– Hvorfor trækker den danske venstrefløj ikke støtten til regeringen? spørger Dimitris Tsekeris pludselig Modkrafts journalist mod slutningen af et interview om det græske venstrefløjsparti Syriza.

- Den danske regering fører jo nyliberal politik, blot i et langsommere tempo end en borgerlig. Hvorfor opbygger venstrefløjen ikke sit eget alternativ til neoliberalismen? spørger han.

Omvendingen af roller mellem interviewede og interviewende er ikke tilfældig. Den kommer efter en snak om det græske venstrefløjsparti Syriza, der i løbet af knap fire år har forvandlet sig fra en alliance af radikale venstrefløjspartier med 4-5 procents opbakning ved parlamentsvalg til det største græske oppositionsparti med regeringsmagten inden for rækkevidde.

Modkraft har egentlig sat de to grækere Dimitris Tsekeris og Giannis Margaris i stævne for at høre, hvorfor de har været med til at danne en dansk afdeling af det græske venstrefløjsparti - men diskussionen drejes meget hurtigt over til at handle om venstrefløjens udvikling i Grækenland.

Erfaringen med det græske socialdemokrati PASOK's katastrofale parlamentariske udvikling og tab af troværdighed i den græske befolkning spiller en afgørende ideologisk rolle for udviklingen af Syriza, fortæller de to venstrefløjsfolk.

– Den græske venstrefløj har historisk set altid diskuteret, hvordan man skulle forholde sig til PASOK som dominerende kraft i arbejderbevægelsen. Men med PASOK's sammenbrud er alle spørgsmål blevet genrejst på en ny måde. Nu handler diskussionerne først og fremmest om, hvad vi selv vil, siger Dimitris Tsekeris.

Og den erfaring kan meget vel blive aktuel i Danmark, pointerer han.

Det er Giannis Margaris enig i:

– Det er nødvendigt at diskutere erfaringerne fra Grækenland i hele Europa - først og fremmest fordi den krisepolitik, som Grækenland lige nu udsættes for, vil blive model for det, der komme til at ske i resten af Europa. Derfor er det nødvendigt at udbrede viden om den græske udvikling, men også om den græske venstrefløjs diskussioner, siger han.

Syriza i Danmark - og Europa og USA

Før diskussionen er nået så vidt, har Giannis Margaris og Dimitris Tsekeris fortalt, at initiativet til at danne en dansk afdeling af Syriza blev taget i efteråret 2012, da partiets formand, Alexander Tsipras, skulle have besøgt Danmark. Besøget blev i sidste øjeblik aflyst, men en dansk afdeling af Syriza blev dannet.

Den danske afdeling samler omkring 30-40 medlemmer og sympatisører til dets møder, fortæller Giannis Margaris og Dimitris Tsekeris.

Syriza har tidligere stiftet afdelinger i flere europæiske storbyer - og i New York, USA. Syrizas afdeling i Danmark er en national sektion med de fleste medlemmer bosat i Københavns-området, men også enkelte medlemmer på Fyn og i Jylland.

– Det har været vigtigt for Syriza at opbygge afdelinger i udlandet, fordi mange grækere siden krisens gennembrud er udvandret, fortæller Giannis Margaris.

– Ikke kun for at opretholde kontakten til de græske eksilsamfund, men også for opbygge alliancer med venstrekræfter i udlandet. Lokalafdelinger af Syriza kan sikre kontakt med politiske partier, fagforeninger og sociale bevægelser - og dermed danne bund for støtte til den græske venstrefløj og de sociale  bevægelser, siger han.

Forberedelse til regeringsskift

I har valgt at kaste kræfter i en partiafdeling i stedet for et støttearbejde til de sociale bevægelser. Hvorfor det?

– Det er en vigtig forberedelse til en situation, hvor Syriza kan overtage regeringsmagten i Grækenland. Syriza må her forventes at blive angrebet fra flere sider - og international støtte, forståelse og pres bliver helt afgørende nødvendigt, også gennem aktioner og demonstrationer på gaderne, siger Dimitris Tsekeris.

Er der en modsætning mellem at støtte bevægelser og Syriza?

– Nej. Syrizas politiske udvikling er snævert forbundet med de sociale bevægelsers udvikling - og partiets medlemmer deltager i de sociale kampe. Det er netop et særkende for Syriza, at det fuldt ud anerkender de sociale bevægelsers autonomi og selvstændighed - at det ikke vil kontrollere dem. Det er et kernepunkt for Syriza. Men massebevægelsen i Grækenland kan kun udvikle sig kvalitativt, hvis der kommer en venstreregering, der støtter den. Og omvendt: En venstreregering vil kun kunne overleve, hvis den bliver en forlængelse af massebevægelsen, siger Giannis Margaris.

