Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Den egyptiske tragedie

27. august 2013 - 10:31

Den egyptiske tragedie

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ulla Jessing

»Cry, beloved country!«

Sådan skriver den israelske fredsforkæmper Uri Avnery om udviklingen i Egypten. Han skriver også:

»Jeg kan ikke tie stille, når jeg oplever, hvad der sker i landet, som er nu i hænderne på et brutalt militærdiktatur, som vil forhindre en demokratisk proces i Egypten. Vi har oplevet noget lignende i Chile med Pinochet og i mange andre Latinamerikanske lande.«

Uri Avnery mener, at den egyptiske militærklikke ikke kan have gennemført kuppet
uden godkendelse fra USA, som altid har støttet militæret med mange milliarder dollars hvert år. Det er også USA, der har uddannet det egyptiske militær.

Også  den tyrkiske nobelprisvinder i litteratur, Orhan Pamuk, har i Süddeutsche Zeitung skrevet om militærkuppet:

»Ved ikke klart at sige fra overfor Egyptens militærkup, mens det endnu
kun var i opmarch, har Vesten et medansvar, der er pinagtigt for vores egen selvforståelse: Et medansvar for at afspore Egyptens demokratiske
proces. Og et medansvar for militærdiktaturs selvkonsolidering.«

Nu vil militæret anklage alle ledere af det Muslimske Broderskab for opfordring til mord af alle modstandere af præsident Mursi. Der er fare for, at lederne vil kunne blive dødsdømt - alene for at slå organisation i stykker.

Spørgsmålet er, hvordan EU og andre vestlige lande vil reagere på den forbrydelse?
Som Pamuk skriver:

»Der er et misforhold mellem demokratiske idealer på den ene side og vestlige interesser på den anden.«