Tyrkiet afviser stadig krav – trods fred
Den kurdiske paraply organisation – FEY-KURD – står bag sultestrejken i protest mod den nye tyrkiske regering og deres behandling af Abdullah Öcalan. Han er leder af det kurdiske arbejderparti PKK, som nu hedder KADEK. FEY- KURDs talsmand siger, at der ikke er sluppet noget ud fra Ocalans celle på fængselsøen Imrali siden den 15. november.
Siden Premier minister Abdullah Guls regering trådte til i Tyrkiet i starten af november sidste år, har Öcalan ikke kunnet få besøg - hverken af hans advokater eller den nærmeste familie
– Vi går i sultestrejke for Öcalan, fordi hans skæbne er afgørende for tyrkiske kurdere og freden i Tyrkiet, siger FEY-KURD i en pressemeddelelse.
De fremhæver, at det var Öcalan, der fik kurderne i Tyrkiet til at indstille den væbnede kamp i 1999, men at Tyrkiet stadigvæk lukker øjnene for kurdernes demokratiske krav, selvom de nu ikke bruger våben for at nå deres mål.
Venter nye tragedier under krigen
Repræsentanterne for FEY-KURD siger, at Tyrkiet har fået grønt lys af USA til at besætte Irakisk-Kurdistan, og dermed i de danske kurderes øjne, at indlede en ny konflikt med kurderne. De mener, at det vil fører til nye tragedier i Mellemøsten.
Kurdernes repræsentanter udtaler, at kurderne i Irak ønsker en fredelig løsning på krisen i Irak, og er indstillet på at støtte en føderal opbygning af Irak.
De ønsker med sultestrjken også at opfordre danskere at »støtte kurderne i dene svære periode og vær opmærlsomme på udviklingen i regionen«.
Af Bjørn Jensen/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96