Du kan ikke se det, men kødet i køledisken er med stor sandsynlighed fra dyr fodret med genmodificeret soja fra Sydamerika. Nu afslører en brasiliansk ekspert, at GM-sojaen er godkendt i strid med loven, uden reel kontrol.
1,5 millioner tons soja importerer Danmark hvert år som dyrefoder fra især Brasilien og Argentina. Langt størstedelen er genmodificeret (GM). Desuden importeres der GM-afgrøder i form af tilsætningsstoffer i forarbejdede fødevarer. Importen foregår uden nogen krav til arbejdsforhold, miljøhensyn eller godkendelsesprocesser.
Brasilien overhalede Argentina i 2009 og blev arealmæssigt den anden største dyrker af GM-afgrøder i verden, kun overgået af USA. I 2011 var 30,3 mio. hektar således dyrket med GM-afgrøder i Brasilien. Over 80 % af sojaproduktionen var genmodificeret, 65 % af majsproduktionen og 40 % af bomuldsproduktionen.
De første godkendelser til dyrkning af GM-afgrøder i Brasilien blev givet for 10 år siden og omfatter i dag 19 majssorter, 12 bomuldssorter, fem sojasorter og en bønnesort, mens flere sorter af disse afgrøder og sorter af eukalyptus, sukkerrør, ris og citrusfrugter afventer godkendelse.
I princippet skal GM-afgrøderne underkastes et godkendelsesforløb og afgrøderne kun sendes på markedet, hvis de er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlige. I Brasilien gennemføres undersøgelserne af CTNBio, som også udsteder godkendelserne.
Men CTNBio's arbejde og godkendelser blev for nylig draget i tvivl: Leonardo Melgarejo, medlem af CTNBio, kunne fortælle, at ingen af godkendelserne lever op til de eksisterende brasilianske lovkrav. Det gjorde han i juli 2013 i en artikel til præsidentens rådgivende organ indenfor fødevaresikkerhed, Consea.
Melgarejo beskriver i artiklen, hvordan der ikke udføres studier på drægtige forsøgsdyr og ikke anvendes langtidsstudier for at kortlægge kumulative effekter. Videre skriver han, at undersøgelserne gennemføres uden brug af de pesticider, som skal bruges på marken sammen med GM-afgrøderne. Planter, som har fået indsat flere gener, undersøges ikke, men godkendes på baggrund af godkendelserne af de enkelte gener. Desuden findes ingen skalaforsøg og ingen monitorering af dyrkningen med GM-afgrøder. Alt sammen forhold, der er lovmæssigt påkrævede.
Melgarejo kritiserer CTNBio for generel videnskabelig uredelighed, da relevante studier forkastes som biologisk irrelevante uden videnskabelig begrundelse, og da der ikke udføres uafhængige studier, men godkendelserne i stedet baseres på data fra virksomhederne. CTNBio lægger samtidig ansvaret for monitorering over på landmænd og industri i form af forventninger til tiltag, som parterne enten ikke vil eller har mulighed for at udføre. Desuden hemmeligholdes forsøgsresultater med begrundelse om at beskytte forretningshemmeligheder, og det er umuligt for offentligheden at få adgang til forsøgsdata.
Kontroversen om GM-afgrøder er i forvejen stor. Biotek-industrien, som i GMO-sammenhænge især består af Monsanto, Syngenta, Bayer og Pioneer, har markedsført sine GM-afgrøder med lovning om forøget produktionsafkast. Men det øgede afkast er ifølge kritikere aldrig kommet, da GM-afgrøder ikke er udviklet med dette for øje, men udelukkende udviklet til at modstå pesticider. Pesticider, som produceres af selv samme virksomheder.
Videre anklages GM-afgrøderne blandt andet for følgende:
Hertil kommer ukendte og ikke undersøgte sundhedsrisici.
Fra dansk side er der ingen tegn på et politisk pres. Trods ytringer om skepsis fra især centrumvenstrepartierne har Danmark stemt for alle godkendelser af import af GM-afgrøder til foder og fødevarer i EU siden juli 2007.
Danmarks støtte til godkendelserne er endnu mere opsigtsvækkende i lyset af, at European Food Safety Authority (EFSA), som står for godkendelsen af GMO'er i EU, længe har været under samme kritik, som den Melgarejo retter mod CTNBio.
Kritikken af EFSA går således på følgende:
Senest er kritikken kommet fra 18 medlemmer af Europa-Parlamentet, som i et åbent brev til Europa-Kommissionen fra slutningen af 2012 efterspørger øget gennemsigtighed og uafhængighed i godkendelserne af GMO'er i EU. Medlemmerne foreslår følgende konkrete tiltag:
Indtil nu har EFSA intet gjort for at imødekomme kritikken og kravene. Det kan tages som en bekræftelse af, at godkendelserne bliver givet på industriens præmisser. Med Melgarejos ord: Fraværet af beviser for miljø- og sundhedsmæssige komplikationer gøres til bevis for, at der ikke er nogen komplikationer.
For forbrugerne er det nærmest umuligt at fravælge GM-afgrøder. Den europæiske mærkningsordning omfatter nemlig ikke animalske produkter fra dyr fodret med GM-foder og fødevarer, der indeholder GM-tilsætningsstoffer.
Som løsning på problemet anbefaler Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Thomas Færgeman, direktør for Concito, Jan Graversen fra Verdens Skove og Gitte Seeberg, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden i Information den 21. maj 2013, at dansk landbrug indtræder i Round Table on Responsible Soy Association (RTRS). Certifikater fra RTRS skal garantere bæredygtig sojaproduktion, men organisationen kritiseres for at være skabt af industrien bag sojaproduktionen og for ikke at formå at garantere en bæredygtig produktion.
Landbrug & Fødevarer regner med, at 3 til 4 % af Danmarks sojaimport skal dækkes af RTRS, men udover den lille procentdel tager RTRS ikke højde for GMO-spørgsmålet, og den importerede soja vil dermed forblive GM.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96