Ret, pligt og fattigdom
Der har i de sidste 2 dage kørt en voldsom debat om hvorvidt der findes fattigdom i Danmark. I den forbindelse er der blevet sagt nogle ret voldsomme ting om mit parti og jeg føler mig lidt provokeret og svarer derfor her på noget af det, de andre partier siger.
Følgende er en række lettere omskrevne citater fra ledende folketingsmedlemmer:
- Venstrefløjen med SF i spidsen spytter skatteyderne i ansigtet Tom Benhke
- Vores eneste formål er at se hvor mange af borgernes penge vi kan bruge Søren Pind
Ovenstående siger lidt om hvor debatniveauet i den politiske debat befinder sig lige nu.
Min gode partikammerat Özlem Cekic brugte en dårlig case til at illustre fattigdom i Danmark.
Men hendes pointe om at der findes reel fattigdom holder 100%
Og derfor skal vi ikke:
Hæve kontanthjælpen som Frank Aaen kræver
Bruge en debat om fattigdom i Danmark til at diskutere ret og pligt som Karen Hækkerup forslår
Debatten er endt et forkert sted. Den handler ikke om ret og pligt, fordi som udgangspunkt er man altså ikke fattig på kontanthjælp.
Men er der så ikke fattige i Danmark?
Jo, gu’ fandme er der så!
Er du et ægtepar på starthjælp med 3-4 børn?
Så er du ikke bare fattig, så nærmer du dig at tigge.
Har du andre problemer end ledighed, eksempelvis misbrug eller sygdom?
Så har du gode muligheder for at ende et sted, hvor du får svært ved at forsøge dig selv.
Har du ikke andet end folkepensionen?
Så er der en god chance for, at du har økonomiske problemer.
Bor du som jeg, på Nørrebro?
Så kan man hver dag ser pensionister, mødre med børn og andre af kvarterets mindrebemidlede, samle flasker i gadernes skraldespande.
Debatten om fattigdom føres lige nu af journalister og andre offentligt ansatte. Den er dum, fordomsfuld og fyldt med stråmænd. Det er ærgerligt, fordi debatten om hvad fattigdom er og hvem den rammer, er vigtig - også for venstrefløjen.
Derudover vil jeg blot sige 4 ting:
Der findes fattige i Danmark og derfor er løsningen ikke at:
1. At tro at løsningen på fattigdom er at hæve kontanthjælpen
2. At diskutere ret og pligt, når det er ikke er det debatten handler om .
Hvorfor er vi ikke bare vildt stolte? Vi har på 8 uger i regering afskaffet fattigdomsydelserne!
I øvrigt kommer der snart den opfølgning jeg skylder på sidste blog – blev bare nødt til at komme af med nogle aggressioner ☺