Det Globale Frie Marked siges at fungere i henhold til loven om udbud og efterspørgsel, og den pris, lederne kan opnå, er således i sig selv et bevis på, hvor dygtige, de er. Et flygtigt blik på verdens tilstand kan ikke undgå at fremkalde spørgsmålet: Dygtige? – Til hvad?

Det er naturligvis helt forkert. Verdens tilstand har ingenting med elitens dygtighed at gøre. Lederne er dygtige til at lede, og deres kvaliteter kan aflæses af virksomhedens tilstand. Ikke verdens.

Hvis så det meste i verden går ad helvede til, er det virkelig ikke elitens ansvar. Den er ikke ansat til at redde verden. Den skal bare maksimere profitten for de store investorer. Hvis verden ikke kan tåle dét, er det værst for den selv.

En doktor, der hedder Nassir Ghaemi og virker på Tufts University, har i sin bog, A First-Rate Madness, dokumenteret, hvordan kaotiske tider som den nuværende kalder på politiske førere, der er ”mentalt abnorme (eller) ligefrem (sinds)syge”.

Ja, naturligvis, kan man sige, det ved vi da. Men ifølge det amerikanske nyhedsbrev Newser har forskere på St.Gallen’s Universitet i Schweiz udsendt en ny rapport, der viser, at de dygtigste i den globale finanselite sandsynligvis udgør en større fare for verdenssamfundet end anerkendte psykopater (known psychopaths).

Ifølge Newser, målte man reaktionerne hos en gruppe børsmæglere og en gruppe diagnosticerede psykopater i forskellige computer-simulerede situationer og intelligensprøver og fandt, at finansfolkene var betydeligt mere hensynsløse, stridslystne og manipulerende end de ’ægte’ psykopater.

Hvad der især gjorde indtryk på forskerne var, at succes i almindelighed betød mindre for finans-spekulanterne end den sadistiske fryd ved at skade en modspiller.

Andre undersøgelser bekræfter resultaterne fra St.Gallen. I 1996 fandt forskere ved Glasgow Caledonian University tætte forbindelser mellem psykopati og succes på finansmarkedet og konkluderede, at ”med den rette omsorg kan psykopater blive dygtige finansfolk i stedet for seriemordere.” Og 2004 brugte forskere lignende resultater som udgangspunkt for en test, der skulle gøre det muligt for firmaer at lokalisere ’firma-psykopater’ blandt de ansatte.

Såvidt den såkaldte videnskab, som i stigende grad laver undersøgelser over fænomener, vi andre genkender til bevidstløshed. (www.alternet.org/story/15263...)

De kan også finde på at undersøge ting, vi i hvert fald aldrig har tænkt over, såsom Er Katte farlige for miljøet? Eller Klogere fugle fik det bedre efter kommunismens sammenbrud – sidstnævnte er ikke en vittighed, men refererer en undersøgelse af 57 arter af sangfugle i Nordvesttyskland, Østtyskland og Tjekkiet, offentliggjort på
www.conservationmagazine.org...

Forskerne undersøgte, hvordan bestanden af de forskellige arter havde udviklet sig i årene efter kommunismens sammenbrud og fandt, at

”Fuglearter med de største hjerner viste en målelig tilvækst i Østtyskland, og en betydeligt større i Tjekkiet. Tilvæksten i arter med større hjerner tyder på, at arter med gode opfattelsesevner kan være bedre til at tilpasse sig hurtige, socioøkonomiske forandringer og til at udnytte de nye muligheder efter kommunismens ophør,” skriver forfatterne, som også tænker sig, at fugle med større hjerner bedre kan vænne sig til at leve tæt på menneskene i de hurtigt voksende byer.

Forhenværende kommunister kan måske se en slags lighed mellem de kloge fugle og psykopaterne i finansverdenen.

På www.foreignpolicyjournal.com... skriver Paul Craig Roberts:

”I de seneste ti år har Washington dræbt, lemlæstet, fordrevet og gjort millioner af muslimer i seks lande til forældreløse og enker, alt sammen i navn af krigen mod terror. Washington’s angreb på disse lande er rå overfald og rammer fortrinsvis civile befolkninger og infrastrukturer og udgør dermed krigsforbrydelser i lovens forstand. Nazister blev henrettede for netop dét, Washington gør i dag.”

