Goddamn!
Indrømmet: Lige nu er jeg sur, godt gammeldags sur - på den måde man nogle gange glemmer at politik kan gøre en. Den slags sur, der kan gøre to ting ved en:
Man bliver følelsesløs / desillusioneret over for det der oprindeligt fik en til at gå ind i politik og giver op over for det hele.
Man bliver sur som bare fanden, og sparker tilbage.
Kammerater både fra SF, Enhedslisten og diverse udenomparlementariske grupperinger.
Jeg ved godt hvad jeg vælger og jeg ved godt hvorfor.
Det gør jeg fordi jeg mener at vi som venstrefløj har en stor del af skylden for det her. Det har vi fordi vi totalt som om vi har glemt 90’erne.
Vi har glemt at, vi ikke kan overlade kampene til Christiansborg og den borgerlige presse,
Vi kan ikke forærer gaderne væk til Konservatives og Liberal Alliances kampagnebudgetter,
Vi kan ikke forære overskrifterne væk til reaktionære omegnsborgmestre – der har en solidaritetsopfattelse med resten af landet på minus 10!
Vi kan ikke lade den eneste debat om emmet være trusler fra egne rækker, som om den allerede var vedtaget.
Kammerater
Gu’ er der blevet lavet kæmpe brølere på borgen i den her sag, men det er simpelthen for nemt ikke at påtage os bare en del af ansvaret. Siden regeringen skiftede er det som om at den totale venstrefløj og store dele af fagbevægelsen glemte at parlamentarikere ikke svæver uberørte over vandende…
De påvirkes, sparkes til og opfordres pænt.
For græsrødderne og især på venstrefløjen er det her en nødvendighed! Vi kan ikke leve med at glemme at vores styrke ikke er SF’s mange nye medlemmer, Enhedslistens nye budget eller miljøets nye hus – vores fælles styrke ligger i at vi kæmper, den ligger i vores fælles sociale indignation, i vores solidaritet.
På den del af venstrefløjen jeg voksede op på, har man et kampråb der bliver brugt ofte – det bliver både brugt til gejst, men også til at minde om at der er en dag i morgen og at vores styrke ligger i at vi ikke giver op.
Så ja, Villy, Thor, Johanne, Per mfl. lige nu er vi kede af det – men vi ved samtidigt også godt at I gjorde det så godt som i kunne og at 1 Mia er 2.mia mere end vi nogensinde havde fået under VKO. Og ligeså vigtigt så ved vi at der er en dag i morgen og at vi der kommer til at stå gaden og bakke op