I går blandede den tidligere statsminister (som "aldrig" var kandidat til nogen internationale topposter) sig i Birthe Rønn Hornbech-sagen. Hans bidrag var denne vittighed:
»For os har det aldrig nogensinde været et spørgsmål. Det har været selvfølgeligt, at det, vi foretog os, skulle foregå inden for rammerne af internationale konventioner,« sagde Anders Fogh Rasmussen.
Det kan selvfølgelig kun være en joke. Hvis det var et bevidst forsøg på historieforfalskning for at renvaske den regering han var ansvarlig for, så ville det jo kræve, at Anders Fogh Rasmussen havde så lidt tiltro til landets journalister, at han satser på, at ingen af dem kan huske mere end et år tilbage i tiden - at de ikke husker noget som helst fra hans regeringsperiode og ikke er i stand til at slå det op.
For hvis der var én ideologisk holdning, der var gennemgående og fremtrædende for VK-regeringen, så var det da netop forholdet til internationale konventioner og menneskerettigheder. Et forhold, der for adskillige af regeringens repræsentanter var præget af foragt og fjendtlighed.
Det ved Anders Fogh Rasmussen naturligvis godt - han var trods alt den øverste ansvarlige for den førte politik og for sine ministre. Så hvis han ikke var klar over hvad der skete (måske fordi han var optaget af at tænke på de internationale topposter han i hvert fald ikke var kandidat til?), eller hvis han ikke kan huske det, så siger det noget uheldigt om hans mentale evner. Jeg tror ikke, at han er senil, så derfor tør jeg godt at sige, at han er fuld af løgn.
Det ved alle voksne journalister sgu også godt. Men alligevel er der nogle af dem, der villigt deltager i hans forsøg på at omskrive historien. Selv de journalister, der ikke kan huske længere tilbage end sidste folketingsvalg, har jo mulighed for at finde informationer ved at slå dem op, eller søge på internettet. Når de villigt og bevidst viderebringer en historieforfalskende løgn, så er de også selv fulde af løgn.
Det imponerende er, at enhver som har adgang til internettet og kan finde ud af at søge information, selv på under et minut kan finde ud af at dette er rendyrket løgn. Det var aldeles ikke "afgørende for VK-regeringen at overholde konventioner"! Tværtimod foragtede ordførere og ministre under VK-regeringen de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, og de talte åbent om bevidst at bryde dem.
Her er blot et lille udpluk af de ting, der dukker op, hvis man søger på blot to af repræsentanterne for Anders Fogh Rasmussens parti under VK-regeringen: Karsten Lauritzen, der var politisk ordfører for Venstre, og Søren Pind, der blandt andet var minister.
Jeg har søgt på deres navne (på Google. Jeg har ikke adgang til avisdatabasen sådan som journalisterne har, så jeg kan ikke gå så langt tilbage) sammen med ordet "konventioner", og det følgende er altså bare en lille del af det, der dukker op, og som tegner et mønster, der kraftigt modsiger Anders Fogh Rasmussens forsøg på historierevisionisme:
Konklusion: Danske ministre og politiske ordførere for regeringspartiet, Venstre, var fuldt bevidste om, at regeringen sandsynligvis begik konventionsbrud og det havde de ikke noget problem med. De har ved adskillige lejligheder luftet deres foragt for diverse konventioner og for menneskerettighederne generelt. Ikke bare i den sag, Birthe Rønn Hornbech nu er anklaget i, men også i mange andre sager. Det foregik både under Anders Fogh Rasmussens ledelse og under hans efterfølger.
Det var i øvrigt ikke kun Venstre, der havde et problematisk forhold til de konventioner, der skal beskytte folks rettigheder og frihed; De Konservative stillede også forslag som åbent ville krænke diverse rettighedskonventioner. VK-regeringens støtteparti, DF - et parti hvis værdier, Venstre under Anders Fogh Rasmussen selv erklærede at dele - er sågar ideologisk modstander af alle internationale konventioner og af selve tanken om menneskerettigheder.
For at sige det mildt: VK(O)-regeringens forhold til internationale konventioner var ikke ligefrem var præget af standhaftig og principfast respekt.
Det ved Anders Fogh Rasmussen. Det ved de politiske journalister også godt. Når den tidligere statsminister nu påstår, at "for os har det aldrig nogensinde været et spørgsmål" om regeringen skulle overholde internationale konventioner, så er han naturligvis fuld af løgn. Det var i høj grad noget, der blev stillet spørgsmålstegn ved!
Der er ikke noget mærkværdigt i, at en tidligere statsminister nu prøver at omskrive historien for at hvidvaske sin regeringsperiode og sit eftermæle. Det kan man nærmest sige er hans job. Men at journalister bevidst og ukritisk vælger at videregive disse løgne og bidrager til historieforfalskningen, dét er skammeligt. Deres job burde være at informere, ikke at misinformere.