”Hvis vi ser os om efter den terror, politistaten og ti års krig skulle beskytte os mod, er terroren svær at finde. Udover selve 9/11 – forudsat vi accepterer regeringens usandsynlige konspirationsteori – har der ingen terror-angreb været i USA. En undersøgelse, foretaget ved University of California og refereret i RT d. 23.08.2011, konstaterede, at de indenlandske ’terror-planer’, som er blevet opreklameret i medierne, har været iscenesat af FBI-agenter.”

Det kan man så tro på eller lade være. Men ser man på bare de to seneste terror-komplotter, som har fået stor omtale i de amerikanske medier, virker det sandsynligt.

Den 28. september 2011 blev den amerikanske statsborger Rezwan Ferdaus arresteret og sigtet for at have planlagt at bombe Pentagon ved hjælp af et eller flere modelfly. FBI udtalte, at ingen amerikanere havde været i fare, fordi terroristen havde været overvåget under hele forarbejdet til angrebet. Det viste sig de følgende dage, at FBI-agenter havde skaffet ham både modelfly og sprængstoffer og i det hele taget hjulpet ham på alle måder.

Knapt en måned senere eksploderede et endnu større, endnu mærkeligere terrorkomplot i de amerikanske medier, da brugtvognsforhandleren Mansur Arbabsian den 18 oktober blev anholdt og sigtet for at have planlagt at myrde Saudi-Arabiens ambassadør i USA. Ifølge justitsminister Holder var brugtbilforhandleren blevet hyret af den iranske sikkerhedstjeneste al Quds, som havde sat ham i forbindelse med det mexicanske narkokartel Zeta, der skulle levere en lejemorder. Når sammensværgelsen blev opdaget, skyldtes det, at den udvalgte var agent for USA i den såkaldte narkokrig i Mexico. Og når historien røg direkte på forsiden af alle de store aviser, kom det af, at præsident Obama bakkede den op og sammen med Holder henviste til et stort (men indtil videre hemmeligt) bevismateriale.

Den ser foreløbig ud til at være lige et par grader for tyk, selv for de amerikanske medier. Forhenværende og aktive sikkerhedsfolk trådte frem og stillede spørgsmål: Hvorfor skulle Iran være interesseret i at forværre krisen i forholdet til USA? Hvorfor skulle de bruge et medlem af et mexicansk narko-kartel som lejemorder? For ikke at tale om en åbenlys dilettant som Arbabsian?

Siden da myldrer konspirationsteorierne frem i mange aviser og TV-udsendelser. Se f.eks.
http://www.informationclearinghouse... eller
http://www.open.salon.com/blog/old_... (klik på Obama’s Wag the Dog)

Der ledes efter forklaringer på, at nogen har hittet på noget så dumt, og hvorfor det offentliggøres netop nu. Nogle mener, at præsident Obama forbereder sin valgkampagne til næste år – meningsmålingerne giver ham helt usædvanligt lave muligheder for genvalg – og vil starte en krig, der kan samle nationen bag hans lederskab; andre tror, historien skal aflede opmærksomheden fra Occupy Wall Street bevægelsen, og atter andre ser den som endnu et påskud til at stramme op på alle de mange anti-terrorlove, eller bare som en bekræftelse på den påstand, at hele verden misunder amerikanerne, fordi de er guds udvalgte folk, som utrætteligt kæmper for frihed og demokrati. Som allerede Bush sagde: ”De hader os på grund af vores frihed”.

Det gør de jo. Som det foreløbigt sidste bevis på USA’s gode vilje kan nævnes de såkaldte droner, også kaldet UAV, Unmanned Aerial Vehicles, eller RPA, Remote Piloted Aircraft, der de seneste ti år er blevet det hurtigst voksende system for udbredelsen af frihed og demokrati i formørkede områder. Som Nick Turse skriver på
www.tomdispatch.com/post/175...
er de ”den seneste udvikling i den langstrakte saga om den amerikanske magtanvendelse i andre lande – i dette tilfælde fjernstyrede angreb hvor som helst på planeten med minimale spor efter gerningsmanden (’foreign footprints’) og ringe ansvarlighed.”

