En ny rapport fra Social- og Integrationsministeriet om politisk ekstremisme i Danmark giver et misvisende billede af den danske venstrefløj. Det mener Libertære Socialister, Antifascistisk Aktion og Socialistisk UngdomsFront.
Tirsdag den 8. maj udgav Social- og Integrationsministeriet rapporten »Politisk ekstremisme i Danmark« skrevet af Chris Holmsted Larsen fra Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet.
Den 40 sider lange rapport indeholder en oversigt over grupperinger og aktiviteter på den yderste højre- og venstrefløj de seneste år og skal danne grundlag for en kommende kortlægning af »antidemokratiske og ekstremistiske miljøer« i Danmark.
Via ministeriets såkaldte Demokratikontor er der afsat tre millioner kroner til projektet, som skal »bidrage til at konkretisere og tilpasse den forebyggende indsats overfor ekstremistiske grupper«, herunder den venstreradikale bevægelse.
– Det er bydende nødvendigt, at vi tager truslen fra ekstremisme alvorligt og indsamler konkret viden, som gør os i stand til at sætte tidligt ind med en endnu mere målrettet forebyggende indsats, end vi kan i dag, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.
Find rapporten og en pressemeddelelse hos Social- og Integrationsministeriet.
Den nye rapport giver dog ikke et retvisende billede af den yderste venstrefløj.
Det mener flere af de grupper, som behandles i rapporten.
I afsnittet om venstrefløjen står der blandt andet, at »anarkistiske strømninger« i dag udgør »kernen i den ekstreme venstrefløj«, mens »de kommunistiske partier ikke anvender ekstreme eller udemokratiske metoder i deres politiske virke«.
Denne udvikling er ifølge Chris Holmsted Larsen bekymrende, da »antisystemisk politisk vold og ekstremisme er en integreret del af den anarkistiske ideologi og virke, og derfor er disse grupperinger af særlig interesse for en mere omfattende undersøgelse«.
Rapporten slår fast, at volden fra dette miljø typisk udspringer fra mindre celler, der ikke åbent er en del af resten af den venstreradikale bevægelse.
I den forbindelse nævnes terrorsagen mod fem unge mænd, der er tiltalt for en række brandanslag mod blandt andet Politiskolen.
Resultatet er ifølge rapporten at det venstreorienterede miljø generelt er præget af »gråzoner« og et flydende politisk »grænseland«, hvor folk bevæger sig imellem forskellige grupper og skiftevis støtter fredelige og voldelige metoder, alt efter omstændighederne.
Rapportens forfatter forsøger grundlæggende at skelne mellem ekstremistiske handlinger, såsom politisk motiveret personvold og radikale holdninger, som bygger på en revolutionær ideologi.
Mens sidstnævnte ifølge rapporten er en acceptabel og nødvendig del af et demokratisk samfund, så udgør de ekstremistiske handlinger en trussel mod samme.
Adskillelsen synes dog svær at opretholde ligesom tesen om den gennemgående anarkistiske strømning ikke kan bakkes op med konkrete eksempler.
Derimod fremhæves grupperinger, der har en »særlig betydning for den ekstreme venstrefløj« og hvor der pågår »radikaliseringsprocesser«.
Det drejer sig om Enhedslistens uofficielle ungdomsgruppe Socialistisk UngdomsFront (SUF), den anti-racistiske organisation Antifascistisk Aktion (AFA) og den syndikalistiske gruppe Libertære Socialister (LS).
AFA beskrives direkte som en gruppe, der anvender »kriminelle metoder« og som bruger »politisk vold som et centralt værktøj i det politiske virke«.
LS omtales som »en gruppering, hvor der rummes både venstreradikale og venstreekstreme aktiviteter og individer og dermed et udmærket eksempel på den betydelige gråzone, der præger disse miljøer«.
SUF betegnes som en »trædesten til mere ekstreme politiske grupperinger«.
Chris Holmsted Larsen understreger i rapporten, at Enhedslistens ungdomsgruppe ikke er en ekstremistisk gruppe.
Samtidig skriver han, at »SUF's basisdemokratiske struktur giver imidlertid også plads til medlemmer, der anvender mindre fredelige metoder eller glider videre til mere ekstreme grupper«.
Den udlægning undrer et medlem af SUF's koordinationsgruppe.
– Hverken i vores politiske arbejde, retorik eller metoder støtter vi aktioner, som på nogen måde involverer personskade eller vold. Vores virke ligger langt fra den anti-parlamentariske og voldelige venstrefløj. Af samme grund er vi knyttet til Enhedslisten, som er et parlamentarisk parti, fortæller Chris Bay fra SUF til Modkraft.
I Social- og Integrationsministeriets rapport fremhæves det, at én af de tiltale i terror-brand-sagen tidligere har været medlem af SUF.
Men det beviser ikke noget som helst, mener Chris Bay.
– Det er fjollet at sige, at vi skubber folk i en ekstremistisk retning på grund af en enkelt sag. For det første er vedkommende ikke dømt endnu og for det andet, så kan det jo tænkes, at vedkommende netop har forladt SUF, fordi vi ikke var radikale nok, udtaler Chris Bay.
Besøg Socialistisk UngdomsFronts hjemmeside.
