Den »grønne økonomi«, som regeringerne vil snakke om på topmødet i Rio de Janeiro til juni, viderefører en model, der avler klimakaos og sult, mener den internationale landboorganisation Via Campesina, som i denne appel kalder til international miljøaktionsuge og til modtopmøde for græsrødderne.
Den 20. til 22. juni 2012 samles regeringer fra hele verden i Rio de Janeiro for at fejre 20-årsdagen for Rio-konferencen (”Earth Summit”), FN's konference for miljø og udvikling (UNCED), som etablerede den første globale dagsorden for ”bæredygtig udvikling”.
Konferencen vedtog Klimakonventionen (UNFCC), Konventionen om biologisk mangfoldighed (CSD) og Agenda 21. Desuden blev Kommissionen for Bæredygtig Udvikling (CSD) oprettet for at sikre en effektiv opfølgning på topmødet.
20 år senere skulle regeringerne mødes igen for at gennemgå deres forpligtigelser og fremskridt. Men i virkeligheden kommer man til at diskutere en udvikling styret af den såkaldte ”grønne økonomi”, som er en motor for den samme kapitalistiske model, som har forårsaget klimakaos og andre dybe sociale og miljømæssige kriser.
Via Campesina vil benytte denne historiske lejlighed til at mobilisere og være talerør for de millioner af bønder og indfødte verden over, som forsvarer velfærd for alle gennem fødevaresuverænitet og beskyttelse af naturressourcer.
Ideen om en ”bæredygtig udvikling”, der blev lagt frem i 1992, som skulle forene ”udviklings-” og ”miljøhensyn”, løste ikke problemet, fordi det ikke forhindrede det kapitalistiske systems jagt efter profit på bekostning af alle naturmæssige og menneskelige ressourcer:
Fødevaresystemet er i stadig højere grad i kløerne på de store selskabers jagt på profit, og ikke indrettet på at brødføde befolkningen.
Konventionen om biodiversitet har skabt mekanismer til fordeling af gevinsterne, men når alt kommer til alt, legitimerer de bare den private sektors kapitalisering af genetiske ressourcer.
FN's konvention om klimaforandring har – i stedet for at tvinge lande og selskaber til at nedbringe forureningen – opfundet et nyt profitabelt og spekulativt produkt i form af handel med CO2-kvoter, der tillader forureneren at fortsætte med at forurene og tjene på det.
Forståelsen af ”bæredygtig udvikling” bliver fortsat opfattet sådan, at det er småbrugernes landbrug, som er tilbagestående og ansvarligt for ødelæggelsen af naturressourcer og miljø. Det samme udviklingsmønster fortsætter, men i realiteten er der bare tale om kapitalismens fortsatte udvikling gennem en ”grøn industrialisering”.
Den kapitalistiske økonomi, som bygger på overudnyttelse af naturressourcer og mennesker, bliver aldrig ”grøn”. Den bygger på en ubegrænset vækst på en planet, der har nået sine grænser og på markedsgørelse af de tilbageværende naturressourcer, som indtil nu ikke har været værdisatte, eller som har været under den offentlige sektors kontrol.
I disse finanskrisetider søger den globale kapitalisme nye former for akkumulation. Det er i disse krisetider, at kapitalismen akkumulerer mest. I dag er det naturområder og fællesskaber, der er hovedmål for kapitalen. Som sådan er den grønne økonomi ikke bare et grønt dække for kapitalisme. Det er også en ny mekanisme til at tilegne sig vores skove, floder, landområder… vores territorier!
Siden sidste års forberedelsesmøde til Rio+20 er landbruget blevet anført som en af årsagerne til klimaforandringer. Man har, i de officielle forhandlinger, endnu ikke skelnet mellem det industrielle landbrug og småbøndernes landbrug, eller klart vist forskellen mellem deres effekt på fattigdom, klima og andre sociale forhold, som vi står over for.
Den ”grønne økonomi” bliver markedsført som en måde til at indføre en bæredygtig udvikling for de lande, der stadig oplever et højt og urimeligt niveau af fattigdom, sult og elendighed. I realiteten er det, der bliver foreslået, en ny fase af det, vi har identificeret som ”grønne strukturelle tilpasningsprogrammer”, der justerer og omorganiserer de nationale markeder og lovgivninger for at underkaste dem den ”grønne kapitalisme”, der er hastigt på vej.
Investeringskapital søger nu nye markeder gennem den ”grønne økonomi”. De sikrer sig verdens naturressourcer som råvareinput og varer til industriel produktion, som kulstofbrønde (carbon sinks) eller endog som spekulationsobjekter. Det er blevet demonstreret gennem stigende tyveri af fællesjord på verdensplan, til at dyrke afgrøder både til eksport og biobrændsel.
Nye forslag som ”klima-smarte” landbrug, der kræver en ”bæredygtig intensivering” af landbruget, omfatter også selskabernes og landbrugserhvervenes mål om at overudnytte jorden samtidig med, at de kalder den ”grøn”, og gør småbønder afhængige af omkostningskrævende såsæd og tilførsler af gødning m.v.
En ny runde af forureningstilladelser bliver udstedt til den industrielle sektor, især i de udviklede lande, på grundlag af aftalen om ”Begrænsning af Udledning fra Skovrydning og Nedgradering af Skove” (REDD++) og andre miljøprogrammer.
