Hvis din universitetsuddannelse er normeret til fem år, skal der også kun være SU i fem år. Det ekstra års SU – som i den offentlige debat gerne italesættes som ”fjumreår” – skal i stedet være et lån, som skal betales tilbage efter endt uddannelse.

Det har regeringen nu lagt op til. Nogle studerende (en temmelig stor andel) udviser stort samfundssind og erklærer sig enig i, at Danmark jo befinder sig i en økonomisk krise, og fjumreåret naturligvis kan diskuteres. For hvem kan være for et fjumreår? Det lyder jo både ufokuseret, sjusket, barnligt og umodent.

Men hvad nu, hvis det slet ikke giver mening at tale om fjumreår? Hvad nu, hvis det slet ikke findes? Måske er det som foråret, der aldrig kom - det fortabte fjumreår…

I mange tilfælde kan forlænget studietid begrundes med manglende dispensationer, familieforøgelse, sygdom, erhvervs- og kompetencegivende studiejob.
Det er sådan, jeg selv husker det som universitetsstuderende ”tilbage i 00’erne.”  Jeg nåede både at få mit første barn og mit første halv-årige job, inden jeg blev kandidat.

På flere universitetsfag er halvårlige semestre blevet til 12 ugers undervisning. Det er klart, at man skal forvente en høj grad af selvstudium på en videregående uddannelse.

Som folketingskandidat for SF håber jeg på, at regeringen ikke stirrer sig blind på fjumreår, men i stedet vil se på muligheder for at udbyde sommerkurser - så man i højere grad udnytter kalenderåret, og ad den vej får de unge hurtigere gennem studierne.

Som studerende husker jeg de lange sommerferier (hvor jeg rejste, arbejdede og plejede det sociale liv). Det var da meget rart. Men havde der været udbudt kompetencegivende kurser, tror jeg, at jeg havde taget i mod tilbudet.

I dag bliver der allerede udbudt sommerkurser på en del universiteter. Men kurserne er - i de fleste tilfælde - tilegnet udenlandske studerende.

Jeg håber, at regeringen vil satse på en reform, hvor kalenderåret udnyttes bedre. En reform, som samtidig får gjort op med det næsten utilgiveligt høje frafald, nogle studier lider under.

Langt de fleste unge, som vælger en universitetsuddannelse, har så stort et samfundssind, at de ønsker at vælge den rigtige uddannelse i første hug.

Og langt de fleste studerende har et så stort karrierefokus, at de faktisk er meget optaget af (så hurtigt som muligt) at bruge den faglighed og de kompetencer, de erhverver sig på universitetet ude i den pulserende virkelighed.

Anne-Mette Wehmüller er cand.mag. i Europastudier, Centerleder ved Miljøpunkt Indre by-Christianshavn, medlem af Europanævnet samt folketingskandidat for SF i Storkreds København.