Retsmøderne 35 og 36 i appelsagen mod ROJ TV, Østre Landsret, 13. og 14. juni 2013, forsvarers og anklagers afsluttende procedurer
”ROJ TV ér PKK”, derfor skal de lukkes, fratages sendetilladelsen og idømmes en bøde på ikke under 1 million, tordnede anklagemyndigheden i deres afsluttende procedure torsdag 13. juni på 35. retsmøde i Østre Landsret.
Anklager har ikke bevist, at en eller flere personer har gjort noget med forsæt. I alle fortilfælde (af lignende terrorsager i DK) er personer sigtet, ikke selskaber. Derfor må vi gå ud fra, at ingen personer i Danmark har gjort noget med forsæt, sagde forsvarsadvokat Steen Bech dagen efter i forsvarets procedure for de to tiltalte tv-selskaber Mesopotamia A/S og ROJ TV A/S i sigtelsen om overtrædelse af straffelovens § 114 e.
De to parter i sagen mod ROJ TV stod ikke uventet tungt på hver sin opfattelse af den kurdiske tv-station ROJ TV’s virke, i deres afsluttende procedurer, ja, der var endog meget langt mellem deres analyser, dokumentation og inddragne retsprincipper. De tre dommere og fire domsmænd er helt sikkert på hårdt arbejde – og har været det siden december 2012 – inden de fremlægger dom onsdag 3. juli klokken 12, sal 1 i Østre Landsret.
Anklager udpegede det vigtigste i egen bevisførelse: at PKK er en terrorbevægelse og at udvalgte tv-klip fra ROJ TV i perioden 10.06.06 til 24.09.10 fremmer PKK.
Forsvarer holdt sig snorlige på pressens vigtigste redskab, nemlig retten og pligten at være ”public watchdog”, der som budbringer ikke kan dømmes ifølge artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Samtidig fremhævede forsvarer, at terrorlovens paragraf 114 e fordrer, at overtrædelsen er gjort med vilje – hvilket ikke var tilfældet her.
Ikke engang den tidligere fyrede direktør for ROJ TV er blevet tiltalt, og han har gang på gang (4x) fået sit arbejde godkendt af Radio- og tv-nævnet, argumenterede Steen Bech og understregede sin pointe med bemærkningen:
- Hvis anklager mener, at nogen i Danmark har gjort det med forsæt, så hopper kæden af!
Steen Bech mente, at anklager ikke havde fremvist ét eneste tv-klip med opfordring til had. Det var nok også derfor, anklager allerede tidligt i efterforskningen sendte en opskrift til de tyrkiske myndigheder med efterlysning af helt specifikke og konkrete beviser, de skulle skaffe for at ROJ TV kunne blive dømt og lukket, som tyrkerne ønskede det.
Men fik anklagerne så opfyldt ønskelisten?
Ifølge forsvarernes analyse af de mange tv-klip, var det på ingen måde lykkedes de tyrkiske myndigheder at fremskaffe tv-klip med direkte opfordringer til had.
Der er sympatitilkendegivelser, men ikke direkte opfordringer, konstaterede Bech og fremlagde så en skarp gennemgang af anklagers omkring 30 tv-klip.
Ind i mellem forsvarers analyser, der blev leveret som en tør essens af under en promille af nyhedsudsendelserne fra ROJ TV, citerede han plukvis fra Radio- og tv-nævnets afvisninger af samme sigtelser med:
”ROJ TV bringer information om demonstrationer ……, de drejer sig i alle tilfælde om at gengive den vold, der allerede findes i det tyrkiske samfund” og ” …. selvom det kan virke stødende, er det ikke ensbetydende med opfordring til had og dermed terror”.
For hvert klip forsvarer analyserede og nedkogte til en font om kamp om retfærdighed, appel til fredsløsninger og fordømmelser af angreb, desto mere skrumpede det store stygge terrorvæsen ind.
Sammenstød er nyheder, det er klart, sagde Bech, og selvfølgelig kan tyrkiske myndigheder ikke lide at se, at tyrkiske soldater er taget til fange af HPG (PKK-styrken), men det ER en nyhed og de opfordrer endda til en fredelig løsning.
Om de mange klip fra kurdernes mærkedage, som fyldte sendefladen markant i de dage, lige som en maraton-kongelig-barnedåb gør det i dansk tv, indrømmede han, at studieværterne omtalte fx Abdullah Öcalan meget rosende på dennes fødselsdag, men er der noget mærkeligt i det? Og når nyhederne viste, at kurderne fejrede Öcalans fødselsdag rundt om i Europa, så var det klart, at tyrkerne hadede som pesten at se det!
Det er ikke terror, det er kurdisk nyhedsformidling!
Allerede i starten af forsvarers procedure fremlagde den anden forsvarsadvokat, Bjørn Elmquist seks retsprincipper, som han opfordrede dommerne til at tage med ind i bedømmelsen af sagen, nemlig uskyldsformodningen, ret til kontradiktion, objektivitetskrav, bevislæren, dokumentbeviset og tempomaksimen.
Men først nedlagde Bjørn Elmquist påstand om frifindelse, om ikke andet delvis frifindelse.
