Da Fernanda Milan søgte om asyl som forfulgt trans-menneskerets aktvist fra Guatamala, blev sagen først påtegnet : åbenbar grundløs.
Siden har det vist sig at denne påtegning var "åbenbar grundløs" og på skammelig vis udstille en massiv uvidenhed om det, man udtalte sig om.
De, der har fulgt lidt med, fx her, eller på Save Fernanda Milan og T-Refugee på facebook, men osse i Politikens fremragende artikler, ved nu at der foregår ufatteligt grove overgreb mod transkønnede i f.x Guatamala - alene i år er 17 blevet dræbt. Disse dræb udføres delvis af politiet - "social renselse" kalder de det - og disse forbrydere i uniform går fri ved et korrupt retsvæsen.
Nu har de danske myndigheder - endelig - taget ved lære :)
Køn og seksualitet anerkendes nu som muligt asylmotiv. Det har Flygtningenævnet slået fast efter en henvendelse fra LGBT Danmarks retspolitiske talsperson, Søren Laursen.
T-Refugee Project opfatter Flygtningenævnets brev som et udtryk for, at asylpraksis nu ændres i forhold til blandt andet transkønnede og homoseksuelle asylansøgere, de såkaldte LGBTIQ-flygtninge (Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, Intersex, Queer).
En principiel sejr
Ændringen af Flygtningenævnets asylpraksis er en vigtig principiel sejr i T-Refugee Projects optik, og med ændringen er der ifølge gruppen ingen vej uden om at give transkønnede flygtninge asyl.
Stine Larsen fra asylgruppen T-Refugee Project forklarer:
“Jeg opfatter det som en principiel sejr, at Flygtningenævnet nu mener, at køn og seksualitet kan spille en rolle i en asylsag. Men vi er ikke i mål endnu. Vi jubler tøvende, afventende. Vi mangler stadig at se nogle konkrete afgørelser, der kommer transkønnede asylansøgere til gode. Hvis brevet fra Flygtningenævnet skal være mere end pæne ord, skal transkønnede asylansøgere fra lande der ikke beskytter dem mod vold og drab selvfølgelig have asyl.”
Konkret og individuel fare
Ifølge T-Refugee Project er hensigtserklæringen en klar forbedring set i forhold til den generelle kamp for rettigheder. I praksis betyder ændringen nemlig, at blandt andet transkønnede asylansøgere kan anerkendes som tilhørende en særlig social gruppe. Dermed kan de opnå asyl med konventionsstatus, hvis de får overbevist Flygtningenævnet om, at de er i konkret og individuel fare på grund af deres kønsidentitet.
Phoebus Papanikolaou, der ligesom Stine Larsen er aktiv i T-Refugee Project, udtaler:
“Det er afgørende, at der lægges handling bag de pæne ord og gives asyl i konkrete sager. Flygtninges konventionsstatus er ikke sikret med den seneste udmelding fra Flygtningenævnet, selvom det tegner sig i den rigtige retning; det vil jo være absurd ud over alle grænser, hvis praksisændringen kun endte med at pynte på papiret, den stod skrevet på. Det ville jo svare til at holde gode miner til slet spil, hvilket forhåbentligt ligger langt under lavmålet for, hvad Flygtningenævnet kan tilllade sig,” siger Phoebus Papanikolaou.
Stine Larsen mener, at det er positivt, at Flygtningenævnet nu antyder en kursændring i forhold til køn og seksualitet:
“Endelig sker der noget. LGBT Danmark har i mange år forsøgt at få Flygtningenævnet til at ændre praksis, ligesom vi har haft ændringen som et af vores hovedkrav siden vi startede T-Refugee Project i september. Selvfølgelig skal køn og seksualitet medtænkes, når det afgøres, hvem der kan opfattes som tilhørende en social gruppe og dermed få mulighed for asyl med konventionsstaus.”
En sejr for dansk aktivisme
Udmeldingen fra Flygtningenævnet er udover at være en sejr for transkønnede flygtninge også en sejr for aktivismen i Danmark.
Stine Larsen udtaler:
“Jeg tror ikke, at Flygtningenævnet havde ændret praksis, hvis hverken Søren Laursen, anerkendte forskere eller andre grupper og enkeltpersoner havde argumenteret for asyl til transkønnede og homoseksuelle, der risikerer forfølgelse i deres oprindelseslande. Jeg tror, at ændringen skyldes det store arbejde, som mange forkellige aktører har lagt i arbejdet for konkrete transkønnede asylansøgere.”
