Spørgsmålet er, om »den ny og bedre indfasning af dagpengereformen« er den delsejr, som især Enhedslisten proklamerer; eller om der er tale om en Pyrrhussejr, som risikerer at svække den vindende part?

Som bekendt er der tale om en ny indfasning, men ikke om ændringer af selve reformen. Det betyder, at regeringsudspillet fokuserer på de op mod 30.000, som står til at falde ud i år. Dermed modsvarer udspillet især Enhedslistens angreb på regeringen og de mange ledsagende portrætter og historier fra det virkelige liv, som har illustreret de akutte problemer.

Omvendt adresserer regeringens udspil ikke de generelle og fremtidige konsekvenser, som dagpengereformen får. Men det var som nævnt heller ikke det centrale i Enhedslistens kritik.

Regeringens initiativ har gjort, at Enhedslisten er fanget af sin egen retorik uden mulighed for at erstatte den af et generelt forsvar for en forbedring af dagpengeordningen. Partiet har sat alt ind på en løsning på de akutte problemer, derfor må det i realiteten også acceptere regeringens udspil - med eventuelle finjusteringer.

Hvad bør Enhedslisten og vi andre lære af forløbet? For det første at reelle forbedringer kun kan bygges på aktiv folkelig opbakning.

Enhedslistens folketingsgruppe kan ikke substituere en folkelig bevægelse, hvorfor deltagelse i opbygningen af en sådan i virkeligheden må være folketingsgruppens fornemste opgave. Ellers vil man gang på gang ende i en situation som denne.

For det andet at reformer skal styrke lønmodtagernes strategiske position;  ændringer af dagpengeordningen er vigtig ikke alene af hensyn til de enkelte, som bliver ramt, men især fordi den faglige styrke på arbejdspladserne er afhængig af graden af kompensation ved arbejdsløshed.

Jo lavere kompensation desto mere villige bliver arbejdsløse til at tage et hvilket som helst job, og desto større pres lægges der på løn og arbejdsforhold.

Det er værd at bemærke, at regeringens oplæg fører en uddannelsesydelse videre over i en ’arbejdsmarkedsydelse’.

Medlemmerne af a-kasserne opdeles dermed (permanent) i to grupper: dagpengemodtagere og modtagere af arbejdsmarkedsydelse.

Den første gruppe får et højere ydelsesniveau og har flere rettigheder. Den anden gruppe får et lavere ydelsesniveau, færre rettigheder og samtidig flere pligter, idet der »indføres ret og pligt til aktivering i forlængelsesperioden primært gennem brug af nyttejob og anden virksomhedsrettet indsats.«

Med udspillet kridter regeringen dermed banen op for Carsten Koch-udvalget, som til årsskiftet skal komme med idéer til »en fremtidssikring af dagpengesystemet.« Opdelingen af a-kassemedlemmerne i to grupper tegner et billede af det, udvalget vil nå frem til.

Regeringen siger da også i oplægget, at udvalgets forslag til ændringer ikke må indebære »højere strukturel ledighed, lavere strukturel beskæftigelse eller svækkelse af de strukturelle offentlige finanser.«

På dansk betyder det ikke mindst, at den økonomiske kompensation for de langtidsledige skal ligge på et lavere niveau. Med udgangspunkt i regeringens oplæg kan man derfor forestille sig en udvalgsrapport, som anbefaler en endnu kortere dagpengeperiode med en forlængelse i form af den nu introducerede arbejdsmarkedsydelse.

Om regeringens nye udspil er en sejr for Enhedslisten er i så fald noget usikker.

Måske en Pyrrhussejr?

Klaus Krogsbæk er medlem af redaktionen for internettidsskriftet Kritisk Debat og Socialdemokratiet.