- Hvis man får at vide fire gange, at alt er ok, så er man i god tro, sagde Elmquist og konkluderede, at ”det er formildende omstændigheder”.
(Radio- og tv-nævnet har fire gange afvist klager fra tyrkiske myndigheder om at ROJ TV’s programmer skulle opfordre til had).
Derfor skulle bøden også nedsættes kraftigt, hvis der blev tale om nogen form for skyld. Også fordi ROJ TV i Byretten blev frikendt for halvdelen af perioden. Også det lange tidsrum af næsten syv år, som sagen har varet, var overskridelse af tempomaximen (retten til rettergang indenfor rimelig frist (ECHR).
Forsvarer afviste fuldstændigt muligheden for, at sendetilladelsen ville kunne blive frataget tiltalte.
- Uden lov ingen straf, sagde Elmquist, som Steen Bech tidligere allerede havde påpeget og eksemplificeret med adskillige fortilfælde af danske terrorsager, ”er ingen personer medregnet”, alene to selskaber er tiltalt.
Anklagers bevistema var allerede godt kendt af de fleste i retssalen.
Gang på gang er de fem punkter anklager har arbejdet ud fra blevet nærmest banket ud i retssal 17 og gentaget på adskillige af de 34 foregående retsmøder.
Hvis beviserne fra anklager var så skarpe, glasklare og stærke, at de kunne stå selv som brikker i et dominospil, så havde anklager måske ikke haft brug for dette sære repetitionsmønster?
Anklagers bevistema:
Anklagemyndigheden påstår, at PKK er en terrororganisation, fordi nogen siger det.
For måske 25. gang forklarede anklager igen retten, at terrorlister er administrative (politiske) og til at slette øjeblikkeligt med bare et ord.
Dertil har anklagemyndigheden fået udarbejdet en rapport fra CTA, Center for Terroranalyse/PET, der opremser info fra amerikanske databaser og fra tyrkiske statslige websites, og påstår dermed, at PKK er en terrororganisation.
Elmquist havde allerede nøje gennemgået de lækkede diplomat- og ministerielle-dokumenter fra Wikileaks i sin dokumentation et par dage før, hvor det jo tydeligt står at læse, hvordan man på højeste plan ledte med lys og lygte efter fældende beviser for at kunne nedlægge ROJ TV. Ligesom anklager havde måttet lave en målrettet efterlysning/opskrift til de tyrkiske myndigheder for at skaffe konkrete beviser.
Kort populær-resumé af Wikileaksdokumenterne: Regeringsmagten i Tyrkiet havde et dybtfølt ønske, om at få ROJ TV lukket. Derfor kom der til at foregå en byttehandel af en generalpost i Nato for en kurdisk tv-station i Danmark. Men det var svært, for den danske lovgivning krævede beviser, og de var åbenbart svære at finde. Det skulle heller ikke se ud som om, Danmark bøjede sig for pres udefra. Men så kom der en informant på banen, der skaffede beviser sammen med det internationale politinetværk.
Og netop disse møder mellem diplomater og embedsmænd, i trianglen, Ankara, København og Washington, fremhævede Elmquist i sin procedure og kaldte for ”en ulækker ret i dansk sammenhæng”, da vi i Danmark ikke er vant til at sammenblande efterforskning og politi.
Forsvarer inddrog også både den aktuelle retssag mod soldat Bradley Manning (tiltalt af den amerikanske stat for at lække statshemmeligheder) og løgnen om masseødelæggelsesvåben i Irak, som paralleller om ”fabricated evidence”. Frank Grevil kaldte de ”beviser”, han i sin egenskab af ansat major i den danske efterretningstjeneste vidste ikke eksisterede og derfor lækkede sin viden til pressen af etiske grunde.
Diskussioner om informations- og ytringsfriheden spillede en væsentlig rolle i forarbejdet til straffelovens terrorregler, skriver medieekspert og forsker Olof Jørgensen i et indlæg med titlen ”ROJ TV dømt for ensidighed ved interviews”, skrevet lige efter Byretsdommen i januar 2012, på DMJX, mediejuradatabasen. Relevant for sagen, skriver han:
”De internationale menneskerettigheder lægger vægt på, at informations- og ytringsfriheden ikke standser ved landegrænser. Det har en særlig betydning for mindretal i lande, der ikke tillader medier på mindretallets sprog, og det er berettiget at sætte kritisk lys på militær og politi og arbejde for selvbestemmelse.
Det strider mod informations- og ytringsfriheden, hvis journalister og medier, der dækker begivenheder i verdens brændpunkter, afskæres fra at bringe information fra den ene side af en konflikt. Et krav om at medier kun må bringe kritik af myndigheder, når der er indhentet kommentarer fra disse må vurderes i lyset af de reelle muligheder for at få sådanne kommentarer.”
Anklager afviste i sin procedure kurdernes ret til modstand og eget land, og dermed krav om demokrati, og smed i stedet den tidligere dom fra Fighters & Lovers på disken.