Også hos AFA er man dybt kritisk overfor ekstremisme-rapportens konklusioner.
I rapporten nævnes, at et formået medlem af den anti-racistiske gruppe er sigtet efter den milde terrorparagraf, da politiet mener, at han har lavet computerhackning, overvåget og øvet vold imod personer fra det højreekstreme miljø.
Der er endnu ikke faldet dom i denne sag og der nævnes ikke andre konkrete lovovertrædelser i afsnittet om gruppen.
– Forsøget på at stemple os som kriminelle ekstremister er hus forbi. Der er ingen kildehenvisninger eller eksempler på »ekstremistiske« aktiviteter. Hans påstande må stå helt for hans egen regning, siger en anonym talsperson fra AFA til Modkraft.
Hun betegner ministeriets rapport som »bekymrende« og skadelig for den politiske debat i Danmark.
– Politisk aktivisme er ikke en sygdom, som skal kureres eller forebygges. Det er dybt skadeligt for ytringsfriheden, mangfoldigheden og demokratiet, når antifascistisk arbejde mistænkeliggøres og bliver forsøgt kriminaliseret, siger hun.
Hun undrer sig over, hvorfor rapportens forfatter ikke har taget kontakt til AFA, hvis ønsket har været at forstå gruppens arbejde og holdninger.
– Ifølge Grundloven kan foreninger, der virker ved vold forbydes. Men vi har intet hørt fra myndighederne. Forklaringen er, at vi ikke er en illegal gruppe, lyder ræsonnementet.
Derfor vurderer talspersonen heller ikke at rapporten vil få konsekvenser for gruppens videre arbejde.
Besøg Antifascistisk Aktions hjemmeside.
Hos Libertære Socialister afviser man også at virke ved vold.
Gruppen beskrives i rapporten som tilhængere af militante metoder.
Men det er der intet odiøst i, mener en talsperson.
– Det lyder givetvis hårdt og farligt i manges ører, men rapporten undlader at nævne, at vi med militans forstår aktionsformer som strejker og blokader. Metoder, der såvel historisk, som aktuelt nyder bred opbakning blandt fagforeninger og venstrefløjens partier, uden at disse af den grund klassificeres som ekstremister, siger Rasmus fra LS' afdeling i København til Modkraft.
Han understreger desuden, at gruppen ikke går ind for vold for at opnå politiske mål.
– Vi lægger stor vægt på åbenhed og er stærke tilhængere af et omfattende og gennemsigtigt direkte demokrati, ligesom vi vender os imod brug af vold som et politisk middel, fortsætter talspersonen.
Han mener derimod, at det er landets politikere, som har et anstrengt forhold til demokratiet og brugen af vold i politisk sammenhæng.
– Danmarks politikere har sendt Danmark i krig som besættelsesmagt, på et grundlag, som var både falskt og moralsk afskyeligt. Dette har ført til mange afghaneres, irakeres og danskeres unødvendige og alt for tidlige død, udtaler Rasmus.
– Danmarks politikere indskrænker gang på gang borgernes friheder og rettigheder med oppustede trusselsbilleder som begrundelse. Et bredt flertal i Folketinget stemte for den såkaldte lømmelpakke, som førte til brutale fængslinger af tusindvis af borgere under klimatopmødet, i direkte strid med menneskerettighedskonventionen. Deres eneste forbrydelse var, at de ville deltage i demokratiet, mener talsmanden.
Besøg Libertære Socialisters hjemmeside.
Rapportens forfatter Chris Holmsted Larsen fra Roskilde Universitet fortæller til Modkraft, at han mener, at det ville være katastrofalt hvis hans rapport førte til at grupper på venstrefløjen blev forbudt.
Men han fastholder, at der eksisterer ekstremistiske og voldelige kræfter på den yderste venstrefløj.
– Jeg håber ikke, at jeg er med til at kriminalisere holdninger, men det er nødvendigt at diskutere hvor grænsen går for hvad, der er acceptabelt i den politiske kamp, siger Chris Holmsted Larsen til Modkraft.
Han fortæller, at hans rapport ikke fremlægger ny viden, men forsøger at samle op og konkludere på de seneste år sager om politisk motiveret vold og hærværk.
– Grunden til at nogle af beskrivelserne kan virke en smule diffuse, er at der er tale om et meget flydende miljø. Derfor er det også nødvendigt at undersøge området nærmere, mener han.
I forhold til at betegne SUF som en trædesten til ekstremisme, så erkender han, at formuleringen kunne være mere præcis.
– Betegnelsen kan måske misforstås. Det jeg mener er, at SUF er repræsentativ for mange grupper på den yderste venstrefløj forstået på den måde, at her er et gennemtræk af folk, som også støtter voldelige metoder, siger Chris Holmsted Larsen.
Overordnet set mener han dog, at den yderste venstrefløj er blevet mindre voldelig sammenlignet med 1970'erne, 80'erne og 90'erne.
– Det virker som om den yderste venstrefløj befinder sig i et vadested. Trods den økonomiske krise er det ikke lykkedes at øge mobiliseringen og den aktuelle terrorsag omkring brandstiftelse virker også til at have forskrækket folk, vurderer forskeren.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96