En kampagne, iværksat af Min A-kasse, forsøger sig med begrebsaktivisme. Ordet arbejdsløs bør ifølge gruppen Projekt Respekt skiftes ud med ordet jobjæger. Målet er blandt andet at få ordet anerkendt af dansk sprognævn.

Ord er ikke neutrale, og det har de aldrig været. Det er ikke raketvidenskab. Når nogen derfor aktivt vil præge sproget i en retning er der naturligvis tale om politik. Men hvad er det for en ordenes politik man forfølger når ’arbejdsløs’ skal skiftes ud med ’jobjæger’.

I forskellige medier - også her på modkraft – er kampagnen blevet udlagt som et forsvar for personer uden arbejde. Mennesker uden arbejde er ikke dovne, de skal ikke defineres i forhold til noget de ikke har. Snarere skal ordet der kategoriserer personer uden arbejde beskrive dem som ivrige jægere, der har fremdrift og gåpåmod. De skal være jobjægere.

Når der til familiefesten eller på baren bliver spurgt: ”Nå. Hvad laver du så?” kan man slippe for at svare: ”Jeg er arbejdsløs”, men derimod: ”Jeg er jobjæger”.

Det gode er et arbejde

Men som personerne bag kampagnen rigtigt nok har opdaget, er der politik og særlige normative fordringer i sproget. Om man vil det eller ej.

Den normative fordring, der ligger i ordet jobjæger er således fortsat, at det bedste i verden er at have et job. Både ordet arbejdsløs og jobjæger fremhæver arbejde som målet for ens liv. Jobjægere er på jagt efter et job. Det er målet med tilværelsen. Identiteten som jobjæger knyttes til følelsen af, at kunne og ville. Man kan således være en god eller dårlig jæger. Dårlige jægere er dem der er uden arbejde i lang tid.

Betegnelsen jobjæger ændrer således ingenlunde fundamentalt på forestillingen om hvad arbejde er. Arbejde er fortsat målet for personer uden arbejde.

Individualisme i sproget

Ordet jobjæger har også en anden normativ virkning. Betegnelsen individualiserer det forhold, at det kan være svært at finde et job. Har du intet job, er det fordi du ikke jæger godt nok. Ideen med at give agens til mennesker uden arbejde, er i og for sig sympatisk nok. Mennesker uden arbejde er ikke hjælpeløse, dovne eller uduelige. Mennesker uden arbejde kan givetvis alt muligt, selvom de ikke har arbejde.

Sagen er dog den, at folk kan være arbejdsløse fordi der ikke er noget arbejde og ikke fordi de er dårlige jægere. Begrebet jobjæger udvisker altså det strukturelle perspektiv på arbejdsløshed. Med betegnelsen jobjæger bliver forholdet omkring arbejdsløshed individualiseret.

En anden grund til at være uden arbejde kan dog også være, at man ikke vil have et arbejde. Denne pointe fastholder mennesker uden arbejde som selvstændigt tænkende væsner, der selv vælger hvordan deres liv skal leves. De har aktivt valgt arbejde fra.

Arbejdsfri

Når nu sproget er politiseret og normativt – hvad jeg er ganske enig i – kunne en anden betegnelse for personer uden arbejde være ordet ’arbejdsfri’. Ordet fastholder agens til dem uden arbejde. De har aktivt valgt at være uden arbejde. De har valgt arbejde fra.

Til familiefesten kan man sige: ”Jeg er arbejdsfri”, i betydningen: Jeg holder en længere pause fra arbejdslivet og bruger tiden på noget andet. Jeg har frigjort mit liv fra arbejde.

Ordet arbejdsfri fremhæver samtidig, at arbejde ikke nødvendigvis er en nødvendighed eller efterstræbelsesværdigt. Arbejde er noget, der skal overstås så livet rigtigt kan begynde.

Som modkampagne til ordet jobjæger, som i realiteten er en hyldest til lønarbejdet, forslår jeg derfor ordet arbejdsfri. Arbejdsfri er i modsætning hertil, en hyldest til livet uden for arbejdet.