konklusion: støtter du, din fagforening eller dit fagforbund OPP, OPS, OPI, - så støtter du, din fagforening eller dit fagforbund De facto og De jure nyliberalismens udbredelse og styrkepositioner. Der er ikke tale om ”et både og”, men ”et enten eller”.