Onsdag d. 13 marts frigav det kurdiske arbejderparti PKK otte tilfangetagne embedsmænd og soldater. Formålet er at forberede en fredsaftale mellem PKK og den tyrkiske stat.
Abdullah Öcalan er leder af det kurdiske arbejderparti PKK. Öcalan har siden 1999 siddet fanget på den tyrkiske fængselsø Imrali, og han har af de tyrkiske myndigheder været forsøgt afskåret for politisk indflydelse og omverdenen generelt.
Derfor var det noget af et chok, da det kom frem, at det tyrkiske regeringsparti, AKP, i skjul havde gennemført de indledende øvelser til en kommende fredsproces.
Nyheden kom frem d. 28. december 2012 og blev startskuddet til, hvad mange i Tyrkiet håber på: en fredelig afslutning på den snart 40 år lange borgerkrig mellem kurderne og den tyrkiske stat. En borgerkrig, hvis strid altid har været anerkendelse af den store kurdiske befolkningsgruppes rettigheder.
Som konsekvens af dialogen mellem Öcalan og regeringspartiet AKP blev en fangeudlevering den 13. marts det første reelle skridt i fredsprocessen. Det næste skridt er, at Öcalan d. 21. marts – i anledning af det kurdiske nytår, forventes at erklære ensidig våbenhvile.
Modsat forventes det, at AKP dernæst vil lempe Tyrkiets såkaldte antiterrorlov, så den flugter mere med den mildere europæiske.
Det vil føre til frigivelse af store dele af de op mod 10.000 politiske fanger, som sidder i tyrkiske fængsler – primært for pro-kurdiske aktiviteter.
Fredsprocessen er dog sårbar. Så sent som d. 9. januar i år blev fredsprocessen forsøgt stoppet, da tre kurdiske aktivister blev likvideret i Paris. Dengang lykkedes det dog at holde styr på tropperne, og den officielle holdning fra kurdisk side var, at likvideringerne ikke måtte gå i vejen for fredsprocessen.
Læs også "PKK-grundlægger henrettet i Paris".
Læs også "Tyrkisk påstand om internt kurdisk opgør".
Læs også "Kurdere frygter skrøbelig fredsproces".
For den anden part af konflikten - Recep Erdogan, AKP's leder og Tyrkiets præsident - er det et spørgsmål, om han kan holde den stigende opposition i partiet i ro. Han har løbet en kæmpe politisk risiko ved pludseligt at anerkende Öcalan som samarbejdspartner, og det er jo ikke kun kurdere, der er ofre i denne krig.
Tusindvis af tyrkiske soldater er blevet dræbt i den langvarige konflikt. Kan deres familier leve med, at der gives eksil til PKK-soldaterne i bjergene – et krav, som utvivlsomt skal opfyldes før eller siden, hvis PKK skal lægge våbnene fra sig.
PKK kæmpede op til 1999 for en selvstændig kurdisk stat, men har sidenhen sadlet om. Fokus er nu primært på en ændring af landets forfatning, nedsættelse af parlamentets høje spærregrænse på 10 % og bl.a. ligestilling af det kurdiske og det tyrkiske sprog i f.eks. undervisningssystemet.
Ingen regner med, at alle disse krav vil blive opfyldt i forbindelse med fredsprocessen, men noget skal der på bordet, før PKK kan lægge Kalashnikov'erne på hylden og vandre ned fra bjergene.
Som PKK’s talsmand udtrykte det i forbindelse med fangeoverdragelsen:
- Grunden til, at vi er her i dag, er det faktum, at det kurdiske problem stadig ikke er blevet løst.
Læs også analysen "Tyrkisk fredaftale med PKK på vej?".
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96