Dagbladet Information bragte i weekenden et længere interview med tre forskellige personer (desværre alle hvid middelklasse) om forholdet mellem Obama og Occupy bevægelsen.
Essensen af artiklen var, at Obama var båret frem og var med til at skabe en bølge af optimisme, men at han har svigtet den - at han i sin iver for at samle nationen, har svigtet og nu opleves som Wall Streets mand.
Dette svigt og den fortsatte arbejdsløshed og den udbredte fattigdom i USA, har udvilket sig til Occupy bevægelsen.
Vi ved endnu ikke hvordan den nye danske regering vil håndtere først og fremmest den store arbejdsløshed og varetagelsen af vores fælles goder (uskønt kaldet den offentlige sektor),og miliøet, men også flygtningereglerne - som Johanne fra Ø siger i Politiken idag, så fortsætter den borgerlige politik uændret.
DF og Venstre - nu sansynligvis ovenikøbet støttet af ultraliberalisterne i LA - står utålmodigt i kulissen og venter på at rykke ind og ifortsætte deres, deres hærværk mod alt, der er godt ved DK, er ikke til at holde ud at tænke på. Værre endnu - de ville tage en tilbagevenden til magten som et signal om for alvor at nedbryde fagforeningers magt, den offentlige sektor, forværre etniske og homo-bi-trans mindretals vilkår, indføre endnu mere straf fremfor socialindsats osv. Vi frygter alle, at de ryger tilbage på magten.
Thorning blev ikke valgt efter en bred folkelig bevægelse. Hun kom til, fordi folk havde fået nok af DFs indflydelse og på grund af krisen, sådan opfatter jeg det.
Men hvad sker der, hvis Thonrning viser sig lige så følgagtig overfor "wallstreet"/ EUs borgerlige økonomiske politik/bankpakkeideologien som Obama ?
Det er der i høj grad grund til at frygte, da Thorning har ikke taget afstand til europagten, som kritiseres kraftigt af folk fra egne rækker, såsom ETUC (fagbevægelsen i EU) og Poul Nyrup.
Både jeg selv og mange jeg taler med, er direkte bekymrede for, hvordan det kommer til at gå med arbejdspladser her i landet ? Ryger den sidste rest produktion til Kina ? Fortsætter krisen nedad, nedad nedad? Hvor langt går dette her ?
Der er altså en stor bekymring - men måske ikke helt så store forventninger ... bag den nye regering.
Derfor må vi have en vis tålmodighed med den.
Alt dette er egentlig ikke nyt i debatten.
Men ser vi på USA - Obama- Occupy ser vi på behovet for en bevægelse, en bevægelse, der på egen hånd rejser krav - uanset at de selv fik valgt Obama ind.
I USA har de andre politiske forudsætninger end vi - fx har de ikke en temmelig velorganiseret arbejderklasse (uanset svækkelsen af fagbevægelsen er det stadig tilfældet) og de har ikke partier som SF og Enhedslisten. Ja, jeg nævner osse SF, for de slås jo med dette tema)
Først og fremmest Ø er vigtig. Ø har gjort alt , sådan grundlæggende, man kunne ønske sig indtil nu - men et punkt savner jeg alvorligt - et punkt som kun Ø kan opfylde : en analyse og kritik af bankpakkevæsnet - muligheden for nye arbejdspladser.
Hverken jeg eller nogen jeg kender, kan sige, hvad der ville ske, dersom vi i DK og andre lande, nægtede at betale bankernes gæld ?
Det samme gælder med hensyn til at skabe arbejdspladser - kan en satsning på klimateknologi sikre landed økonomisk ?
Ø har udtalt sig om disse ting, jeg tvivler ikke på de gode intentioner - men meddelelsen herfra er : der er behov for flere indlæg, flere analyser - mere satsning på oplysning.
Når vi er bange for at vores børn kan få lærerpladser, om der er penge til pensioner på længere sigt, om klimaforværrelserne er ustandselige - for sådan kører verdens økonomien - osv - hvorfra skal så optimismen, troen på forandring komme fra ...???