Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Sidney Lee kupper valgkampen

2. september 2011 - 10:59

Sidney Lee kupper valgkampen

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Charlotte Lund

Spin er det nye sort i dansk politik, og hvorfor så ikke gå hele vejen og opstille de folk til Folketinget, der med størst succes har skabt spin omkring sig selv?

Det mener bandet Fransk Dolkeparti, som nu lancerer den ultimative realitystjerne som folketingskandidat.

En situation som de selv betegner som »en spindokters vådeste drøm«.

Det er realitystjernen Sidney Lee, kendt fra reality-tv programmer som Singleliv, Dagens Mand og Rock ’n Roll Camping, som melder sig på tinge med en smule hjælp fra bandet.

Mindre kan simpelthen ikke gøre det.

JPEG - 43 kb
Sidney Lee efter sit politiske make-over. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Fransk Dolkeparti mener selv, at initiativet vil have en gavnlig effekt på niveauet i valgkampen.

»Sidney Lee melder nu sin ankomst som kandidat til folketingsvalget og dermed bringes valgkampen endelig op på et niveau, hvor alle har lyst til at følge med« meddeler Fransk Dolkeparti.

De indrømmer dog, at der ligger skumle og selvpromoverende bagtanker bag initiativet. Der skal fokus på deres nye sang.

»Fransk Dolkeparti er selv meget opsatte på at blive berømte og satser derfor
på en kandidat, hvis kendisfaktor trumfer diverse kuglestødere og andre
reality-folketingsstjerner«, erklærer de.

JPEG - 118.5 kb
Sidney Lee som vi kender ham. Foto: Mark Knudsen/monsun

Popbandet, som sidste år opnåede lynberømmelse med hittet »Kan vi så få fred?« om rydningen af Brorsons Kirke, opstiller realitystjernen til Folketinget i deres nye single »Mig & Sidney Lee«, med omkvædet »Vi er Sidney Lee-beralister«.

Se videoen på Ekstrabladet TV

Udover den stjernebesatte video, hvor en spindoktor gør sit bedste for at klæde Sidney Lee på som en »rigtig« politiker, lanceres singlen med en stor plakat- og flyerkampagne.

»Sangen beskriver en spindoktors vådeste drøm: At få den ypperste
kendiskonge som kransekagefigur til folketingsvalget« forklarer de.

PNG - 131.5 kb
Stem på Sidney. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Ifølge bandet udtaler Sidney Lee selv, at opstillingen er det næste naturlige skridt i karrieren som reality-stjerne.

»I de sidste 4 år har han formået at holde gang i de kulørte blades kendis-
skriverier. Ved at blive en del af den politiske scene sikrer han sig 4 år mere
som fast samtaleemne i de danske køkkenstuer«, skriver han sammen med Fransk Dolkeparti i en fælles pressemeddelelse.

Læs mere på Fransk Dolkepartis facebookside

Læs også Modkrafts anmeldelse »Valg 2011: Musikken er budskabet«

Se også linksamlingen på Modkraft.dk om »Valghumor?«

Redaktion: 
Modkultur

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96