Begrædelig mur

Den vil få Berlinmuren til at ligne en havemur, når den en gang er færdig. Den vil komme til at stå som et monument over en fejlslagen Israelsk sikkerhedspolitik og den vil blive et symbol på uretfærdighed overalt I verden. Dette vel at mærke, hvis muren nogen sinde bliver bygget færdig.

Denne holdning er fremherskende I ISM , International Solidarity Movement, den organisation, som koordinerer de internationale fredsvagters indsats i de besatte områder i Palæstina.

ISM er bygget op så folk kan udføre solidaritetsarbejde for det Palæstinensiske folk også i kortere perioder, som f.eks. en ferie. Arbejdet består først og fremmest I at beskytte og at observere og berette.

Dhaba

Jens Meincke, der har valgt at afholde sin 3 ugers ferie som fredsvagt fortæller fra Vestbredden:

»Jeg har været stationeret I en lille by ved navn Ras Atiya nær Qalqiliya ved den grønne linie midte. Vores lille femmandsgruppe blev I en landsby Dhaba nærved vidne til, hvordan arbejdes med muren udføres. Landsbyens beboere får I forvejen at vide at nu bliver ca. Halvdelen af deres huse revet ned, og deres olivenlunde ødelagt Muren der er planlagt til at være 350 km lang er nu nået til dem. Der er ikke tale om ekspropiering med deraf følgende erstatning. Der er tale om annektering, ja, jeg vil kalde det tyveri.

Forleden oprandt dagen, hvor maskinerne var nået frem til Dhabas jorder. Palæstinensik jord, dyrket af Palæstinensere gennem århundreder. Maskiner, sikkerhedsfolk, militær og entrepenørenes folk konfronteret med landsbyens beboere og vores lille gruppe internationale sympatisører...

Modstanden var åbenbart uventet for militærfolkene, og de var synligt utilfredse med international overvågning, var aggressive og truede på et tidspunkt med tåregas.

Uacceptabel accept

Landsbyens borgmester mødtes med murprojektets lokale chef, og han blev tilbudt et kompromis: Man ville føre muren uden om husene, så de blev sparet. Sådan set udmærket. Blot kom muren til at gå forbi landsbyen, således at denne landsby, der I århundreder har været Palæstinensisk for fremtiden skal være israelsk.

Den stakkels borgmester accepterede, vel vidende at et nej til forslaget kunne medføre, at det oprindelige værre forslag kunne blive gennemført, og at landsbyens beboerere med eller uden støtte fra de få internationale fredsvagter ikke ville kunne stoppe murens fremmarch.

Hans frustration var forståelig. Han havde ved et møde med os fra ISM aftenen forinden givet udtryk for en vis optimisme. Han var blevet lovet både udsættelse og en lang gunstige linieføring af muren. En ringe trøst, at løftebrud som dette fra Israelsk side er en helt almindlig forteelse.

God jødisk dreng

Det var et gribende syn, da maskiner gik I gang med at trække deres spor igennem det nænsomt dyrkede landskab. Et oliventræ vokser langsomt og kræver megen pleje. I dette bjergområde er jorden sparsom, selvom den frugtbar, og jordejerne kalder træerne for deres børn. Et efter et blev disse trær nu ryddet af vejen for at bane vej for den forhadte mur, mens landsbyens beboere hjælpeløse så til -nogle med forstenede, nogle med opgivende miner, andre grædende.

Blandt de internationale fredsvagter var en ung jødisk mand var New York, der græd stille: »Jeg er vokset op som en god jødisk dreng og har altid hørt om uretfærdigheder begået mod os jøder, og nu ser jeg mit eget folk I undertrykkerens rolle«.

Ødelæggelse trods løfter

Soldater og sikkerhedsfolk holdt hele tiden folk på afstand og prøvede også forgæves at forhindre os I at fotografere, truede med at knuse kameraer og løj om vores rettigheder.

Vi prøvede på vores side at få vejfolkene til at behandle oliventrærne så nænsomt,at ville kunne genplantes, men som en landsbybeboer desillusioneret sagde: »Alt hvad der kan beplantes her i bjergene er allerede beplantet. Hvor skal vi plante disse trær?«.

Problemet var til at overse: Til trods for afgivne løfter blev næsten alle træer ødelagt. Dette var træer der var op til hundrede år gamle, dobbelt så gamle som staten Israel! Som en engelsktalende landejer sørgmodigt forklarede mig: »Vi har med håndkraft vandet disse planter I hele deres liv«.

Det var et sørgeligt syn, da maskiner og soldater trak sig tilbage ud på eftermiddagen og efterlod en betragtelig del af landsbyens jorde ødelagt.

Skole i skudlinjen

Et andet sted hvor forberedelserne til muren præger lokalsamfundet, er byen hvor jeg bor sammen med tre andre internationale. Byens skole, som har 350 elever, ligger I byens udkant og muren skal bygges så der fra skolen kun er 20 meters afstand. Skolen er I fare for at blive ødelagt eller beskadiget.

Skolens rektor er dybt bekymret for hvad det vil ske, når den engang står færdig: Mange elever fra nabolandsbyen vil slet ikke kunne komme I skole. Han forventer store dele af undervisningen ødelægges fordi muren kraftigt vil påvirke elevernes koncentrationsevne. Især er han bange for, at ældre elever vil lade sig provokere, komme i konflikt med murens israelske militær og måske blive skudt. En frygt der ikke er grebet ud af den blå luft, men som bygger på erfaring.

Byrådet holder jævnligt åbne, men dårligt besøgte møder om situationen. Borgernes opgivende holdning har udgangspunkt I de utallige nederlag, der skyldes Israelernes hæmningsløse magtanvendelse. Som en fader udtrykte det: »Vi ønsker at beholde vores skole, og at den skal være velfungerende, men vi kan ikke gøre noget. Vi vil ikke ha at nogen fra byen blir skudt og dræbt«.

Med andre ord: Skoleforhold I de besatte palæstinensiske områder er blevet et spørgsmål om liv og død.

Tryk avler modtryk

Forklaringen på stort set alle overgreb er sikkerhed. Som en fredsvagt udtrykte det: »Midler og fremgangsmåder leder igen tanken hen på tyske metoder under anden verdenskrig. Modstandsfolk skyder et par tyskere, - den tyske hær skyder en landsbys civile befolknings voksne mænd!«.

Personligt synes jeg ikke det kan undskyldes, når en selvmordsbombers handling kræver uskyldige ofrer, men der er forklaringer. Ingen skal tro, at religiøs fanatisme og morderisk koldblodighed er det, der får unge mænd til at ofre deres liv.

Tryk avler modtryk og undertrykkelse modstand. Ingen mur kan stoppe dette. Løsninger kommer ikke uden ægte vilje til fred. Denne vilje har jeg fundet hos Palæstinenserne. Til gengæld ligner ting, som jeg selv har set her I fortvivlende grad noget, jeg kun kan finde et ord for:

Statsterrorisme!« slutter Jens Meincke.

350 kilometer sikkerhed

Nogle få fakta om muren: 350 km lang. 8 meter høj. Udover muren vil der komme grøfter, elektriske hegn, overvågningsudstyr og vagttårne, som man kender det fra fangelejre.

Der er allerede nu store tab af palæstinensisk eget landbrugsjord, hvor der nu vokser især oliven og citrusfrugter. Brønde ødelægges, huse beboet af Palæstinensere bliver revet ned, ja selv moskeer. Murens øgenavn? Apartheidmuren!

Af Palæstina Fredsvagter, info@palestinafredsvagter.dk