Han verfede både artikel 10 om informations- og pressefrihed på gulvet sammen med de fire domme fra Zürich, som medieekspert og forsker Oluf Jørgensen også fremhævede som centrale for vurdering af ROJ TV, da han tidligere vidnede i retten.
På sin vanlige stædige facon konkluderede anklager, at ”ROJ TV er ikke budbringer, ROJ TV ER PKK”.
Elmquist fremhævede netop artikel 10 om at ”budbringeren ikke kan bringes til ansvar”, altså at en journalist/et medie formidler, hvad andre siger og derfor ikke kan stilles til ansvar for udsagnet.
- Det må da i det mindste gælde i Danmark, da vi har underskrevet konventionerne, det er den fremmeste ret i skoven!”
At ROJ TV har været drevet via indsamlinger fra det kurdiske folk fra hele verden, fondsmidler og reklamer har altid været åbent og tilgængeligt for enhver, der ville vide det.
Helsidesreklamer, tv-spots, badges, køleskabsmagneter, kuglepenne og andre opfindsomme marketings-gadgets var altid i omløb i kurdiske netværk, da ROJ TV var på sit højeste, for at tiltrække økonomiske bidrag. Tv-stationen havde stor succes med daglige produktioner af aktuelle nyhedsformidlinger, politiske diskussioner, uddannelses- og sundshedsprogrammer og underholdnings- og børneprogrammer og omkring 28 millioner seere.
Det var fuldt lovligt.
Kurderne jokede og kaldte støttebidragene for ”kurdisk skat”.
Danske Bank var med til at udarbejde systemer, så store som små støttebidrag blev indsat og registreret korrekt. Og når millionbeløb blev indsat på ROJ TV’s kontoer, blev de undersøgt med hvidvaskningsluppen efter alle kunstens regler, der vel at mærke også omfatter giverens økonomi.
Det var, som sagt fuldt lovligt og synligt.
Men pludselig kom der et stempel. Det hed ”terror”, og det begyndte at hamre ned over kurderne, deres foreninger, bevægelser, organisationer og ikke mindst tværs hen over den kurdiske tv-station ROJ TV, der har sendetilladelse fra Danmark.
ROJ TV’s økonomi har været vadestedet for anklagemyndigheden og deres politivenner fra andre NATO-lande i forbindelse med retssagen.
Al Capone-metoden er nævnt mange gange som måden at få skovlen under den lille tv-station med det store netværk. En af embedsmændene fra White House nævnte også ”follow the money”, som en sikker måde at ramme ROJ TV på, i et af referaterne fra Wikileaks.
Men lige meget hvor mange anstrengelser, der er gjort af ”Sherlock Holmes”, så er og bliver regnskaberne for ROJ TV pletfrie og godkendt. Al skat og moms er betalt, støttebidrag som fondsmidler er bogført og godkendt i Selskabsstyrelsen, med stempel og påtegnelser, kryds og slange.
Og lige præcis de forhold, nævnte anklager ikke, da han igen i sin procedure pegede på de dokumenter, som anklagemyndigheden fremlægger fra belgisk politis ransagninger og dokumenter fremskaffet af den tidligere og fyrede direktør, der påstår at have ”stjålet dem ved en fejl” fra en kollegas computer i ROJ NV, det produktionsselskab ROJ TV samarbejdede med.
Til gengæld mente anklager, at dokumenterne fra ransagningen skulle forklare hele sammenhængen.
Der er al for stor mulighed for manipulation og forfalskning, var forsvarers modbevis til anklagemyndighedens fremskaffede dokumenter.
Er de fra en beskyttet computer? Er der password? Snifferprogrammer?
Man skal være særdeles påpasselig med, hvorfra dokumenter stammer, når der ikke er nogen digital signatur, sagde Bjørn Elmquist.
Men hvorfor er der ingen, der undrer sig over, hvor terror-stemplet stammer fra?
Hvad er egentlig formålet med at terror-stemple alt kurdisk, der bevæger sig, som det sker i Tyrkiet? Og som nu har bredt sig til Europa?
Hvorfor? Hvad er meningen egentlig?
Anklager krævede en bøde på ”ikke under 10 millioner til hvert af de tiltalte tv-selskaber” og argumenterede på forskellig opfindsom vis for at sendetilladelsen ville kunne konfiskeres som et redskab til at udøve terror med, selvom den ikke er en genstand.
Forsvarer nedlagde påstand om frifindelse, om ikke andet delvis frifindelse.
- Hvis man får at vide fire gange, at alt er ok, så er man i god tro, sagde Elmquist og konkluderede, at ”det er formildende omstændigheder”
Forsvarer nedlagde også påstand om sanktioner, så hvis tiltalte blev kendt skyldig, skulle bøden nedsættes betydeligt. Byretten frifandt ROJ TV for halvdelen af gerningsperioden, så bøden kunne max nå op på 500.000 kr.
Og så fremhævede forsvarer, at der ikke fandtes nogen lov, der kan fratage de tiltalte selskaber deres sendetilladelse; han ville gøre gældende, at ingen personer er sigtet i sagen.
Østre Landsret afsiger sin dom onsdag 3. juli 2013 klokken 12
Kom og vær med!