Med sociologen Ole Bjergs (CBS) nye bog: ”Gode Penge. Et kontant svar på gældskrisen” - 5 år efter finanskrisens udbrud i 2008 – har vi fået en bog på dansk, der på en gang kommer med en grundlæggende analyse af vort pengesystem og samtidig giver et meget kontant bud på, hvorledes man kan ændre vores penge- og banksystem, så man i fremtiden undgår nye bobler og voldsomme konjunktursvingninger.
Hvad er det grundlæggende problem i den måde, vi har indrettet vores pengesystem?
Det er kort fortalt, at det er de private banker, der skaber de elektroniske penge. Alle ved, at sedler og mønter, de fysiske penge bliver skabt af Nationalbanken, men de udgør i dag kun ca. 6 % af den samlede pengemængde, og de elektroniske penge udgør altså resten, ca. 94 %.
De fleste ligger under for den misforståelse, at de private banker låner penge ud – nogle penge andre har indskudt eller nogle penge, som den er blevet bevilget af Nationalbanken. Men kendsgerningen er imidlertid, at bankerne faktisk selv skaber de elektroniske penge. Banker kan selvfølgelig ikke helt frit skabe penge (men er underlagt nogle solvens- og likviditetskrav).
Det betyder, at de private banker indirekte af samfundet har fået et privilegium, et monopol på at skabe elektroniske penge, en ret til ”at slå mønt”, som der egentlig står at Kongen (regeringen) har ifølge Grundloven.
Dette system har en række uheldige konsekvenser. Krisen har meget tydelig vist, at det skaber samfundsøkonomiske styringsproblemer, fordi det det er pro-cyklisk. Det forstærker en højkonjunktur (er med til at skabe bobler), og er med til at fastholde en lavkonjunktur. Det viser sig ved, at bankerne under en højkonjunktur har en interesse i at være meget lempelig i deres lånepolitik, hvorimod de under en lavkonjunktur er meget tilbageholdende, hvilket tydeligt afspejles i dag. Privat skabte penge er dårlige penge.
Hvad er så alternativet til det nuværende system? Det er at skabe et system, der faktisk lever op til de forestillinger, som mange mennesker har om bankvæsenet.
Det vil sige, at give Nationalbanken eneret på ikke alene at skabe de fysiske penge, men også at skabe de elektroniske penge. Det medfører så, at de private banker kun må låne penge ud som de faktisk har enten fra andre indskydere eller lån fra Nationalbanken eller andre banker.
Med et sådant system vil spørgsmålet om hvor mange penge, der bør være i økonomien på et givet tidspunkt, blive gjort til et politisk demokratisk spørgsmål. Ikke forstået således at det konkret vil være regeringen, der skal bestemme dette spørgsmål, men således at det vil være den uafhængige Nationalbank, der gjorde det inden for de generelle pengepolitiske retningslinjer, der er opstillet af politikere i folketinget.
Det vil give et bankvæsen med fuld reserve, hvor man i dag kun har en begrænset (delvis) reserve. Nationalbanken kan derved direkte styre den samlede pengemængde ved at sende penge ud i økonomien, når priserne i økonomien falder(deflation) og omvendt trække penge ud af økonomien, når priserne stiger(inflation). Det vil skabe gode penge.
Men er et sådant system ikke helt urealistisk og utopisk? Ole Bjerg viser, at det ikke behøver at være tilfældet. Et sådant bankvæsen med fuld reserve blev faktisk allerede skitseret og foreslået af en række fremtrædende amerikanske økonomer (Henry Simons og Irving Fischer) i 1930’erne som svar på krisen, Chicago-planen. Efter finanskrisen 2007-08 har et par økonomer i Den Internationale Fonds forskningsafdeling (IMF) fremsat en revideret Chicago Plan. Desuden har tænketanke i England (New Economics Foundation og Positive Money) og Danmark (Syntesetanken) fremsat lignende planer, som Ole Bjerg her formidler til et bredere dansk publikum. Senest har den islandske regering nedsat en komité til undersøgelse af effekterne af at indføre et bankvæsen med fuld reserve.
Ole Bjerg har skrevet en fremragende kort pædagogisk indføring i vort penge- og bankvæsen. Den stiller de fundamentale spørgsmål. Hvad er penge? Hvorledes skabes de? Og Hvorledes fordeler vi dem? Han nøjes ikke med kritik af det bestående system, men kommer med et konkret forslag til ændring af systemet.
Og så indeholder det en udfordring specielt til venstrefløjen. Bjergs budskab er, at det ikke gælder om at nationalisere bankerne, men om at nationalisere pengeskabelsen. Man bør skelne mellem pengeskabelse og kreditformidling, og. Hvis man nationalisere pengeskabelsen, kan man beholde den private kreditformidling.
Ole Bjerg (2013) Gode penge. Et kontant svar på gældskrisen. Informations Forlag. Debat. 100 sider.