Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Hverdags-kommunisme blomstrer i København

Spøgelset er tilbage
18. april 2012 - 12:58

Hverdags-kommunisme blomstrer i København

Det anti-autoritære aktivistnetværk Københavner Kommunen vil skabe kommunisme i hverdagen ved at dele penge, arbejde og depression. Første skridt er udbredelsen af begrebet »kommunisering«. 

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Rune Eltard-Sørensen

Torsdag og fredag i denne uge afvikles der »Communist Teach-in and Film Festival« på Nørrebro i København.

Her vil aktivistnetværket Københavner Kommunen i samarbejde med engelske ligesindede sætte fokus på begrebet »kommunisering« igennem foredrag, debat, fest og filmproduktion. 

– I stedet for at vente på revolutionen, så handler kommunisering om at skabe fællesskaber i hverdagen. Målet er et opgør med kapitalismen ved at skabe nye sociale og kulturelle samværsformer, der bryder den menneskelige isolation og ensomhed her og nu, fortæller aktivisterne fra det erklærede anti-autoritære kommunistiske netværk til Modkraft.

Læs mere om begivenheden: Communist Teach-in and Film Festival
Læs en definition på: Kommunisering (svensk)

»En realisering af kommunisme«

Selvom arrangørerne af festivalen på Nørrebro definerer sig som kommunister, så afviser de ideen om at erobre statsmagten og indføre et andet samfund efter en revolution.

Københavner Kommunen ønsker i stedet at skabe et mere retfærdigt og frit samfund igennem »kommunisering« af hverdagen og økonomien bid for bid.

»Kommunisering kan kort forklares som afskaffelse af kapitalismen og den umiddelbare realisering af kommunismen i revolution. Klasserelationer, penge, værdiformer, staten og dens apparaters altomfattende kontrol vil blive ophævet i denne proces, snarere end vedligeholdt og anvendt i en overgangsfase hen mod kommunismen,« forklares det i grundlaget for Nørrebro-festivalen.

Begrebet er blevet re-aktualiseret efter, at det kontroversielle franske aktivist-kollektiv Den Usynlige Komité bruger det i deres manifest »Den kommende opstand«, som fornylig er udkommet på dansk.

Læs anmeldelsen: Den kommende opstand (Nordjyske)
Læs om: Den kommende opstand (Wikipedia)

Fra kollektiv til samfund

Københavner Kommunen har i flere år diskuteret og eksperimenteret med erfaringer fra kollektive bo- og livsformer.

Aktivisterne i netværket, som tæller omkring 15 mennesker, har eksempelvis haft fælles økonomi i en måned.

– Det var grænseoverskridende at fortælle de andre, hvad man brugte penge på. Normalt er det jo meget personligt og nærmest tabu at tale om penge. Oplevelsen har bragt os tættere på hinanden, og det er er helt klart noget, vi overvejer at gøre igen, fortæller aktivisterne fra Københavner Kommunen.

De ønsker ikke at stå frem med navn eller med en talsperson, da de mener, at det afspejler individualismen i samfundet, at enkeltpersoner skal udtale sig på vegne af en gruppe.  

Aktivisterne bruger i det hele taget megen tid på at overveje hvordan, de kan udbrede deres egne erfaringer til flere mennesker.

– Samfundet er indrettet sådan, at man splittes op og isoleres i hver sin lejlighed. Alligevel eksisterer der en masse fællesskaber blandt venner og i kollektiver, hvor man deler ting med hinanden. Men hvad gør man, hvis man ikke bor sammen? Det vil vi gerne undersøge nærmere, lyder det fra Københavner Kommunen.

– Kodeordet i kommunisering er at dele. Viden, ressourcer, arbejde, penge, gæld, husnøgler, depression. I virkeligheden er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan deles, hvis man tænker over det.

 

Se også: Kunst, kapitalisme, revolution og kommunisering (af Mikkel Bolt)

Læs: Invisible Politics - An Introduction to Contemporary Communisation (LibCom)

Læs: Kris och kommunisering (Riff-Raff)

Læs: Der er forskel på at organisere sig og at virke kollektivt (Autonom Infoservice)

 

 

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96