Debatten om diskrimination i nattelivet er endnu engang blusset voldsomt op og der er ingen mangel på politikere der vil gøre noget. Lars Aslan fra Socialdemokratiet vil fratage bevillingen ved ”dokumenteret diskrimination”, men før domstolene har dømt – det må siges at være en interessant nypraksis i dansk ret – normalt er et kriminelt forhold ikke ”dokumenteret” før domstolene har dømt…
Anna Mee Allerslev, har angiveligt længe ville fratage ”dømte diskoteker bevillingen…. Sender brev igen til erhvervsministeren” (Facebook 11.3.2013).
Begge udfald er deprimerende læsning. Deprimerende fordi de undervurdere problemet, ikke forholder sig til substansen og begge dækker over en skræmmende uvidenhed på området. Problemerne på området er omfattende, men løses ikke ligegyldig populisme eller ved breve til en minister der ikke har ansvaret for den relevante håndhævelse på området.
(i) Problemet starter med at vi har en mængde spørgerskemaundersøgelser der viser at der er et omfattende problem med diskrimination i nattelivet, men ikke særligt mange politianmeldelser. I København er det politiets specialpatrulje der har kompetencen til at håndtere disse sager, problemet er at de er for få, mangler ressourcer og ofte inddrages til anden tjeneste – det er altså et spørgsmål om ressourcer og prioritering. Fordi når sagerne ender ved den ”normale” gadebetjent, ender sagerne tit med at blive mangelfuldt registret fordi det simpelthen ikke er en del af deres rutine eller uddannelse at håndtere.
(ii) Vi har næsten ingen domme på området og de er stort set alle begrænset til dørmænd. Anna Mee skulle hellere tage og skrive til Justitsminister Morten Bødskov og bede ham om, at kigge på muligheden for at lempe bevisbyrden i diskriminationssager, samt pålægge et objektivt arbejdsgiveransvar for dørmændenes handlinger – det ville sikre at ejeren var tvunget til at være ansvarlig for sine ansattes ulovlige handlinger i arbejdstiden.
(iii) Mange dørmænd og bevillingshavere har ikke nødvendigvis hverken uddannelses eller kompetencer til at løse de konflikter de møder i nattelivet – derfor bør vi udvide den eksisterende mærkningsordning, under Sikker By, der sikrer at dørmænd og ejeren er bedre uddannet til at klare udfordringerne i nattelivet.
(iv) Problemerne i nattelivet hænger tit sammen, de steder der har mange naboklager har tit også mange af denne type sager – Center for miljø, der foretager støjkontrol kører hver weekend i nattelivet, men de mangler ressourcer og deres samarbejde med politiet handler mere om personrelationer end om formelle samarbejder.
Derfor smartere lovgivning, anderledes prioritering af politiressourcer, flere anmeldelser, flere ressourcer til center for miljø og mindre politikere populisme.
Men alle disse ting burde være kendt stof for inklusionsborgmesteren og socialordføreren og det er derfor svært, at se deres opråb som andet end pinlig valgkamp på bekostning af dem der bliver afvist i døren.
Jeg håber at Radikale og Socialdemokratiet, når valgkampen er overstået, vil være med til at lave reelle løsninger på diskriminationen i Københavns natteliv, desværre virker det ikke til, at de er klar til at diskutere realpolitik før efter kommunalvalget.