– Syriza har gjort op med den kommunistiske dogmatik, hvor man instrumentaliserer bevægelserne, ikke mindst fagbevægelsen, til et partiredskab. Syriza mener, bevægelserne har en berettigelse i sig selv. Og vi mener, at vi - også som parti – lærer meget ved at være en del af bevægelserne, tilføjer Dimitris Tsekeris.

 – Det har netop været et nøgleelement i udviklingen af Syriza at være tilstede i de massebevægelser, der har kunnet samle over 600.000 mennesker til demonstrationerne på torve og gader. Den massive mobilisering har fået mange andre end traditionelle venstrefløjsaktivister til at blive politisk aktive. Det er meget vigtigt, at vi ikke blot forsøger at pådutte de folk vores holdninger, men at vi skaber et rum, hvor vi også kan lære af deres erfaringer, siger Giannis Margaris.

– Syrizas magtbase er grundlæggende funderet i aktiviteterne i de folkelige organisationer og boligområder, hvor man reagerer imod krisen med solidariske initiativer, siger Dimitris Tsekeris

Han henviser dels til de selvorganiserede såkaldte »socialcentre«, hvor der organiseres juridisk hjælp, madforsyning, børnepasning, kulturaktiviteter og sundhedshjælp til kriseramte grækere og immigranter, dels til organiseringen af såkaldte »tidsbanker«, hvor der udveksles tjenesteydelser uden om markedsøkonomien, og dels til de strejker, besættelser og arbejdskampe, der forsvarer job, lønninger og arbejdsforhold.

Læs også artiklen »Social brandslukning mod kapitalflugt« på Modkraft

Fra koalition til parti

Syriza er oprindeligt opstået som en alliance mellem flere forskellige venstrefløjstendenser, men i løbet af foråret 2012 besluttede alliancen at forvandle sig til et egentligt medlemsparti.

I december holdt Syriza en kongres, hvor det blev besluttet at lade navnet Syriza (en forkortelse for Synaspismós Rizospastikís Aristerás - Koalitionen for det radikale venstre) få tilføjelsen Enotikó Koinonikó Métopo - Den forenede sociale front, almindeligvis forkortet Syriza USF på engelsk.

Kongressen besluttede desuden at lave en kongres i foråret 2013, der endeligt omformer organisationen fra en koalition til et medlemsparti.

– Forandringen af Syriza fra en alliance til et parti med et medlemsdemokrati har været en besværlig proces, fortæller Dimitris Tsekeris.

– Ikke kun fordi der har været mange forskellige tendenser, der har skullet enes og danne fælles kultur, men også fordi det har skullet udvikles samtidig med et voldsomt medlemsboom. Det har været vigtigt at inddrage nye og lade dem blive en del af processen, siger han.

– Det har selvfølgelig været vigtigt at betone nødvendighed af enhed trods forskelligehed. Men kamp mellem tendenser er sundt - det afgørende er, at uenigheder bliver afklaret gennem demokratiske principper, tilføjer Giannis Margaris.

»Tag chancen«

Risikerer uenigheder ikke at eksplodere, hvis Syriza pludselig står med regeringsmagten - og uenighederne pludselig har afgørende konsekvenser?

– Jo, det er klart, men presset på regeringen vil også være så stort, at det nødvendiggør enhed. Det er bliver ikke let  - og der vil helt sikkert være flere tilgange til, hvordan politikken skal udmøntes. Derfor er det også vigtigt allerede nu at forberede sig, stille spørgsmålene om, hvordan man involverer bevægelserne - altså at forberede sig selv og sine allierede på den næste fase, siger Giannis Margaris.

– Det kan man ikke gøre på alle områder. Man skal være villig til at tage chancer. Vi har måtte finde nye måder at diskutere på. Alle spørgsmål må kunne genåbnes - ikke fordi vi kommer ude fra rummet, men fordi vi kommer til at stå i en helt ny situation, hvor helt nye erfaringer skal inddrages og handles på. Det kræver, at man er villig til at tage chancer - det har mange grækere allerede vist, at man er villige til ved at vælge de gamle partier fra og tilvælge det »kaos«, som Syriza beskyldes for at repræsentere. Den chance vil vi også turde tage.

Læs også artiklen »Syriza vil forandre hele Europa« på Modkraft