Efter 39 års medlemsskab forlader byrådsmedlem i Esbjerg, Knud Jager Andersen, SF.
Det sker i protest mod partiets politik på landsplan de seneste år, som han mener, giver køb på ideologien og principperne med det eneste formål at få magt.
– Jeg forlader partiet, fordi jeg ikke længere kan stå inden for partiet politik og deres ageren på landsplan. De går kun op i taktik, og vil beholde magten for magtens skyld. De har ikke noget på hjertet, siger Knud Jager Andersen til jp.dk.
Læs artiklen »Politiker forlader SF: De vil kun magten« hos Jyllands-Posten.
I november forlod de to byrådsmedlemmer Henrik Stougaard og Tuncay Yilmaz fra Roskilde SF. Og tidligere i denne måned har partiets folketingskandidat Andreas Holck-Høeg-Petersen i Helsingør og 2. suppleant til byrådet i byen Søren Rasmusen meldt sig ud. De har ligeledes givet udtryk for, at de var utilfredse med den landspolitiske linje, skriver DR.dk.
Læs artiklen »Endnu et SF-byrådsmedlem melder sig ud« hos DR.