En international sejr
De nye toner fra Flygtningenævnet er samtidig en sejr for samarbejdet mellem aktivister på tværs af landegrænser. Og det er en sejr for internationale menneskerettighedsorganer og grupper, som ILGA Europe, UNHCR og Amnesty International.
T-Refugee Project mener, at de øvrige europæiske lande, som halter efter FN’s anbefalinger om køn og seksualitet (dvs. Storbritanien og Irland) bør følge Danmark og ændre kurs, så en social gruppe udvides til at kunne udgøres af en minoritet med en særlig kønsidentitet eller seksualitet.
Ord skal følges op med handling
“Nu må vi så håbe, at dette er et signal om, at flygtninge på flugt på grund af kønsidentitet eller seksuel orientering rent faktisk får asyl. T-Refugee Project skal nok holde tæt øje med Flygtningenævntes afgørelser og råbe op, hvis den nye hensigtserklæring ikke bliver overholdt. Hvis det bare er tomme ord, betyder det jo ingenting for de flygtninge, der har brug for, at ordene følges op med handling,” afslutter Stine Larsen.
FOR MERE INFOMATION
T-Refugee Project: t.refugee -a- gmail.com / www.tlounge.dk/trefugee
Facebook: T-Refugee Project / Save Fernanda Milan
Søren Laursen, retspolitisk talsperson, LGBT: soren_laursen -a- lbl.dk
Flygtningenævnets svar til Søren Laursen:
http://panbloggen.wordpress.com/2012/10/26/lgbt-flygtninge-nyt-statusvalg/
Demonstration i København ’Asylum for Fernanda Milán’-manifestation
Demonstration i Madrid: https://www.facebook.com/events/179424342182357/
UNHCR: Refugee protection: A Guide to International Refugee Law p. 43
UNHCR: Om de problematiske forhold for LGBT-asylansøgere i modtagerstaterne: http://www.unhcr.org/505b27336.html
ILGA: http://www.ilga-europe.org/home/guide/country_by_country/denmark/fernanda_milan
FN’s menneskerettighedskomite: Om LGBT-personers vilkår i oprindelseslandene: http://www.ecoi.net/file_upload/1930_1340012793_ccpr-c-gtm-co-3-en.pdf
T-Refugee Project kræver
Asyl Til Fernanda Milán!
Overholdelse af Flygtningekonventionens anbefalinger om køn og seksualitet i konkrete asylsager!
INTERVIEWS OG PRESSEFOTOS
T-Refugee Project kan formidle kontakt til Fernanda Milán samt en repræsentant for T-Refugee Project, vores fotograf m.fl.
T-REFUGEE PROJECT OG FERNANDA-SAGENS BAGGRUND
Fernanda Milán er flygtet fra Guatemala efter blandt andet at være blevet angrebet og truet af politiet. Hun har gennem mange år levet som transkønnet og arbejdet for transkønnedes rettigheder i Guatemala.
I protest mod at Flygtningenævnet gav afslag på asyl i første omgang, dannede aktivister støttegruppen T-Refugee Project. I september udtalte Stine Larsen, en af aktivisterne i T-Refugee Project, at Fernada Miláns asylsag var fyldt med fejl:
”I Fernanda Miláns sag er der ikke taget tilstrækkelig højde for, at hendes arbejde for transkønnedes rettigheder betyder, at hun er i overhængende fare for at blive individuelt forfulgt i Guatemala.”
Ifølge T-Refugee Projects oplysninger har der tidligere været tre transkønnede asylansøgere i Danmark. De har alle fået afslag på asyl, ligesom mange homoseksuelle.
FAKTA: FLYGTNINGEKOMMISIONEN MENER AT KØNSIDENTITET KAN VÆRE ASYLMOTIV
UNHCR (FN's flygtningekommision) anbefaler medlemslandene, og dermed også Danmark at tage højde for, at kønsidentitet kan være en årsag til forfølgelse og dermed ret til asyl. Danmark har til dags dato ikke fulgt disse anbefalinger, men har nu udtrykt hensigt om at anerkende at køns- og seksuelle minoriteter kan udgøre en social gruppe i juridisk forstand.
FAKTA: HVAD ER TRANSKØN?
At være transkønnet vil sige at have en kønsidentitet, der ikke stemmer overens med den krop, man er født med. Eksempelvis identificerer Fernanda Milán sig som kvinde, men er født med
en mandekrop. At være transkønnet er ikke en seksuel identitet på linje med fx hetero- eller homoseksualitet. Som transkønnet kan den seksuelle identitet således både være fx hetero- eller homoseksuel.
