Efter drabet på en 18-årig kurdisk demonstrant i det sydøstlige Tyrkiet fredag, har flere demonstrationer udviklet sig til konfrontationer med ordensmagten. Konfrontationer og manglende reformer kan skade fredsproces.
Tyrkiets største pro-kurdiske parti BDP (Freds- og Demokrati-partiet) afholdt søndag demonstrationer i flere byer. Partiet havde på forhånd annonceret, at demonstrationerne ville blive de første af mange over sommeren.
Det erklærede formål er at presse regeringen til at gennemføre en række reformer i forbindelse med fredsprocessen mellem Tyrkiet og Kurdistans Arbejderparti (PKK).
Men efter tyrkiske sikkerhedstropper fredag den 28. juni åbnede ild mod demonstranter i Lice i det sydøstlige Tyrkiet og dræbte den 18-årige Medeni Yıldırım og sårede ti andre, har stemningen været anspændt.
Søndagens demonstration i Diyarbakır blev mødt af kampklædt politi, der blev brugte vandkanoner og tåregas, mens demonstranter svarede igen med sten og andet kasteskyts.
Tidligere på dagen blokerede demonstranter hovedgaden og kastede molotovcocktails mod politiet i Cizre-distriktet i Sirnak-provinsen, der grænser op til Syrien og Irak.
BDP-demonstrationerne i Mersin og Adana søndag forløb tilgengæld fredeligt.
Læs artiklen »Turkish security forces fire on protest in southeast, one dead« hos AP/Reuters.
Læs artiklen »BDP set to hit streets to urge democratic steps« hos Hürriyet Daily News.
Det væbnede kurdiske parti, PKK, begyndte i sidste måned, at trække sig tilbage fra Tyrkiet til baser i det nordlige Irak. Tilbagetrækningen sker som en del af en aftale indgået mellem Tyrkiets regering og PKKs fængslede leder Abdullah Öcalan.
Efter tilbagetrækningen skulle den tyrkiske regering ifølge planen, gennemføre en række politiske reformer og tiltag. Blandt andet stoppe oprettelsen af militære poster i kurdiske områder, muliggøre uddannelse på kurdisk, nedsætte spærregrænsen i det tyrkiske parlament samt frigive politiske fanger i deres fængsler inklusiv Abdullah Öcalan.
Men den tyrkiske regering har endnu ikke taget skridt til at realisere løfterne, og parlamentet går snart på sommerferie. Derfor mobiliserer BDP .
Kurderne hævder, at tilbagetrækningen af PKK's styrker er 80% komplet, og regeringen derfor burde iværksætte reformerne, men premierminister Recep Tayyip Erdoğan sagde for nylig at kun 10-15% rent faktisk havde forladt landet.
Der har i praksis været fred, siden Öcalan erklærede våbenhvile i marts. Men fredagens drab og de eskalerende konfrontationer kan potentielt få konflikten til at blusse op igen.
PKK greb til våben mod den tyrkiske stat i 1984 med krav om en selvstændig kurdisk stat. Organisationen har siden begrænset dens krav til større autonomi og flere rettigheder for det kurdiske mindretal i Tyrkiet.
Kurderne udgør omkring 20% af de 76 millioner indbyggere i Tyrkiet.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96