At finde en SF-vælger i en beskidt blå kedeldragt er efterhånden lige så svært som at finde en SF-toppolitiker, der har haft et reelt job, bortset fra lidt studenterarbejde. De selvpineriske funktionærflagellanter plager hinanden med vrøvlekonkurrencer om, hvem der er sande socialister. Det er ikke svært at forstå, hvorfor alle arbejderne flygter.
Det mener Politikens Lars Trier Mogensen.