Droner er fjernstyrede fly, som kan være udstyret med videokameraer, bomber, raketter, osv., og som står i trådløs forbindelse med fjerne baser, hvor piloter kan se, hvad flyet iagttager, og styre, hvad det skal gøre ved det. Piloterne (som, pudsigt nok, er i kampuniform, selvom de sidder i et luftkonditioneret operationslokale op til 4000 km fra ’kamppladsen’) styrer maskinerne og leder efter terrorister eller deres lejre, og når de har afgjort, at de har fundet målet, udrydder de det. Det sker naturligvis kun, hvis de har fået lov af deres overordnede, som har den nødvendige viden.

Denne form for video-spil med direkte forbindelse til virkeligheden har vist sig at have store fordele. For det første kan de, som Nick Turse siger, udspille sig i lande, USA ikke officielt er i krig med og i områder, der ofte – som f.eks. i Pakistan – er svært tilgængelige. For det andet behøver man ikke at spørge de fremmede lande om lov. Og for det tredje risikerer man ikke, at ens egne kommer noget til, hvad der er upopulært i den amerikanske vælgerbefolkning.

Artiklen er i øvrigt et første forsøg på en opgørelse over USA’s drone-baser på verdensplan. De hører under militæret, CIA og deres forskellige underorganisationer, og 60 af dem er kendte. Alle nævnes og kommenteres i artiklen. Der kan være adskilligt flere, som forfatteren ikke har kunnet spore.

Det bekymrende for lederne er, at USA ikke længere har monopol på de nye våben. Dels har man foræret en hel del til venligtsindede regeringer som led i den militære bistand, de får, til de en dag gør noget forkert; dels har den amerikanske våbenindustri solgt ganske mange på det internationale marked – naturligvis med regeringens godkendelse. Endelig har kineserne ved en fly-messe i Zhuhai for et år siden demonstreret 25 modeller af fjernstyrede fly, samt en video, der viste en raketbevæbnet drone, som bombarderede en tank og et amerikansk hangarskib. Se
www.nytimes.com/2011/10/09/s... .

Under hensyn til det gode forhold mellem nationerne mente New York Times, at der nok mere var tale om reklame end en egentlig trussel, men advarede samtidig om, at det var ”et overbevisende tegn på, at de Forenede Staters virtuelle monopol på bevæbnede droner nærmede sig sin afslutning.”

Men hvis kineserne sender bevæbnede droner ind i Kazakhstan for at jage uighurer, som mistænkes for terrorisme i Kina – hvis inderne sætter sådan nogen ind mod pakistanere i Kashmir – eller russerne bruger dem i Kaukasus – hvad vil amerikanerne så gøre? Ja, det kan man let forestille sig, men det bliver svært at retfærdiggøre. Amerikanske militæranalytikere mener, at der i dag er over 50 stater, som har droner, og antallet vokser bogstaveligt talt dagligt. De fleste er udstyret til overvågning, men er ikke svære at bevæbne.

De færreste tror på muligheden for drone-angreb på mål i USA. Men udsigten til dronekrig mellem stater, for ikke at tale om terrorgrupper, er ikke opmuntrende. Men friheden har sin pris, både i penge og menneskeliv. Der er sågar analytikere, som mener, at det hastigt tiltagende kaos er en strategisk fordel for USA – og dermed naturligvis for verdenssamfundet.

I december 2010 faldt en drone ned i El Paso, USA. Den viste sig at være sendt op af det mexicanske politi som led i overvågningen af grænsen. I dag bruger politiet endnu helikoptere til overvågning af demonstrationer, men det kan kun være et spørgsmål om meget kort tid, før de bruger droner. Derfra er der kun et ubetydeligt skridt til at bevæbne dem.