Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Vi underviser i livet, Hr

28. december 2011 - 21:17

Vi underviser i livet, Hr

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Elizabeth Japsen

Videoen kan ses på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=wad5...

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre.

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre, der skulle passe ind i lydbits og ordknaphed.

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre, der skulle passes ind i lydbits og ordknaphed, fyldt med statistik og afmålte svar

Og jeg øvede mit engelsk og lærte mine FN-resolutioner

Men alligevel, spurgte denne tv-mand tror du ikke alting ville blive løst, hvis I holdt op med, at lære jeres børn så meget had?

Pause.

Jeg ser ind i mig selv efter styrke til at vise tålmodighed, men tålmodighed er ikke på spidsen af min tunge, mens bomberne falder i Gaza

Tålmodigheden har helt forladt mig.

Pause. Smil

Vi underviser i livet, Hr.

Rafeef, husk at smile.

Pause.

Vi underviser i livet, Hr.

Vi palæstinensere underviser i livet, efter de har besat den sidste bid af himlen.

Vi underviser i livet, efter de har bygget deres bosættelser og apartheidmure, efter den sidste bid af himlen.

Vi underviser i livet, Hr.

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre, der skulle passe ind i lydbits og ordknaphed

”Og bare giv os en historie, en menneskelig historie.

Ser du, dette er ikke politisk.

Vi vil bare fortælle folk om dig og dit folk, så giv os en menneskelig historie.

Men du må ikke nævne ordene "apartheid" og "besættelse".

Dette er ikke politisk.

Du er nødt til at hjælpe mig som journalist til at hjælpe dig, med at fortælle din historie, som ikke er en politisk historie”.

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre.

Hvad med at du gir os en historie, om en kvinde i Gaza, der har brug for medicin?

Hvad med dig?

Har du nok brækkede lemmer og knogler til at dække for solen?

Gi mig dine døde, giv mig listen med deres navne i 1200 ord max.

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre, der skulle passe ind i lydbits og ordknaphed og bevæge dem, der er følelsesløse for terroristers blod.

Men de havde det dårligt.

De havde det dårligt pga. kvæget over Gaza,

Så jeg gav dem FN resolutioner og statistikker og vi for fordømmer - og vi afviser - og vi beklager, og disse to sider er ikke ens - besætter og besat,

og ethundrede, tohundrede, tusinde døde.

Og mellem dette, krigsforbrydelse og massakre-, slipper jeg mine ord ud som gas og smiler "ikke eksotisk" "ikke terrorist",

Og tæller igen, Jeg tæller igen, et hundrede døde, tusinde døde.

Er der nogen derude?

Vil nogen lytte?

Jeg ønsker jeg kunne hyle min sorg ud over deres kroppe.

Jeg ønsker jeg kunne løbe barfodet i hver flygtningelejr og holde ethvert barn-, dække deres øre så de ikke blev tvunget til at høre lyden af bomberne resten af livet, sådan som jeg må.

I dag var min krop en tv-transmitteret massakre.

Ingen lyd-bid vil løse dette.

Og lad mig lige sige det klart: Dine FN-resolutioner har intet gjort for at stoppe det her.

Og ingen lyd-bits, ingen lyd-bits jeg kan komme på, uanset hvor godt mit engelsk bliver, ingen lyd-bit, ingen lyd-bit, ingen lyd-bit, ingen lyd-bit vil bringe dem tilbage til livet.

Ingen lyd-bit vil løse dette.

Vi underviser i livet, Hr.

Vi underviser i livet, Hr.

Vi palæstinensere vågner op hver morgen for, at undervise resten af verden, i livet, Hr.

Asmaa Abdol-Hamid & Elizabeth Japsen