Jeg er i de seneste dages debat i forskellige medier blevet citeret for at ville indføre censur. Lad mig derfor starte med at slå fast:

Jeg går ikke ind for censur og vil ikke lukke eller kontrollere medierne eller lignende.

Det citat, som startede det hele, var en del af en længere artikel i Berlingske søndag den 15. juli. Den fulde ordlyd af det jeg sagde og blev citeret for omkring medier var følgende:

Katrine Toft Mikkelsen frygter, at stærke kræfter som militæret og medier vil forsøge at tilbagerulle en gennemført revolution.

»Vi så, at USA plantede løgnehistorier i Chile. Selv om alting stritter på mig, når jeg siger sådan, kan vi være nødt til at lukke udvalgte medier.« Katrine Toft Mikkelsen tænker sig om i nogle sekunder.

»Det vil kun være i undtagelsestilfælde.« Hun tænker igen.

»Nej, det bør ikke blive muligt at lukke medier. Vi må håbe, at danske medier har tilstrækkelig integritet..« 

Det var en en del af et 1½ times telefoninterview, hvor journalisten ville høre mine overvejelser og tanker omkring tiden før, under og efter en revolution.  Noget af det journalsten spurgte ind til, var hvorvidt jeg forestiller mig at revolutionen vil foregå fredeligt, demokratisk etc. Jeg svarede, at det forestillede jeg mig i allerhøjeste grad. Desværre har vi set tilfælde, hvor en demokratisk valgt, socialistisk regering blev modarbejdet/undergravet og mødt med millitærmagt, økonomisk undergravelse eller f.eks. medier, der bevidst udbreder forkerte historier med det formål at sprede utryghed og modstand i befolkningen. Det kan derfor være nødvendigt at forsvare flertallets revolution overfor et mindretal, der ikke vil acceptere flertallets beslutninger.

I den forbindelse fik jeg i første omgang sagt (som det fremgår af ovenstående) at det forsvar kunne indebære at lukke enkelte medier. Jeg fortrød med det samme. De samme fortilfælde illustrerer med alt mulig tydelighed, at det er en forkert vej at gå. Socialisme indebærer og forudsætter en udvidelse af demokratiet – ikke en indsnævring – end ikke i en nødsituation eller en overgangsperiode.

Det var desværre ikke muligt at få det hevet helt ud. Berlingske-journalisten var dog "loyal" nok til at tage alt det med, der omhandlede medierne, mens jeg kan se at andre medier kun har taget den første del og dermed ikke at jeg faktisk med det samme trak det tilbage.

Jeg ville ønske at jeg aldrig havde sagt det - nogle gange tænker man (i hvert tilfælde jeg) mens jeg snakker - og det skal man absolut ikke gøre når det er en journalist man taler med!