Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Kan Røde Kors leve med Anna la Cour?

24. august 2012 - 14:06

Kan Røde Kors leve med Anna la Cour?

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Elizabeth Japsen

 Asylchef Anna la Cour forsøger at undgå sit ansvar i en denne læserbrevs debat mellem hende og jeg i Information i denne uge:


La Cours kynisme
Historien om Fernanda, der som transkønnet måtte flygte fra Guatamala på grund af udstødelse og forfølgelse, for i Danmark at blive indsat
på mandeafdelingen i Sandholmlejren, er forfærdelig. Enhver kunne regne ud, at Fernanda risikerede at blive voldtaget. Da det var sket gentagne
gange, flygtedede hun fra lejren. Hun levede herefter som prostitueret under umenneskelige forhold, i et miljø, som vi helst vil lade som om ikke eksisterer i dette land.

Sandholmlejrens leder, Anna la Cour, udtalte sig den 14. august til Politiken om sin beslutning om at placere Fernanda på Sandholmlejrens
mandeafdeling: »Vi placerer hende ikke på en kvindegang, for den er jo absolut for kvinder, der kan vi jo ikke tillade os at placere en mand.«
Er la Cours beslutning om at udlevere Fernanda til voldtægt i orden? Kan Røde Kors leve med en chef, der udviser en sådan grad af kynisme? Og
skal Fernanda virkelig udvises til mere grusomhed?

 

Her til svarer Asylchefen i Information idag :

 

"Urimelige beskyldninger
Anne la Cour, asylchef, Røde Kors.

Den 21. august omtaler Elizabeth Japsen den ulykkelige sag med den transkønnede flygtning Fernanda og retter videre en personlig kritik af undertegnede i forhold til indkvarteringen af Fernanda i Center Sandholm i en periode i 2009.

Som jeg også er citeret for i Politiken den 14. august, kan og må Røde Kors på grund af tavshedspligt ikke udtale sig om enkelte asylansøgere og deres forhold. Men jeg kan oplyse, at Røde Kors i forhold til alle minoriteter har en interesse i at skabe indkvarteringsløsninger, som tager videst mulige individuelle hensyn og beskytter mod overgreb. At der i nogle tilfælde er sket voldtægter, er meget ulykkeligt. Men det er ikke rimeligt at spørge, som Elisabeth Japsen blandt andet gør, om »la Cours beslutning om at udlevere Fernanda til voldtægt [er] i orden?«.

Røde Kors arbejder løbende på at skaffe sig viden om blandt andet disse minoriteter og har allerede fagpersonale med stor indsigt i området. Med henblik på at styrke den faglige indsats yderligere har Røde Kors inviteret et medlem af LGTB (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner) og rådgivere i spørgsmål om transpersoner til et snarligt ledermøde for at samle erfaringer og pege på muligheder. Jeg er meget glad for dialogen med LGTB, da vi alle har en interesse i at gøre det så godt som muligt." http://www.information.dk/308751

 

 

Jeg har derfor sendt dette svar til Information:

 

Kan Røde Kors leve med Anna la Cour ?

"...vi placerer hende ikke på en kvindegang, for den er jo absolut for kvinder, der kan vi jo ikke tillade os at placere en mand"

sådan udtalte Anna la Cour sig i Politiken sidste uge, om at Fernanda, flygtet transkvinde, var blevet anbragt på en mandsafdelingen.
Konfornteret med sine egne ord svarer hun i Information, at "Røde Kors på grund af tavshedspligt ikke udtale sig om enkelte asylansøgere og
deres forhold. "
Hvordan kan man svare så åbenlys imod ens egne ord ??
I flere internationale rapporter advares der mod at placere fx transkvinder på mandsafdelinger i flygtningelejre, fordi det vil føre til overgreb.
Ikke desto mindre siger Anna la Cour, at de har stor indsigt i minoriteter, selvom hun kalder Fernanda for en mand.
Nu vil hun så åbenbart mene, at det er fint nok at holde et lille møde med LGBT om over en måned.
Hvad med en seriøs undskyldning til den kvinde, der som flygtning søgte beskyttelse i en Røde Kors lejr og blev voldtaget?
Kan Røde Kors ledelse leve med at Anna la Cour i den grad laver ansvarsforflygtigelse?

 

Jeg ved endnu ikke om Information bringer dette læserbrev....

 

Men jeg kan fortælle at der er demo for Fernnanda imorgen, i london 10 sept, og at http://www.ilga-europe.org/ nu går ind i sagen og påklager den hele vejen op!