For nogle år siden, blev jeg ansat i Københavns kommune, primært for at bygge et projekt omkring fritidsjob. Projektet var oprettet fordi en driftig embedsmand, havde opgjort antallet af unge under 18, der var i arbejde for Københavns kommune.
Det gjorde man efter mindst 10 år med københavnske politikere der havde skældt ud på private virksomheder. Virksomhederne skulle tage et socialt ansvar, og introducere de unge til arbejdsmarkedet.
Man havde bare lige glemt at kigge ind af. Kun mindre end 10(!) unge under 18 var ansat i Københavns kommune (dog undtaget Københavns biblioteker) ud af +40.000 medarbejdere.
Og det var ikke nemt at overbevise forvaltningerne om, at det var en god ide at ansætte de unge. Eksempelvis havde Socialforvaltningen mange unge de mente kunne bruge et fritidsjob, men de nægtede selv at ansætte nogen. Det måtte nogle andre tage sig af.
Denne fralæggen sig ansvar, er desværre symptomatisk for mange af Københavns kommunes arbejdspladser og Københavns Kommunes leverandører.
Hvordan kan vi gang på gang være forargede over eks. Pihl & Søn, som guderne skal vide er nogle banditter, når vi gang på gang tillader at leverandører (og sågar kommunen selv) sjofler love, regler og almen etik?
Vi er som socialister nødt til at begynde at stille reelle krav til virksomheder. Vi er nødt til at turde kontraktstyre benhårdt. Og vi kan sagtens gøre op med dårligt arbejdsmiljø, manglende arbejdstilladelser, overdreven forurening og løndumping uden at komme i konflikt med nogle EU regler.
Vi behøver ikke engang, at lave lovgivningen om.
Københavns kommune, kunne gøre mange af tingene i morgen:
Kræve Id-kort på alle kommunale byggepladser,
Ansætte egne arbejdsmiljø konsulenter der følger op hvis arbejdstilsynet ikke har tid,
Og give fagforeningerne adgang til byggepladserne samt til at se lønsedler.
Det og mange, mange andre tiltag kunne vi gøre i morgen. Det kræver ikke avanceret lovgivning, eller at drøfte en masse enkeltsager i diverse bestyrelser, det kræver blot at de ansvarlige politikere beslutter sig for at gøre det!
Hvis vi vil kræve at private virksomheder er mønsterbrydere, så er vi nødt til at starte med fællesskabets virksomheder!
I øvrigt, hvis det interessere nogle, så endte ”fritidsjobindsatsen”, med at blive en succes og man kan læse afrapporteringen her.