ANMELDELSE: »De her billeder får mig til at ønske at rejse langt væk. Væk fra det hele, som jeg kender. Starte på en ny og glemme alt, som jeg har set indtil nu«, siger jeg til min veninde, mens vi ser på et billede, der viser et brændende hus og en gruppe af unge mennesker, som går langs tilgroede spor af en gammel jernbane.
Der er flere ting ved Gregory Crewdson, som virker frastødende på mig. Hans arbejdsmetode for eksempel: Han har et stort hold af mennesker, som udfører alt fra skitser til belysningsarbejde. Ideen om kunstneren som håndværkeren, der klarer det meste selv, er forsvundet i hans tilfælde.
Et billede af en billig surrealistisk hund, lavet af plastik, som skulle skræmme mig, begynder at tone frem i mit hoved.
Udover de enkeltstående fotos i udstillingen »In A Lonely Place« er der to foto-serier. Den ene er »Behind the Roses«. Den anden er »Fireflies«.
Er hun på vej til at lægge sig i seng ved siden af sit barn, eller er kufferten, som anes bag om døren, pakket til at rejse væk fra det hele?
Hvor er far henne? Hans drink er med i billedet, et halvtomt glas. Har han taget »the wrong turn and will never come back?« Eller er han oppe på datterens værelse for at forklare hende noget? Det kunne være så god en aften. Perfekt stegt kød. Gin, whiskey og andre godter kigger fra mørket bag ved drengen. Masser af mørke og masser af detaljer i det. Djævelen har nok plads til at lægge sig på lur her.
I Crewdsons univers er tiden stoppet, gravide kvinder har ikke besluttet sig endnu for, hvor de vil hen. Trafiklys giver stadigvæk mulighed for, at begge sider kører igennem. Alligevel sidder kvinden frossen på sin stol, ligesom manden er stoppet lammet foran hotellet. (»Merchant’s Row«, »Brief Encounter«).
Mennesker kan være statister og kulisser i deres eget liv, tænker jeg. Hvad er livet, og hvad er scenen, hvor livet foregår? Den ensomme by savner sine borgere.
Efter to timer i bunden af Den Sorte Diamant er jeg på vej op ad spiraltrapper med følelsen af, at have været bagom hækken og lyttet til naboernes skænderi. Eller luret ind ad vinduet, mens der foregik noget meget privat i ukendte menneskers hjem.
Spekulerer på, om Crewdson nogensinde har siddet med øret klistret til døren, mens hans far tog imod klienter i sin psykologiske klinik i kælderen i familiens hus.
Det er det, som man får her: Den første linje af manuskriptet.
Resten begynder at svulme op i ens hoved.
Værelse med skitser og billeder fra arbejdssituationer hjælper mig til at komme ned på jorden igen.
Crewdson demystificerer omhyggeligt sine billeder ved at vise deres tilblivelsesproces.
Til sidst »Fireflies«. En serie af billeder af ildfluer i mørke. Ved første blik virker de meget anderledes end resten af udstillingen, men de små aflange mørke billeder er mursten, som holder serien sammen.
Disse billeder er fravær af lys, bortset fra lyset, som kommer fra motivets indre.
Ingen kontrol over komposition, ingen kontrol over handlingen. En påmindelse om, at skønhed kan komme fra kaos. Simple små billeder af skabelsen. Parringsdans.
Der er ingen ensomhed her, ingen gravide kvinder, som ubeslutsomt står uden tegn på bevægelse. Ingen venter på lys. Ildfluer lyser sit ønske ud til andre ildfluer.
Der er noget optimistisk, der lyser fra de små fluer.
En eng med ildfluer virker som et passende sted, hvis man ønsker at starte på ny.
Pludselig kommer det til mig, at det tilgroede jernbanespor, som lå ved det brændende hus, sikkert ender her, på den her eng, belyst af ildfluer.
Udstillingen »In a Lonely Place« kan ses frem til 28. januar 2012 på
Det Nationale Fotomuseum,
Det Kongelige Bibliotek
Åbningstider : mandag - lørdag 10-19
Entre: 40kr./studerende 25kr.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96