Tre argumenter for en ubetinget basisindkomst. Borgersamfundets logik: ”Noget for ingenting”. Sikring af et eksistensminimum er en menneskeret
En fortsættelse af Ret og pligt ideologien Del I: Kritik - se http://modkraft.dk/blog/erik-christensen/ret-og-pligt-ideologien-del-i-k...
Borgersamfundets logik: ”Noget for ingenting”. Sikring af et eksistensminimum er en menneskeret
1. 1. Argument for en ubetinget basisindkomst: Gensidighedsnormen -”Noget for noget” - må underordnes en omsorgsnorm – ”Noget for ingenting”
Det populære princip om ”noget for noget” - at man må give for at få noget - at man må bidrage til samfundet for at få ret til at få nogle ydelser fra samfundet - ses af de fleste, som noget fundamentalt for samfundets moral og sammenhængskraft. Nogle taler fint (sociologisk eller filosofisk) om et reciprocitetsbegreb. Det betyder bare gensidig udveksling. Der må være en gensidig udveksling mellem medlemmerne af et samfund. (Gouldner 1973)
Som tidligere berørt forudsætter reciprocitetsprincippet ideelt set en vis lighed mellem medlemmerne, som aldrig findes. Derfor kan reciprocitetsprincippet aldrig være det eneste moralske princip for samfundet. For at et samfund kan eksistere, må der også fungere en omsorgsnorm, der siger, at samfundet giver ”noget for ingenting”. Reciprocitetsnormen retfærdiggør forpligtelsen til at hjælpe dem, der har hjulpet dig, mens omsorgsormen retfærdiggør forpligtelsen til at hjælpe som følge af andres behov.
Hvis reciprocitetsnormen gøres til den dominerende norm, vil den langsomt undergrave en omsorgsnorm. Hvorimod man vil opnå et mere stabilt samfund, hvis omsorgsnormen ses som samfundets grundlag, og reciprocitetsnormen er sekundær og fungerer ovenpå omsorgsnormen.
Først når alle er sikret et ubetinget eksistensminimum – har fået ”noget for ingenting” - er ”noget for noget” en velfungerende og god samfundsmæssig norm.
2. 2. Argument for en ubetinget basisindkomst: Det er en menneskerettighed - og til en menneskerettighed hører ingen særlig arbejdspligt
De grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union siger bl.a., at den menneskelige værdighed er ukrænkelig og at ethvert menneske har ret til livet. Indenfor det nuværende økonomiske system er livet afhængigt af, at man får sine grundlæggende materielle behov dækket. Det kan ske ved en ubetinget basisindkomst, der kan danne fundament for udøvelsen af de andre rettigheder. Det særlige ved en menneskerettighed er, at den er selvindlysende og som sådan en rettighed, man ikke skal gøre sig fortjent til eller yde noget for at få. Hvis man eventuelt skal tale om forpligtelser i forbindelse med disse, er det forpligtelsen til at være med til at sikre at andre også sikres disse rettigheder og en forpligtelse til at støtte de politiske instanser, der sikrer og beskytter disse menneskerettigheder.
3. 3. Argument for en ubetinget basisindkomst: Det er en samfundsdividende af vor fælles arv, hvortil der ikke kan knyttes nogen arbejdspligt
Det moderne samfund er et enormt produktivt socialt system, der har akkumuleret en stor mængde fysisk kapital og intellektuel kapital (viden organisatorisk knowhow), som tidligere generationer har skabt. Det er en samfundsarv, som den nuværende generation har arvet. (Alperovitz, Gar and Lew Daly (2008)).
Men det, der frembringes i dag, tilskrives af de fleste udelukkende de nulevende enkeltindividers indsats og arbejde, skønt meget af det er frugten af tidligere generationers indsat.
Et væsentligt kriterium for at vurdere om noget er retfærdigt, er om det er fortjent. Hvis man har skabt noget igennem sit arbejde eller viden er det fortjent og retfærdigt. Hvis man får noget, man ikke har fortjent er det udbytning af andre og uretfærdigt.
Vores store fælles, kollektive arv er ud fra en sådan betragtning ufortjent, idet den ikke kan tilskrives enkeltindividers indsats. De nulevende mennesker har ikke skabt og fortjent hele det samfund, de lever i. Derfor er det naturligt, at en del af denne arv bliver udbetalt som en løbende ubetinget basisindkomst, som en samfundsdividende, hvortil der naturligvis ikke kan knyttes nogen arbejdspligt. Det vil skabe et demokratisk borgersamfund med lige muligheder for alle.
Kortfattet strategi for en diskussion af princippet om ret og pligt/”noget for noget”
1. Gør opmærksom på at princippet bliver misbrugt i dag – det var tænkt som et frigørende slogan – nu bliver det brugt til at retfærdiggøre undertrykkelse
2. Gør opmærksom på at begreberne ret og pligt kan fortolkes meget forskelligt – Hvilke rettigheder og hvilke pligter? Universelle eller pligter for særlige grupper?
3. Der er forskel på et arbejdssamfund, hvor markedet dominerer og et borgersamfund hvor borgerrettigheder sætter en ramme for markedet
4. Et borgersamfund bygger på en ubetinget basisindkomst, at man får ”noget for ingenting” eller en gave fra de tidligere generationer. Først derefter er normen om ”noget for noget” en velfungerende og god samfundsmæssig norm.
Litteratur:
Alperovitz, Gar and Lew Daly (2008) Unjust Desserts. How the Rich are taking our common Inheritance. The New Press. London
Christensen, Erik (2002) Rettigheder og pligter i et velfærdshistorisk perspektiv. I: Nordisk Sosialt Arbeid, Vol. 22, Nr. 4, s. 226-233.
Gouldner, Alvin W. (1973) The Importance of Something for Nothing. I: For Sociology. Renewal and Critique in Sociology Today ‘. New York: Basic Books. Inc. Publ. 1973: 260-299.