Åh nej, har jeg lige lavet en Bent Bendtsen? Simon Emil Ammitzbøl stod i sit jakkesæt og så gevaldigt overrasket ud, da han onsdag tog fejl og troede, jeg var elev på Niels Brock på Islands Brygge i København. Jeg gav ham hånden: Nej, jeg går ikke på Handelsskolen. Jeg er spidskandidat for Enhedslisten, måtte jeg betro ham. Og jeg var der ikke for at heppe på ham, men for at diskutere politik mod ham og med eleverne på skolen.

Hans pinlige fejl mindede ham tilsyneladende om Bent Bendtsen, der lige inden partilederrunden før sidste valg bad min partifælle Johanne Schmidt-Nielsen om at smutte hen og hente en kop kaffe til ham.

De magtfulde mænd i jakkesæt lever deres liv på Christiansborg, hvor der er flere slips end høje hæle. Når Bent Bendtsen eller Simon Emil Ammitzbøl møder en ung kvinde under en valgkamp, ser de åbenbart en studine eller en sekretær – det falder dem ikke ind, at vi kan være politisk aktive kvinder.

Men jeg bebrejder ikke de to. For virkeligheden er, som Politiken forleden fortalte, at to ud af tre kandidater til dette folketingsvalg er mænd. Til gengæld bebrejder jeg de politikere, som ligestillingsminister Lykke Friis, der ikke synes, det er et problem, at adgangen til Borgen ikke er lige.

I Enhedslisten har vi taget fat og har nogenlunde lige kønsfordeling mellem vores spidskandidater. Men det løser ikke den ulighed, der findes i samfundet. Og den er vi nødt til at gøre noget ved. Fx kan vi starte med at få en ny ligestillingsminister.