Den grønne økonomi søger at sikre, at vores planets økologiske og biologiske system forbliver i kapitalismens tjeneste, gennem intens brug af forskellige former for bioteknologier, syntetiske teknologier og klima-manipulation.
GMO'er og bioteknologi er nøgleelementer i det industrielle landbrug, der bliver promoveret inden for rammerne af ”grøn økonomi”. Promoveringen af den grønne økonomi inkluderer krav om den fuldstændige gennemførelse af WTO's ”Doha-runde”, fjernelsen af alle handelsbarrierer over for de ”grønne løsninger”, finansiering og støtte fra finansinstitutioner som Verdensbanken, og projekter som US-AID-programmer, og den fortsatte legitimering af de internationale institutioner, der tjener til at sikre og fremme den globale kapitalisme.
Vi forkaster den ”grønne økonomi”, som den nu fremføres i Rio+20-processen. Det er et nyt dække, der skal skjule selskabernes og fødevareimperialisternes konstant voksende grådighed.
Vi modsætter os handel med CO2-kvoter og alle markedsløsninger på miljøkrisen, inklusive den foreslåede liberalisering af miljøtjenester under WTO.
Vi forkaster REDD (Reduceringen af Udledning fra Afskovning og Skovnedgradering) som tillader rige lande at undgå at nedskære deres CO2-udledninger ved at finansiere ofte ødelæggende projekter i udviklingslande.
Vi påpeger og afviser, at virksomhederne sætter sig på Rio+20-processen og alle de multilaterale processer inden for FN.
Vi siger nej til beslaglæggelse af land, vand, såsæd, skov – til alt tyveri af ressourcer!
Vi forsvarer naturressourcerne i vores lande som en del af den nationale og folkelige suverænitet, for at stå imod kapitalens offensive og private tilegnelse.
Vi kræver, at regeringerne vedtager en statslig politik til beskyttelse af befolkningsflertallets interesser, især de fattigste og de jordløse arbejdere.
Vi kræver et totalt forbud mod klimamanipulationsprojekter og -eksperimenter under dække af at være ”grøn” eller ”ren” teknologi til fordel for agroindustrien. Det omfatter også nye teknologier, der bliver foreslået til tilpasning og afbødning af klimaforandringer under ”klimamanipulationernes” eller det ”klima-smarte landbrugs” banner. Det gælder også falske løsninger som genmanipulerede planter, der formodes at tilpasse sig til klimaforandringerne, og ”biokul”, der angiveligt skulle supplere jorden med kul.
Vi står fast på at beskytte vores oprindelige såsæd og retten til at udveksle såsæd. Vi kræver gennemgribende landbrugsreformer, der fordeler og omfordeler jorden – den vigtigste produktionsfaktor – især i forhold til kvinderne og de unge. Jord skal være et produktionsmiddel til at sikre levebrødet for folket og må ikke blive til en handelsvare, der kan spekuleres i på internationale markeder. Vi forkaster ”markedsstøttede jordreformer”, der bare er et andet ord for privatisering af jorden.
Vi kæmper for bæredygtig fødevareproduktion på smålandbrug til forbrug i lokalsamfundet, til lokalt forbrug, i modsætning til industrilandbrug og monokulturplantager til eksport.
Vi fortsætter med at organisere og praktisere en agroøkologisk baseret produktion, der sikrer fødevareuafhængighed for alle, og som indfører en kollektiv forvaltning af vores ressourcer.
Vi vil være i Rio som et Folkets Topmøde, hvor antikapitalistiske kampe fra hele verden kan mødes, og hvor vi sammen kan foreslå reelle løsninger. Folkenes Permanente Forsamling mellem den 18. og 22. juni vil præsentere de daglige kampe mod kapitalismens fortalere og deres angreb på vores lande.
I dag er Rio de Janeiro en af de byer, der modtager de største bidrag fra den globale kapital og vil være vært både for VM i fodbold og de Olympiske Lege. Vi vil forene vores symbolske kamp fra byboernes til de jordløses bevægelse og fiskerne.
Vi erklærer også ugen med den 5. juni for en verdensomfattende uge til forsvar for miljøet og mod de transnationale selskaber, hvor vi inviterer alle over hele verden til at mobilisere:
Forsvar småbrugenes bæredygtige landbrug.
Besæt jord til produktion af agroøkologiske og ikke-markedsdominerede fødevarer.
Kræv retten til brug og udveksling af oprindelig såsæd tilbage.
Protestér foran handels- og markedskontorer, og kræv stop for de spekulative markeder for forbrugsvarer og jord.
Organiser lokale forsamlinger for Folk, der er Ramt af Kapitalismen.
Drøm om en anden verden, og skab den!!
Den fremtid, som vi ønsker, bygger på en landbrugsreform, småbrugernes bæredygtige landbrug og fødevaresuverænitet!
GLOBALISÉR KAMPEN!!
GLOBALISÉR HÅBET!!!
Via Campesina, 16. februar 2012
Via Campesina er en international bevægelse af småbønder, små- og mellemstore producenter, jordløse, landbokvinder, indfødte folk, unge landmænd og landarbejdere. Frie Bønder i Danmark er medlem af Via Campesina.
Udtalelsen er tidligere bragt i Socialistisk Information.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96