Der opstod tirsdag den 8. april tumult i Kastrup Lufthavn, da blev fem afghanske asylansøgere skulle udvises til deres hjemland.
En af asylansøgerne satte sig så voldsomt til modværge, at politiet helt måtte opgive, at sætte ham på flyet mens en anden slog hovedet hårdt mod en stol, hvilket førte til blod fra næse og mund.
Optrinnet fik de tilstedeværende betjente til at lægge afghanerne i håndjern og plastikstrips, hvilket fik passagererne i flyvet til at blande sig.
Udvisningen blev midlertiddigt udsat på grund af situationen, men fire af de fem mænd er nu ifølge aktivistnetværket Asylret landet i Kabul.
Udover asylansøgernes egen protest, var der tre aktivister fra ’Her er plads’-bevægelsen tilstede for at vise deres modstand mod hvad de opfatter som en umenneskelig behandling af asylansøgerne, som de frygte vil blive forfulgt i Afghanistan.
Aktivisterne klatrede op i loftgangen over indtjekningsdisken til Turkish Airline i terminal 2 for at informere passagerne om at der skulle foregå tvangsudvisninger af flere personer på det fly de skulle med.
Den højlydte aktion kom bag på lufthavnen, som nu vil undersøge hvordan den kunne lade sig gøre.
– Hvordan det lykkedes dem at komme der op, kender vi ikke til, sagde kommunikationsrådgiver i Københavns Lufthavn Anne Munck Mikkelsen til Sydsvenskan.
Aktivisterne opfordrer til at boykot af Turkish Arlines, da de mener, at firmaet har et »etisk ansvar« for konsekvenserne af udvisning af mennesker til det krigshærgede Afghanistan.
Læs artiklen »Protester på Kastrup« hos Sydsvenskan.
Læs mere på Asylrets facebookprofil.
Læs artiklen »Tumult i Kastrup under tvangsudvisning« hos Modkraft.
Læs artiklen »Asylaktivister vil stoppe massedeportation« hos Modkraft.